Annonce
Horsens HK

HH på jagt efter tre forstærkninger

Henrik Okkerstrøm er startet på at finde tre forstærkninger til sit kommende ligahold. Foto: Morten Pape
- Vi kigger efter forstærkninger i både i Norge, Sverige og Danmark, siger HH-træner Henrik Okkerstrøm.

Horsens: Den kommende ligaklub Horsens Håndboldklub er på jagt efter tre forstærkninger til den nye sæson.

Økonomisk er HH godt rustet til oprykningen, og Henrik Okkerstrøm har fået et budget, han skal overholde.

- Jeg forventer, at der bliver råd til tre forstærkninger, siger han.

- Vi kigger både i Norge, Sverige og Danmark, og vi går efter erfarne spillere i den bedste liga. Siden jul har jeg haft følere ude, men vi har ikke kunnet begynde med at forhandle med spillere indtil lørdagens kamp i Bjerringbro.

- Nu kan vi gå efter nye spillere, men vi er allerede meget sent ude. To af de spillere jeg havde et godt øje til, er allerede væk. Den ene var en norsk spiller, der valgte at blive i Norge. Den anden var en dansk spiller, som valgte at blive i sin nuværende klub.

- Jeg har stadig en liste med seks-syv emner. Spillerne vil gerne have deres fremtid på plads, og det samme vil deres agenter, så det må gerne gå hurtigt med at finde dem, vi skal bruge, siger Henrik Okkerstrøm.

Han har ikke forhandlet med HH's egne spillere endnu.

Laura Nørgaard, Camilla Madsen, Mie Møller, Marie-Louise Søberg Nissen, Sofie Lund Nielsen og Marie-Louise Sundgaard har kontrakter, der udløber. De skal genforhandles.

Det gør processen mere kompliceret, fordi de fleste spillere har agenter, så Henrik Okkerstrøm kan ikke bare hive spillerne til side efter træningen. Agenterne har selv deres egne agendaer, og der er ikke tale om en enkelt agent. De tre forstærkninger kommer formentlig via tre forskellige agenter.

Selv har Henrik Okkerstrøm kontrakt til sommeren 2020. Han har Carsten Albrechtsen som sin agent, men han har ingen spillere under sine vinger.

Annonce
Jeg har stadig en liste med seks-syv emner. Spillerne vil gerne have deres fremtid på plads, og det vil vi også.

Henrik Okkerstrøm

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce