Annonce
Sport

HH Elite var chanceløs mod pokalvinderne

Rikke Schmidt fik oprejsning for sin vanskelige debut i lørdags. Foto: Charlotte Adsbøl.
En udmærket første halvleg gav forhåbninger om succes i skæbnekampen mod Aalborg 17. januar i Forum Horsens.

Ikast: HH Elite var alvorligt undertippet før kampen mod Herning-Ikast i IBF Arena i Ikast, og det blev som ventet en uløselig opgave for Horsens-kvinderne. Herning-Ikast vandt kampen med 26-21 efter 14-9 ved pausen.

Den 44-årige Horsens-keeper Rikke Schmidt åbnede kampen med to flotte redninger og var helt anderledes opsat end i debutkampen mod Aarhus United.

Holdene fulgtes ad i kampens start. Herning-Ikast bragte sig foran 7-5, men HH fulgte pænt med og havde langt bedre styr på forsvars-og målmandsspillet end i lørdags.

Mathias Madsen, træner for Herning-Ikast, skældte ud på sine spillere, men hjemmeholdet dominerede i kraft af den danske landsholdsspiller Sarah Iversen på stregen. Hun scorede fire mål i det første kvarter.

HH sendte Camilla Sommer frem i et 5:1-forsvar, og det fungerede fint, men HH fik problemer, da Sabine Englert scorede på udkast, mens HH spillede syv mod seks.

HH spillede med meget lange angreb, og det lykkedes at reducere til 12-8, men Herning-Ikast sluttede halvlegen med en scoring til 14-9.

Det var absolut en hæderlig første halvleg af HH Elite og langt bedre end frygtet.

- Vi var meget tilfredse med Rikke Schmidt. Hun tog det, man kunne forlange og mere til, sagde HH-bossen Jørgen Møller.

Herning-Ikast-HH Elite 26-21 (14-9)

Håndboldligaen, kvinder

Mål for HH Elite: Frederikke Gulmark 6, Line Skak 4, Daniela Gustin 3, Melissa Petrén 3, Sofie Fynbo 3, Camilla Madsen 2.

Mål for Herning-Ikast: Helene Fauske 6, Sarah Iversen 5, Stine Skogrand 4, Naja Nissen Kristensen 4, Julie Gantzel 2, Emilie Steffensen 1, Annika Jakobsen 1, Tonje Lønseth 1, Julie Jensen 1, Sabine Englert 1.

Udvisninger: HH Elite 1, Herning-Ikast 1

Tilskuere: 741

Otte på stribe

Anden halvleg blev en skærende kontrast til første halvleg.

HH scorede ikke i de første 11 minutter, før det lykkedes for Melissa Petrén at reducere, men på det tidspunkt havde Herning-Ikast scoret otte mål i træk til 22-9.

Den tyske målmand Sabine Englert voldte Horsens-skytterne store problemer, indtil hun lod sig udskifte med svenske Jessica Ryde.

Rikke Schmidt blev svigtet af sit forsvar, og Lucca Hede fik chancen på mål.

Lars Frederiksen tyede igen til syv mod seks og fik dermed løst op for scoringen.

HH Elite fik reduceret til 24-18.

Brande-pigen Naja Nissen Kristensen voldte HH problemer på venstre fløj og viste, at hun er et af de største talenter i dansk håndbold.

Bedste HH-spiller var Frederikke Gulmark, men der var også en god indsats af Line Skak og den unge målmand Lucca Hede.

Annonce

Emily var syg

Herning-Ikasts Mathilde Bjerregaard, tidligere Søvind, var tilskuer.

- Jeg har ikke spillet i denne sæson, men forventer at være klar i april igen, forklarede hun.

HH måtte undvære en af sine bedste skytter Emily Baunsgaard, der var ude med sygdom.

Frederikke Rasmussen sad på bænken uden at være omklædt.

- Jeg kunne ikke spille i dag, men 17. januar mod Aalborg er jeg klar - uanset hvad, sagde den skadede målmand.

- Det kunne vi godt være bekendt, sagde HH-træner Lars Frederiksen. Det så ikke så godt ud i starten af anden halvleg, men vi kom stærkt igen og fik eksperimenteret med syv mod seks. Det var et problem, at Emily Baunsgaard ikke var med, så vi måtte trække store veksler på de andre bagspillere, men vi kender realiteterne. Det er næste fredag, det gælder, når vi møder Aalborg.

Melissa Petrén rykker gennem Herning-Ikasts forsvar og scorer. Foto: Charlotte Adsbøl.
Annonce
Navne For abonnenter

Tvillinger kan ikke få nok af hinanden: Vores familier kan godt blive lidt trætte af det, når vi har været sammen fire aftener i træk

Danmark

Søndagens coronatal: 644 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Radikale har fravalgt Socialdemokratiet i valgforbund: Det er et demokratisk problem, at S har så stor magt

Erhverv For abonnenter

Bekymrede beboere i sydbyen: Hvad er en lokalplan egentlig værd, hvis man kan dispensere fra den uden hæmninger?

Kultur

Ny modstrømsbusrute efter kanoturen er et hit: Men der mangler en medstrømsbus, så man bedre kan opdele sejlturen

Horsens

16-årig og 17-årig anholdt: Højlydt, frembrusende og råbte 'politivold' efter betjente

Sport

Fornem OL-start for Anne-Marie Rindom

I øvrigt mener jeg For abonnenter

Lad os udvikle Lilli Gyldenkildes Torv til noget fantastisk: Skal vi tale Horsens op eller ned?

Kultur

28-årig horsensianer har tit været gæst til musical: Nu går han på scenen som en skræmt løve

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Odder

Buschauffør sagde op på grund af billetsnyderi: - Halvdelen betaler ikke for turen

Danmark

Efter måneder med utrøstelig datter opgav Maja at få hjælp i Danmark: - Det føltes ulovligt at tage til udlandet

Sport

Mixeddouble var tæt på at slå top-par: Horsensiansk badmintonspiller så godt som ude af OL

Erhverv For abonnenter

75-årig forvalter arbejder på fuld tid og fejrer 50-års jubilæum: Jeg stopper, når jeg bliver gammel

Horsens

Risiko for farligt vejr: DMI varsler risiko for kraftig regn og lokale skybrud

Annonce