Annonce
HH Elite

HH Elite tabte bundkampen - og lavede dårlig tv-reklame for sig selv

M elissa Petrén blev igen HH's topscorer med syv mål. Foto: Charlotte Adsbøl.
Skanderborgs stærke forsvar tæmmede HH Elites tamme angreb, og Monika Kongsgaard var kampens store spiller.
Annonce

Skanderborg: HH Elite fik chancen for at skabe god reklame for sig selv midt i en god periode i foråret, men det blev i stedet negativ reklame.

HH Elite tabte bundkampen i Skanderborg med 22-21 og er nu á point med Skanderborg i bunden, et point foran Aalborg.

Det var HH's dårligste præstation under Lars Frederiksen.

HH's angrebsspil var pinligt ringe i første halvleg.

Skanderborgs forsvar var koncentreret og konsekvent og skabte rådvildhed hos gæsterne.

HH var kun foran en enkelt gang i første halvleg ved 3-2. Ellers løb de panden mod Skanderborgs stærke keeper Monika Kongsgaard.

Træner Lars Frederiksen forsøgte sig med syv mod seks, men det blev ikke meget bedre.

Forsvarsmæssigt var HH på det jævne. Der var ikke den store autoritet, og Skanderborg var toneangivende med enkelt og sikkert angrebsspil. Skanderborg misbrugte også to straffekast.

HH Elite var bag 11-6, inden det lykkedes at reducere til 11-8 inden pausen.

Lars Frederiksen talte med store bogstaver i pausen.

HH Elite stillede op som favorit, men kunne ikke leve op til favoritværdigheden. Det gik bedre i Silkeborg, da holdet var undertippet.

Respekten for Monika Kongsgaard var alt for stor, og det var ynkelige skudforsøg, HH Elite diskede op med.

Skanderborg fortsatte med at score i anden halvleg. Horsens-forsvaret blev ikke bedre, som kampen skred frem.

Skanderborg udnyttede sit potentiale langt bedre end HH Elite.

Rikke Schmidt kom på mål, men kunne ikke ændre særlig meget på den horsensianske off-day.

Lars Frederiksen lægger stor vægt på at undgå tekniske fejl, men det lykkedes heller ikke for gæsterne.

Efter 12 minutter var Skanderborg stadig foran med tre mål ved 16-13, men Daniela Gustins mål til 16-14 skabte nyt håb hos Horsens-holdet.

Hun reducerede også til 17-15, men Skanderborg fortsatte med at tilkæmpe sig straffekast.

10 minutter før tid skiftede Skanderborg overraskende målmand. Sophie Amalie Moth kom ind i stedet for Monika Kongsgaard, og straks reducerede Daniela Gustin til 19-18. Efter 22 minutter faldt udligningen ved Melissa Petrén.

Pludselig kunne Skanderborg ikke score, og Horsens-holdet lugtede blod.

HH misbrugte dog flere angreb i træk, og hjemmeholdet kunne køre sejren hjem.

Lars Frederiksens ord før kampen om, at spillerne havde nerver uden på trøjen holdt stik. Det var nerver altsammen.

Sofie Deen blev Skanderborgs matchvinder med målet til 22-20, inden Frederikke Gulmark sluttede scoringen.

Skanderborgs sejr var fuldt fortjent, og Anne Berger Wierzba fik blomster som bedste spiller. Det burde dog have været Monika Kongsgaard.

Skanderborg-HH Elite 22-21 (11-8)

Liga, kvinder, håndbold

Mål for HH Elite: Melissa Petrén 7, Frederikke Gulmark 4, Daniela Gustin 4, Emily Baunsgaard 3, Mette Lassen 1, Charlotte Bisser 1, Line Skak 1.

Mål for Skanderborg: Anne Berger Wierzba 5, Sofie Deen 5, Emma Thatt 4, Stine Holm 4, Sofie Alnor 2, Celine Holst 2.

Udvisninger: Horsens tre, Skanderborg ingen.

Line Skak i aktion i bundkampen i Skanderborg, Foto: Michael Just.
HH Elite havde 100 fans med i Skanderborg. Foto: Charlotte Adsbøl.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Her er tallene, du ikke må se: 48 smittede med minkvariant i Region Midtjylland

Danmark

Se klippene - udvalgte spørgsmål til statsministeren: Kan jeg bryde loven og via min uvidenhed slippe for straf?

Horsens

Horsens-pige indkaldt til landsholdet

Annonce