Annonce
Horsens HK

HH Elite kan ikke lukke 30 mål ind igen

Amalie Wichmann optræder på sin gamle hjemmebane i Holstebro torsdag aften. Foto: Michael Just.
To vigtige bundkampe tilbage inden VM-pausen: I Holstebro torsdag aften og hjemme mod Ajax 13. november.

Horsens: HH Elite havde sat næsen op efter en bedre placering i ligaen, men lige nu ligger holdet på sidstepladsen.

Det kan HH Elite gøre noget ved torsdag aften kl. 19.00 i udekampen mod Team Tvis Holstebro, der er en af de direkte konkurrenter.

Der har været holdt møder for at finde ud af, hvad HH Elite kan forbedre i Holstebro.

Det største problem er forsvaret.

Det næststørste problem er returløb.

I syv af de 11 kampe har HH lukket 30 mål eller flere ind, og så er det umuligt at vinde håndboldkampe.

Værst var København med 38 mål, Odense med 37 mål, Randers med 36 mål, Silkeborg med 33 mål, Herning-Ikast med 32 mål, Nykøbing Falster med 31 og Viborg med 30 mål.

HH Elite var nærmest gevinst mod Aarhus United, der vandt 24-23.

Det blev til hæderlige nederlag 22-17 i Aalborg og 27-21 i Esbjerg, og så var der HH's eneste sejr 25-21 over Skanderborg.

Kampen mod Holstebro er en nøglekamp, fordi det er HH's chance for at holde kontakten til de foranliggende.

HH Elite har Amalie Wichmann tilbage, og hun har tidligere spillet ligahåndbold i Holstebro.

Henrik Okkerstrøm, træner for HH, bor i Holstebro og har en fortid i klubben.

HH spiller hjemme mod Ajax 13. november. Det er sidste kamp inden VM-pausen, og de danske landsholdsspillere rejser til Japan.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Skandaleramt omskæringslæge er tilbage: Styrelse kæmper for at stoppe ham

Horsens

- Far, far, julemanden er her...

Annonce