Annonce
HH Elite

HH Elite køber svensk landsholdsspiller

Nina Dano i aktion på landsholdet sammen med den svenske stjernespiller Bella Gulldén.
Den 20-årige EM-spiller Nina Dano skifter fra de svenske mestre Sävehof til HH Elite fra næste sæson.
Annonce

Horsens: HH Elite har sikret sig den svenske landsholdsspiller og EM-spiller Nina Dano fra næste sæson.

Den 20-årige venstrehåndsspiller var med til EM i Herning i december.

Hun har kæmpet sig til en EM-plads via Champions League-kampe mod Valcea, Brest og Buducnost.

Hun fik chancen mod Tjekkiet, Spanien,  Rusland, Montenegro og Frankrig og Danmark ved EM i Herning, hvor hun var holdkammerat med HH's Melissa Petrén.

Hun har fået sin håndboldopdragelse i Torslanda HK.

Hendes fulde navn er Sara Brita Nina Dano.

- Jeg har gennemsøgt Sverige og Norge for at finde en venstrehåndsspiller, og til sidst fandt jeg denne spiller med et stort potentiale, siger HH-træner Lars Frederiksen. Vi kan ikke være med, når det handler om de dyreste spillere. Derfor har vi afsøgt markedet for unge talenter, og her faldt jeg over Nina Dano. Jeg talte også med Melissa om hende, og hun anbefalede hende.

- Jeg er sikker på, at vi har fundet det, jeg søgte efter. Nina Dano er ikke en type, der hamrer 10 mål i kassen i hver kamp, men hun er en elegant spiller, der er god til at spille stregen og god i kombinationerne. Hun er en profil i den svenske liga og markerede sig stærkt som 19-årig. Hun er fysisk stærk og god i forsvaret.


Nina Dano er ikke en type, der hamrer 10 mål i kassen i hver kamp, men hun er en elegant spiller, der er god til at spille stregen og god i kombinationerne

Lars Frederiksen


- Hun er fremtidens spiller på det svenske landshold, og ligesom Melissa kan hun udvikle sig endnu mere ved at spille for HH Elite i den danske liga, siger Lars Frederiksen om den 1,76 meter høje svensker, der kommer til at puste liv i HH's højre side sammen med Maria Holm.

Nina Dano er noteret for 10 A-landskampe og 13 mål og 28 U-landskampe med 126 mål.

HH Elite kan se frem til et mere tempospil sammenspil med Laura Damgaard som playmaker, Trine Knudsen som venstre back, der har spillet sammen med Laura Damgaard i Skanderborg, Frederikke Gulmark, der bliver ny  venstre back i stedet for Melissa Petrén, mens der bliver fornyelse med venstrehåndsspillerne i højre side. Det er et af målene for at føre HH til en plads i slutspillet blandt de otte bedste.

Annonce
Hedensted For abonnenter

Carl Petersens familie reflekterer over forløbet: Husk, at der sidder mennesker på den anden side af skærmen, som har mistet

Annonce
Annonce
Annonce
Hedensted For abonnenter

Anja havde en svær tid som gravid og fødte 3,5 måned for tidligt: Nu er hun selvstændig fertilitetsrådgiver

Annonce