Annonce
HH Elite

HH Elite genoptager endelig sæsonen, men spiller "i blinde" efter kaotiske forberedelser: Cheftræneren har aldrig prøvet noget lignende

Majbritt Toft Hansen - her i efterårets sidste kamp mod Aarhus United - kan risikere at skulle spille mange minutter mod Randers HK. Stregkollegaen Stine Bodholt har skadesproblemer, der holder hende ude af opgøret. Arkivfoto: Ole Nielsen.
Cheftræneren i HH Elite, Jan Leslie, lægger ikke skjul på, at han ikke aner, hvor holdet står før mødet med Randers HK onsdag. Kampen bliver i vid udstrækning en, hvor holdet bliver nødt til at kunne justere undervejs.

Horsens: "Endelig", var det første ord, der poppede frem, da trænerteamet i HH Elite, Jan Leslie og Ronni Boy, blev bedt om at sætte ord på holdets kamp mod Randers HK onsdag.

Holdets to første kampe i kvindeligaen efter nytår blev aflyst, og med en efterhånden to måneder lang kamppause tripper alle med tilknytning til håndboldklubben efter at komme i aktion igen.

Normalt ville vi have taget udgangspunkt i og klippet video fra modstanderens seneste tre kampe, men det har jo heller ikke rigtig givet mening denne her gang.

Jan Leslie

Ved den afsluttende træning før Randers-kampen stod det klart, at det bliver en stort set fuldtallig HH-trup, der tager turen til Kronjylland. Mest mærkbart er det, at Stine Bodholt er ude med en skade. Det er endnu usikkert, hvor længe stregspilleren er ukampdygtig.

Annonce

Og usikkerheder - dem er der nok af, fortæller cheftræner Jan Leslie, der "ikke aner", hvor holdet står ovenpå et par kaotiske uger.

Først fredag vendte de første ni spillere tilbage til træningsbanen efter mere end en uge med coronaisolation og individuel træning.

- De første to pas var ikke gode, men træningerne i går og i dag hjalp på trænerens humør. Jeg er ikke i tvivl om, at kvaliteten bliver svingende. Det bliver ikke nogen flot håndboldkamp, men det behøver det heller ikke være, siger Jan Leslie.

Spiller "i blinde"

Modstanderne fra Randers HK har ligesom HH Elite måtte se sig nødsaget til at udskyde sine to første turneringskampe i det nye år grundet talrige coronatilfælde i spillertruppen.

HH Elite skulle i sin første programsatte kamp 2. januar have mødt Ajax København. En kamp, som avisen udpegede som én, der ville have givet holdet svar på en lang række spørgsmål om den kommende forårssæson.

Den spørgsmålsrække er siden da kun vokset yderligere, og Jan Leslie lægger ikke skjul på, at kampen i Arena Randers kommer til at kræve omstillingsparathed. Den helt store ubekendte faktor er, hvor meget de coronaramte spillere er sat tilbage. Særligt med tanke på klubbens december-satsning - at ansætte en fysisk træner og fintune spillernes form til anden halvdel af sæsonen.

- Jeg har prøvet at skrue på intensiteten til træning for at få en fornemmelse af, hvor spillerne står fysisk. Men det er ikke til at sige, før vi er i gang med kampen - og så må vi regulere tempoet og udskiftninger op eller ned derefter, siger han.

Har du nogensinde prøvet noget lignende - at spille en kamp lidt "i blinde"?

-  Nej, aldrig. Jeg har én gang prøvet at måtte aflyse træningen op til en kamp, men der var niveauforskellen så stor, at sejren var hjemme efter 40 minutter. Og det bliver altså ikke tilfældet mod Randers.

- Normalt ville vi have taget udgangspunkt i og klippet video fra modstanderens seneste tre kampe, men det har jo heller ikke rigtig givet mening denne her gang.

Annonce

Balancegang

Jan Leslie forventer, at holdet de kommende uger kommer til at erstatte nogle af de planlagte håndboldpas med fysisk træning. Et vidnesbyrd om, at strategien at om kunne lægge yderligere intensitet til spillestilen fortsat er intakt.

Hvad værre er, at skarpheden med bold kan vise sig at være på et lille sted; efter det store fysiske fokus i december, som skulle have været afrundet med en træningskamp mod Team Esbjerg 29. december. Den blev imidlertid aflyst på grund af smittetilfælde i truppen, som også har besværliggjort at simulere kampsituationer til træning.

Efter Randers-opgøret venter en uges pause, inden HH Elite spiller hjemme mod Nykøbing F. Håndbold, som allerede har været i kamp to gange efter nytår.

- Vi vil prøve at gøre op for noget af den udvikling, vi har mistet. Samtidig er balancen, at vi også skal have nogle point på kontoen, siger Jan Leslie.

Annonce
Horsens For abonnenter

Gittes varmeregning er steget med over 150 procent: Vores økonomi er en lille smule stram lige nu...

Danmark

Tirsdagens coronatal sætter rekord med yderligere 33.493 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Peter Sørensen sår tvivl om parkeringshus ved banegården efter skrotning af plan for godsbaneareal - Martin Ravn er helt tryg

Horsens For abonnenter

Stor jordhandel sender årelange forberedelser til nyt boligområde i papirkurven

Brædstrup

De ældre skal i bevægelse: Nu kommer der gode gåstier i skoven

Erhverv

Kom med indenfor - de planlægger åbning til marts og er i fuld gang med at gøre tidligere Hekkenfeldt til et nyt gå i byen-sted

USA slår alarm: Rusland kan angribe Ukraine når som helst

Brev fra Borgen For abonnenter

Flot balance mellem det højtidelige og det folkelige: Dronningen fortjener at blive fejret

Horsens

Coronasmitten buldrer afsted i Horsens: Over 500 smittede det seneste døgn

Odder

Rema-direktør er ude med hård kritik: - Jeg har aldrig mødt en så utroværdig og uvederhæftig person som ham

Se, om du er en af dem: Elselskab vil forbyde varmepumper for visse forbrugere

Hedensted

To efterskoler er blevet væltet bagover af coronasmitte: Det eksploderede hen over weekenden

Hedensted For abonnenter

65-årige Allan er veteran i byrådet, men pakkedrenglageret: - Jeg er lige ved at tro, jeg er den yngste

Erhverv

Overvældende interesse: Her vil John Arne bygge nyt padelcenter med fire baner

Annonce