Annonce
Horsens

HFS rystede topholdet

Andreas Foged var bedste mand på HFS' danmarksseriehold mod topholdet.
Tre forstærkninger klæder HFS' danmarksseriehold
Annonce

Horsens: HFS' danmarksseriehold leverede sæsonens bedste præstation i hjemmekampen mod  topholdet Marienlyst, og HFS var endda på sejrskurs mod de stærke fynboer, der dog endte med at vinde kampen med 3-2.

- Ingen tvivl. Marienlyst er det bedste hold, vi har mødt, sagde HFS-træner Søren Matz.

Forklaringen var blandt andet, at HFS var forstærket med Mark Asp Rasmussen og Jacob Trenschouw. Tidligere fik HFS en stærk keeper i Andreas Foged, og han blev valgt som kampens bedste spiller mod fynboerne.

Det startede dog alt andet end positivt for HFS, da fynboerne scorede til 1-0 efter bare 14 sekunder. Louis Larsen var hurtigt ude af fjerene.

Mark Asp Rasmussen udlignede efter 20 minutter, og i sidste minut af første halvleg scorede Andreas Laursen på straffespark til 2-1, efter at Mark Asp Rasmussen var blevet fældet.

Marienlyst udlignede til 2-2 ved Ronny Larsen efter 49 minutter på straffespark, begået af Marcus Lewandowski, og Laurits Hvidtfeldt scorede sejrsmålet til 3-2 efter 55 minutter.

- Vi spillede en flot første halvleg, men gik i stå efter fynboernes scoringer i anden halvleg, sagde Søren Matz. Vi er hårdt ramt af skader og frafald siden sidste sæson, så forstærkningerne er kommet på det rette tidspunkt.

Lasse Kirkel og Mikkel Munkø er ude med skader, og de er ikke tæt på et comeback.

HFS spiller næste kamp på lørdag kl. 13 ude mod OKS i Odense.

HFS-Marienlyst 2-3 (2-1)

Danmarksserien, kreds 3

Mål: 0-1 Louis Larsen (1.), 1-1 Mark Asp Rasmussen (20.), 2-1 Andreas Laursen (45.), 2-2 Ronny Larsen (49.), 2-3 Laurits Hvidtfeldt (55.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
CORONAVIRUS

Live: Mundbindskrav i den kollektive trafik vil gælde året ud

Hedensted For abonnenter

Polakker fik 45 kroner i timen: Byggefirma erklæret konkurs efter strid om underbetaling

Annonce