Annonce
Horsens

HFS fik uafgjort på mindre god dag

Søren Matz var ikke tilfreds med indsatsen i Varde. Foto: Ole Nielsen.
Andreas Laursen sikrede HFS 1-1 på straffespark.
Annonce

Varde: HFS' danmarksseriehold kom hjem med det ene point fra den vanskelige udekamp mod Varde, hvor det blev 1-1, men det var ikke helt fortjent.

- Vi spillede en dårlig første halvleg, og Varde kunne have været foran mere end 1-0 ved pausen. De havde et skud på stolpen, og vores målmand Andreas Foged havde et par gode redninger, sagde HFS-træner Søren Matz.

HFS sluttede første halvleg fint, og det blev en del bedre i anden halvleg.

Her fik HFS udlignet efter 53 minutter, da Glen Wiberg blev revet ned efter frispark. Dommer Michael Ellingsen pegede på pletten, og Andreas Laursen scorede sikkert.

- Det var en situation megen til den, vi havde mod Hedensted, hvor dommeren ikke fløjtede for straffespark til Glen Wiberg, sagde Søren Matz.

HFS fik en stor chance, da Jacob Trenschouw og Jacob Kongsmark var alene igennem i en to-mod-en-situation, men uden held.

HFS startede med Thomas Rohde på bænken af taktiske grunde og store, stærke Andreas Rynkeby til at tage kampen op med de store Varde-forsvarsspillere. Thomas Rohde kom på banen efter en time i stedet for Andreas Rynkeby, og Lucas Heilman afløste Robert Harmiz.

HFS er oversidder i næste runde, så først om 14 dage venter Tarup-Pårup.

HFS er nu side om side med Kolding Boldklub og kun et point efter Varde og Ringkøbing i den nederste halvdel.

Varde-HFS 1-1 (1-0)

Danmarksserien, kreds 3

Mål: 1-0 Peter Andersen (25.), 1-1 Andreas Laursen (53.)

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce