Annonce
Horsens

HFS får udsat tre kampe: Intet problem

HFS-træner Søren Matz:-  Jeg tager det stille og roligt. Vi skal nok finde en løsning. Foto: Ole Nielsen.
- Vi skal nok få afviklet de udsatte kampe, siger Søren Matz, træner for HFS.
Annonce

Horsens: HFS kan se frem til at få udsat tre kampe i danmarksserien på grund af coronaen.

- Vi har en udekamp mod Ringkøbing og to hjemmekampe mod Tarup-Pårup og B1913, siger HFS-træner Søren Matz.

- Jeg ser det ikke som noget problem. Vi er klar til at spille kampene nu, men vi kan starte forårsturneringen tre uger tidligere, eller vi kan spille kampene som aftenkampe. Vi må bare tage fri fra arbejde.

- Jeg synes, sygdommen er skræmmende, sådan som flere bliver smittet. Jeg har netop hørt en dame fra Belgien sige, at vi er heldige med, at nogen gør noget i Danmark. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Jeg ved ikke, hvad der er rigtigt. Jeg er ikke bange for noget, men jeg synes, det er godt, at nogen gør noget.

- Vi skal nok få afviklet de kampe, der bliver udsat, men det er uoverskueligt, hvis vi heller ikke kan spille til februar og marts. Jeg kender ikke andre end Michael Lumb fra AC Horsens, der er smittet, men jeg tager det stille og roligt. Vi skal nok finde en løsning på vore udsatte kampe, og så må de ellers skynde sig at finde en vaccine, så vi kan komme den forfærdelige sygdom til livs, siger Søren Matz.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Springer 32 pladser på to år: Horsens henter bedste placering i syv år på prestigefyldt rangliste

Annonce