Annonce
Horsens

HFS er færdig med at eksperimentere

Daniel Piet Hansen er en spændende angriber hos HFS, men han er ikke med fra premieren i Tarup/Pårup. Foto: Charlotte Adsbøl
Nederlaget til Hedensted har ikke ødelagt humøret hos HFS-træneren
Annonce

Horsens: - Nu er vi færdig med at eksperimentere. Tiden er kommet til at stille stærkeste hold, siger HFS-træner Søren Matz.

Han har ført de gules bedte seriehold op i danmarksserien, og efter træningsresultaterne at dømme venter der HFS en hård medfart.

Søren Jochumsen med 524 førsteholdskampe på Langmarksvej var manden bag oprykningen. Nu er han væk og afløses af Nedas Kulevicius fra Litauen. Han begrænsede nederlaget mod Hedensted til 5-0.

- Vi kan ikke forlange af Søren Jochumsen, at han skal bære os videre. Han er 43 år, og han har i høj grad taget sin tørn for klubben, siger Søren Matz.

Forsvaret er intakt med Lasse Kirkel, Glen Wiberg, Andreas Laursen og Mathias Bøje.

Martin Thomsen skal holde sammen på midtbanen sammen med Martin Holm på højrekanten og Robert Harmis, tidligere Odder, Lucas Teilmann, Markus Lewandowski og Mads Randløv.

I front har HFS Thomas Rode, Alexander Falck, Dzejlan Karalic, Martin Kannegaard og Andreas Rynkeby.

Mads Damgaard og Mikkel Munkø er langtidsskadet, mens Daniel Piet Hansen er tilbage efter tre uger på grund af ferie, og Egson Kolici er ude med en skade.

HFS starter ude mod Tarup-Pårup.

- Jeg har aldrig set dem og kender intet til dem, men jeg får nogle oplysninger fra en fynsk træner inden lørdag, siger Søren Matz. Jeg forventer ikke, at vi kommer med i toppen. Klubber som Ringkøbing, Varde, Viby, Marienlyst, Odder og Hedensted ser stærke ud. Flere af dem har været i 2. division og har en del mere rutine end os, der kommer fra jyllandsserien.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce