Annonce
Horsens

Behandling af vildhest mislykkedes: Hoppe nægtede at lade sig bedøve

Det mislykkedes totalt, da en dyrlæge onsdag eftermiddag skulle bedøve førerhoppen blandt vildhestene på Nørrestrand, der er syg med en betændt hov. For på trods af seks pile med bedøvelse i kroppen, nægtede hoppen at falde om. Dyrlægen løb tør for pile til gevær og måtte i stedet ty til pusterør og blæse nye pile afsted mod hoppen. De fleste ramte ved siden af, og efter tre timer måtte dyrlæge, beslagsmed og kommunens biolog opgive at få hoppen bedøvet. Foto: Morten Pape
Missionen mislykkedes, da en dyrlæge, en beslagsmed og en kommunal biolog onsdag eftermiddag tog til Nørrestrand for at behandle en syg vildhest. Trods en regn af bedøvelsespile nægtede hesten at falde om. Nu går den rundt med seks pile i kroppen.

Horsens: Efter tre timers forsøg på at bedøve førerhoppen hos vildhestene på Nørrestrand, måtte dyrlæge, beslagsmed og en biolog ved Horsens Kommune sent onsdag eftermiddag smide håndklædet i ringen og gå med uforettet sag.

Meningen var ellers, at hoppen skulle behandles, fordi den har en betændt hov, der smerter. Men trods seks velplacerede bedøvelsespile afskudt med gevær - fire i bagdelen og en på hver side af halsen - nægtede hesten at give op.

Den fortsatte med at stå og gå på fire ben, mere og mere vaklende, men ned kom den aldrig.

Da dyrlæge Christian Pedersen fra Tvingstrup Dyreklinik løb tør for pile til geværet, måtte han ty til pusterør, hvilket var svært, da det blæste kraftigt. Kun enkelte af de mange pile, han blæste afsted med pusterøret, ramte hesten, og det fik den heller ikke ned at ligge.

- Nu skal den ikke have mere i dag, lød det efter tre timer fra Christian Pedersen, der konstaterede, at hesten i det mindste er blevet smertelindret, da bedøvelsesmidlet også virker smertestillende.

Og, tilføjede han:

- Det er utrolig svært at bedøve en hest.

Nu står vi med en ny udfordring, for vi har en hest fyldt med pile.

Jan Kunstmann, biolog, Horsens Kommune

Som et næsehorn i Afrika

Da det er vilde heste, der går på Nørrestrand, er det ikke en rutinesag, når de skal behandles af en dyrlæge.

- Det er et større indgreb, fordi vildhestene skal bedøves først. Ligesom hvis man skal behandle et næsehorn i Afrika, forklarede biolog ved Horsens Kommune Jan Kunstmann, mens han stadig havde en optimistisk tro på, at førerhoppen ville blive bedøvet og derefter behandlet for sin betændte hov.

Samme hest flækkede sidste år en hov, og dengang blev den også bedøvet ved hjælp af pile. Fire pile skulle der til, inden hesten lagde sig og kunne blive behandlet.

Sådan gik det ikke onsdag eftermiddag, måtte han efter tre timer konstatere. Om det så skyldes en anden slags medicin eller for lav dosis, er uvist.

- Men nu står vi med en ny udfordring, for vi har en hest fyldt med pile, lød det fra Jan Kunstmann med henvisning til de seks pile, der stak ud fra hestens hals og bagparti.

Annonce

Pilene ser ikke godt ud

Ifølge dyrlægen har pilene modhager, så de ikke sådan lige kan falde af af hesten.

Det er godt, fordi de så ikke ligger og flyder i Nørrestrand. Til gengæld kan det virke voldsomt for forbipasserende at se en hest, der ligner en nålepude.

- Pilene er ikke farlige for hesten, men det ser ikke godt ud. Jeg ville gerne have haft et skilt, jeg kunne banke op her lige nu, så vi kan forklare, hvad der er sket, sagde Jan Kunstmann, der ærgrer sig over, at det ikke lykkedes at få behandlet hoppen.

- Den er godt nok genstridig og nægter at overgive sig, konstaterede han flere gange i løbet af de tre timer, inden dyrlæge, smed og han selv gav op.

Torsdag eftermiddag gør de forsøget igen, så hoppen - forhåbentlig - kan blive behandlet for den byld i hoven, der giver den smerter og gør, at den har svært ved at følge med flokken.

Det ser voldsomt ud, men bedøvelsespilene er ikke farlige for hesten. Til gengæld var de heller ikke kraftige nok til at få den bedøvet, så den kunne modtage behandling. Så nu går en af vildhestene rundt i Nørrestrand med seks pile i kroppen. Det vil den gøre frem til torsdag eftermiddag, når dyrlæge, beslagsmed og kommunens biolog Jan Kunstmann gør et nyt forsøg på at komme til at behandle hoppen for en betændt hov. Foto: Morten Pape
Hingsten var meget interesseret i dyrlægen. Foto: Morten Pape
En utålmodig beslagsmed Flemming Degn, der efter flere timers forgæves forsøg på bedøve førerhoppen hos vildhestene i Nørrestrand, blev mere og mere opgivende. Flemming Degn var også med, da hoppen sidste år blev behandlet for en flækket. Dengang lykkedes det at få bedøvet hesten, så den kunne blive behandlet. Foto: Morten Pape
Dyrlæge Christian Pedersen fra Tvingstrup Dyreklinik havde travlt med at gøre sprøjter med bedøvelse klar til den vilde hoppe. Adskillige gange forsøgte han at puste bedøvelsespile mod hoppen, men kun en enkelt gang eller to lykkedes det at få pilen til at sidde fast. De første seks pile skød han afsted med gevær. De ramte plet, men var ikke nok til at bedøve hesten. Foto: Morten Pape
Biolog ved Horsens Kommune Jan Kunstmann er godt træt af, at en af vildhestene måtte tilbringe natten med seks pile i kroppen. Pilene er ikke skadelige for hesten, men det ser ikke ret godt ud, medgiver han. Foto: Morten Pape
Smedens værktøj kom ikke i brug onsdag. Foto: Morten Pape
Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgere glæder sig til at få fjernvarme - men udsigten til to store varmetanke vækker bekymring

Danmark

De seneste coronatal: Otte døde og 50 færre indlagte

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Su-su-superliga! Reportage og masser af billeder fra kæmpe AC-fejring på stadion og fest i Forum Horsens

AC Horsens For abonnenter

Karakterbogen: Genial satsning gjorde angriber til dagens spiller i superliga-sovs

AC Horsens

Stolt og tilfreds cheftræner: Oprykninger vænner man sig aldrig til, og denne her var meget fortjent

Horsens

John Andersen runder snart 83 år, men arbejder syv timer hver dag med sin enestående have

Kristian bor i en campingvogn og vender hver en krone, mens han uddanner sig på ny: - Vi har brug for at se på, hvordan det ikke er urealistisk for voksne at lave et sporskifte

AC Horsens

Se alle billeder og reaktioner: Her rykker AC Horsens op i superligaen

Odder For abonnenter

Bager får sur Smiley for smuds i krogene og kondensvand i fryserummet

Horsens

Yvonne fik hjernerystelse, brækkede næsen og slog tænderne løse på parkeringspladsen foran Lidl: Ejer anerkender problem - kanterne er simpelthen for små

Horsens

Morten D. D. boykotter DR: - I behøver ikke ringe en anden gang

Så kan grænsehandlen eksplodere: Tyskland drøfter nu nedsat moms på dagligvarer

Debat

Det er med stor bekymring for de foreslåede besparelser, at vi skriver dette: Særlige borgere har brug for særlige indsatser

Erhverv For abonnenter

Anders fik sin drømmeuddannelse i Hedensted, men nu bliver tilbuddet lukket: Der er for få studerende

Hedensted

Nu vil Tørring også med på padelbølgen: Mangler mindst en million for at få projektet skudt over nettet

Annonce