Annonce
Horsens

Plads vejede tungere end kultur: Egebjerg gik benhårdt efter en hel hal

Den nye idrætshal i Egebjerg blev indviet lørdag. Foto: Egebjerg IF
I Egebjerg har man indviet byens nye idrætshal. Ønsket om at få mest kapacitet til pengene har været større end ønsket om et multihus med mere fokus på kultur.
Annonce

Egebjerg: - Puha, hvor skal jeg starte, lyder de første ord fra Martin Thomsen, da han skal fortælle om, hvad en ny idrætshal i Egebjerg betyder for byen og for den idrætsforening, han er formand for.

- Vi er sindssygt glade for den fleksibilitet, det giver at have to ens haller - det er et kæmpe boost til kapaciteten. Både i forhold til de almindelige dage med eksempelvis håndboldtræning, hvor vi har været op til tre årgange samlet i en hal i et inferno af larm og støj, men også i forhold til afholdelse af stævner, hvor vi kan give en bedre totaloplevelse ved at spille i begge haller og have cafeteriet i midten som bindeleddet, siger foreningsformanden.

Fra starten har vi sagt, at vi skal have en ny hal i fuld størrelse - om det så blev uden et eneste redskab. Når først hallen var bygget, kunne vi ikke miste den igen, og vi kunne derefter søge sponsorer eller andre om støtte til udstyret.

Martin Thomsen, formand Egebjerg IF

Annonce

Vigtigst med plads

Egebjerg har knap 2700 indbyggere og er en by, der vokser, som Martin Thomsen også påpeger. Flere borgere kombineret med en lang række engagerede frivillige har givet flere medlemmer i Egebjerg IF, hvilket har betydet et enormt behov for at fordoble mængden af halgulv, så gængse holdsport som håndbold og fodbold samt foreningens andre populære idrætsgrene kunne få bedre forhold.

- Vi vil hele tiden gerne udvikle klubben, men vi har ikke kunnet træde speederen i bund og lave nye gymnastikhold eller åbne flere badmintonbaner, fordi vi ikke har haft et sted at have dem inden for et rimeligt tidsrum i døgnet, siger Martin Thomsen.

- Fra starten har vi derfor sagt, at vi skal have en ny hal i fuld størrelse - om det så blev uden et eneste redskab. Når først hallen var bygget, kunne vi ikke miste den igen, og vi kunne derefter søge sponsorer eller andre om støtte til udstyret. Vi blev enige om, at det handlede om at have de bedste muligheder i forhold til at kunne tilbyde aktiviteter for især børn, men også voksne, siger han med henvisning til, at Egebjergskolen også har været med i processen og selvfølgelig haft mere plads til børnene som topprioritet.

Annonce

Hellere hel hal end multihal

Den nye idrætshal i Egebjerg blev officielt indviet lørdag - samme dag som multihallen i Stensballe. Begge er lavet ud fra en kommunal bevilling på 10 millioner kroner, og det er derfor nærliggende at sammenligne de to byers valg af løsning.

Stensballe har haft et ønske om at samle byen om både sport, kultur og sociale arrangementer i multihallen og den dertilhørende foyer, som er bygget for samme budget.

- Vi har fået det samme antal kroner, men brugt dem forskelligt. Vi har siddet et lille udvalg og arbejdet målrettet ud fra idrætsforeningens og skolens interesser, og derfor er vi gået benhårdt efter en en hel hal. I Egebjerg er der forsamlingshus, sognegård og mulighed for at leje skolens lokaler, hvis man vil spille banko eller lave skuespil, så vi har prioriteret hallen for sportens skyld, siger Martin Thomsen.

Hallen blev dog åbnet med et socialt arrangement, da der efter lørdagens officielle indvielse var åbningsfest med buffet og Gasoglim som musikalsk underholdning. Her deltog idrætsforeningens frivillige gratis, mens resten af billetterne var revet væk. I forhold til det sportslige er der allerede godt gang i hallen, der var taget i brug inden indvielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Ulven kommer - med hvad?

Annonce