Annonce
Odder

Her skal der bygges 1859 nye boliger: Odder er midt i byggeboom

I forvejen er en del af Odder Vest udlagt til nye boligområder. Det er de røde og skraverede felter. Nu skal der også bygges mod vest (også i de røde og skraverede felter. I den østlige del af byen er der også lagt en korridor ind til en ny omfartsvej mellem Århusvej og Hovvej. Illustration fra kommuneplanforslag.
Uffe Jensen (V) nyder at være borgmester i en tid, hvor mange har lyst til at bygge nyt. De gyldne tider afspejles i en ny kommuneplan, som snart sendes i høring.

Odder: Byg familiens nye hus nær ved letbanen og midtbyen og så tæt på Saxild Strand, at store børn selv kan cykle derned. Den slags boliger er populære, og derfor skal Odder by i de kommende år udbygges ud mod kysten

- Odder vil komme til at vokse betragteligt mod øst. Det er skønt at være borgmester i en kommune, hvor rigtig mange vil bygge, konstaterer borgmester Uffe Jensen (V).

Odder Kommune sender om kort tid forslaget til en ny kommuneplan ud til en offentlig høring. Planen sætter retningen for kommunens udvikling i de kommende 12 år, og den udvikling peger på mange nye boliger - over 100 om året i gennemsnit.

Annonce

I forvejen bliver der bygget meget i den vestlige del af Odder. Men fremover bliver der også kigget mod øst.

Her vil der blive bygget

I perioden 2021-2033 forventer Odder Kommune 1859 nye boliger. Det travleste år bliver 2023 med 298 boliger, og fra 2026 falder byggetempoet. Boliger fordeler sig på disse byer og det åbne land:

  • Odder og det åbne land 1595 boliger
  • Hou 155 boliger
  • Saxild 74 boliger
  • Gylling 22 boliger
  • Hundslund 5 boliger

- Kommunen ejer en bid af området ned mod Rævs Å, men der er også en del privat jord. Og det er godt for udviklingen, at der også er mange private, der vil bygge. Kommunen er underlagt en anlægsramme, så selv om vi havde råd, så måtte vi ikke bare bruge 50 millioner kroner ekstra til at lave byggegrunde for, siger Uffe Jensen.

Er ude i god tid

Det nye by-område i den østlige del af Odder ligger mellem Rævs Å og Rørthvej samt nord for Rørthvej helt op mod Rude Havvej.

- Det er et stort område, og der er måske plads til 1000-1200 boliger afhængigt af, hvad der kan lade sig gøre. Først gør vi Bendixminde-området færdigt og ser på området op mod Ballevej, men det går stærkt. Så det er rettidig omhu, at vi udlægger et område i den østlige del af byen. Processerne tager lang tid, så vi skal være ude i god tid, siger Casper Grønborg, der er teknisk direktør i kommunen.

Politikerne har allerede sat penge af til at lave en helhedsplan for området i Odder Øst i løbet af dette efterår. For efterspørgslen efter et sted at bygge er stor.

Annonce

Nul grunde i Odder

-  Det er både i Saxild, Hou og Hundslund. Interessen i Ørting er også megastor, og lige nu har vi ikke en eneste grund at sælge i Odder, siger borgmester Uffe Jensen (V).

Forslaget til Kommuneplan 2021-2033 sendes i offentlig høring frem til 8. september. Undervejs vil der blive holdt to borgermøder.

- Kommuneplanen sætter retningen for Odder 12 år frem i tiden. Jeg vil gerne opfordre borgerne til at læse forslaget, ikke mindst den del, der handler om, hvor man selv bor. Man kan også køre ud og kigge på de steder, der er beskrevet, det gør jeg tit selv, siger Uffe Jensen.

Kommuneplanforslaget kan ses på odder.dk, når det bliver sendt i høring.

Annonce
Horsens For abonnenter

Nyvalgt politiker udfordrede den gode tone i byrådssalen på det første møde: Beskyldte byrådskollega for at 'rage udvalgsposter til sig'

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 4680 er smittet med corona - antallet af indlagte falder med 12

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Horsens Kommune søger penge til CO2-neutral færge til Endelave. Pris: 98 millioner kroner

Hedensted For abonnenter

Straffet for døde insekter og størknet olie ved fritureområde: Grillbar får sur smiley og bøde

Horsens

Vi skal have udskiftet vore vinduer. Kan kommunen nægte os at bruge plastvinduer?

Horsens

Skoleleder fik et uventet skulderklap: Vi sidder jo normalt ikke forrest, når der uddeles ros

Medie: Vaccineskeptikere opsøger coronasmitte

Leder For abonnenter

Central gade i Horsens er det uforløste potentiales holdeplads

Horsens

Politiet efter drama i Nim: Der kan komme flere sigtelser

Hedensted

177 grunde revet væk: Nu vokser stor-udstykning med to etaper mere

Katrine er erfaren sygeplejerske og alenemor til tre: - I et eksternt vikarbureau tjener man det dobbelte i timen

AC Horsens

Her skal AC Horsens forbedre sig markant: Klubben halter efter de fire øvrige tophold i 1. division på et centralt punkt

Brædstrup For abonnenter

Efter vild politiaktion i Nim: Beboere blev vækket af ung mand, der var i fare og bad om hjælp

Horsens

Kø-drama i Rema: Politiet måtte tilkaldes da to mænd kom op at slås

Annonce