Annonce
Hedensted

Her må gerne laves fejl: Elever lærer med limpistol og 3D printere

Caitlin Naomi Drescher fra 7.a arbejder med at få ideer og tanker om sit projekt om solsystemet ned på papir. Foto: Mads Dalegaard
Gennem en større investering og med hjælp fra en arkitekt har Løsning Skole indrettet et kreativt læringsmiljø, hvor målet er at styrke elevernes kompetencer frem mod en mere digital fremtid.

Løsning: I en skøn blanding af analoge redskaber og avancerede robotstyrede maskiner har elever fra Løsning Skole taget deres nye læringslaboratorie, et såkaldt "makerspace", i brug.

Laboratoriet bruges i det nye fag innovation, teknologi og leg, hvor eleverne gennem leg og eksperimenter bliver udsat for en læringsproces, de kan bruge i andre fag, og samtidig får udviklet deres digitale forståelse.

- Vores forhåbning er, at eleverne får styrket deres nysgerrighed og vedholdenhed, hvilket igen styrker deres kompetencer og forbereder dem på en digital fremtid, fortæller Martin Dannevang, der er en af lærerne i det nye fag.

Annonce

- Her er det ok at lave fejl. På Instagram for eksempel ser eleverne kun det perfekte, her ser de også alt det, der er bagved, fortsætter læreren.

Skolen har investeret i en række avancerede maskiner som 3D-printere, udstyr til greenscreen optagelser, vinylskærer og meget andet, og fået hjælp af en arkitekt til indretningen. Men gammeldags redskaber er også i brug.

Pelsede bogstaver

Ved et bord i midten af lokalet, sidder elever fra 4. klasse og arbejder med stof, sakse og en limpistol.

- Vi er i gang med at lave bogstaver til hylderne med bøger til biblioteket. Der var bare en mappe med et bogstav, og det, syntes vi, var kedeligt, så vi vil lave noget nyt og kreativt. Lige nu laver vi et K for kat, så det skal være blødt og pelset, fortæller Caroline Stiggaard Frandsen, mens hun tegner et K på noget sort stof.

Caroline Stiggaard Frandsen fra 4. klasse syntes, bogstaverne i biblioteket trængte til en opfriskning. Foto: Mads Dalegaard

Mens nogle elever laver mindre film eller sidder på gulvet med små robotter, sidder en elev alene og omgivet af farveblyanter, bøger og en computer, og tegner på livet løs.

- Jeg arbejder med idegenerering om noget med solsystemet, hvor jeg øver mig i at få ideer ned på papir og ud i tale, fortæller Caitlin Naomi Drescher fra 7a.

Hun er begejstret for den nye læringsform.

- Jeg synes, det er meget dejligt. Her kan vi slippe alle tanker fri og slappe af. Her skal man nemlig ikke skynde sig, fortæller den solsystem interesserede elev.

Det nye fag er fast på skemaet for 1.-3. klasse, mens det for 4.– 9. klasse er et valgfag.

Martin Dannevang forklarer en elev, hvordan vinylskæreren virker. Den kan blandt andet bruges til at skære klistermærker ud, som eleverne selv har designet. Foto: Mads Dalegaard


Jeg synes, det er meget dejligt. Her kan vi slippe alle tanker fri og slappe af. Her skal man nemlig ikke skynde sig.

Caitlin Naomi Drescher
Annonce
Horsens For abonnenter

Grim, ærgerlig og snusket: Graven får ikke pæne ord med på vejen, men spørger du politikerne, er det netop ord, der skal være starten på forandring

Danmark

Søndagens coronatal: Yderligere 11 er døde - 4326 har fået en positiv test

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens For abonnenter

Lærer-Jan holder aldrig helt fri: Gæsterne og maden må vente, når eleverne ringer

Erhverv For abonnenter

Stinne rejste sig, da fundamentet under hendes firma smuldrede: Nu har hun 50 ansatte og modtager nye jobansøgninger hver dag

Podcast

Ældre Sagen håber på ekstra læger til Hedensted: Vores medlemmer vil blive berørt meget

Hedensted

Fældninger og skader på træer: Det skal til for at hjælpe Staksrode Skov, siger Naturstyrelsen

Løvkvist: Messerschmidt kæmper for at vriste magten ud af døende hænder

Leder For abonnenter

Tiden er kommet: Send dit brokke-gen på vinterferie og lad julefreden sænke sig tidligt og lad den vare til påske og gerne længere

Horsens

Vaccinationscenter opruster med vagt efter hærværk og forsøg på brandstiftelse på centret

Erhverv For abonnenter

Sushi-succes og vækst på værtshus, optik, chokolade og meget mere: Se hvordan lokale firmaer klarer skærene i ugens regnskaber

Skoleleder om mulig Omikron-variant: Der er så mange ansatte, der skal testes, at vi ikke kan tage imod elever

Horsens

Mens priserne på energi stiger: Her bliver der ingen prisstigninger på fjernvarme

Erhverv For abonnenter

Midt i tvangslukning og produktionsproblemer: Allan Hansen fik et af sine bedste år nogensinde - og succesen er kun vokset siden

Kultur

Udsatte familier får chancen for at holde jul på Fængslet

Annonce