Annonce
Horsens

Her kommer 368 nye parkeringspladser i Horsens

Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix.
Til juni er de første af i alt 368 p-pladser på Campusgrunden klar til brug. Pladserne bliver offentlige og gratis om aftenen og i weekenderne.

Horsens: Campusgrunden får 368 nye parkeringspladser på arealet på hjørnet af Godsbanegade og Emil Møllersgade.

Parkeringspladsen er en del af købsaftalen for området fra 2015, hvor det var en betingelse, at køber ikke selv skulle etablere parkering, men at Horsens Kommune skulle stå for parkeringen til Campusgrunden.

- Som en del af aftalen fra 2015 er det kommunen, som skal etablere en række midlertidige p-pladser på campus, indtil der kommer et p-hus på banegårdsarealet. Det bliver, når DSB Ejendomme er klar, og det er de ikke endnu, lyder det fra borgmester Peter Sørensen (S).

Annonce
Som en del af aftalen fra 2015 er det kommunen, som skal etablere en række midlertidige p-pladser på campus, indtil der kommer et p-hus på banegårdsarealet. Det bliver, når DSB Ejendomme er klar, og det er de ikke endnu.

Borgmester Peter Sørensen (S)

Flere hundrede parkeringspladser på Campusgrunden er på vej. Grafik: Horsens Kommune

Inddraget hvis Learnmark vil bygge

De midlertidige p-pladser vil blive inddraget, hvis Learnmark vælger at bygge på grunden, som de i øjeblikket er ved at træffe beslutning om, eller for den sags skyld en anden uddannelsesinstitution. Med hensyn til tidshorisonten påpeger borgmesteren, at arealerne endnu ikke er solgt.

- Det er en lang proces med sådanne byggesager, så der vil gå lang tid, før der kommer en spade i jorden.

De 368 p-pladser bliver offentligt tilgængelige og gratis i perioden mandag til torsdag fra klokken 15.30 til 7.30 og fra fredag klokken 15.30 til mandag klokken 7.30. For cirka 50 af pladserne er der dog først offentlig adgang efter klokken 17.00.

Projektet forventes samlet at koste fire millioner kroner, og arbejdet med at etablere p-pladserne bliver sat i gang her i foråret 2020, så de første pladser er klar til brug senest 1. juni i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Drop sommerferien til sydens sol: Regeringen fraråder rejser udenfor udvalgte nabolande

Annonce