Annonce
Erhverv

Her har byen fået en købmand med mange nye ideer

Frugt - og grøntafdelingen i Let Køb-butikken i Hundslund får en opgradering under den nye købmand, Michael Thrane. Foto: Michael Hjorth Jensen

58-årige Michael Thrane har overtaget købmandskabet i Hundslund Købmandsgård.

Annonce

Hundslund: Købmandsgården i Hundslund har fået ny købmand. 1. oktober trådte Michael Thrane ind i butikken som den nye styrmand. Udover sig selv har han to unge lønnede medarbejdere ansat, men ellers er det de frivillige kræfter, der gør det muligt at få butikken i landsbyen til at løbe rundt.

Og netop grundet de mange frivillige er det nødvendigt, at den nye købmand ikke bare revolutionerer hele butikken fra den ene dag til den anden.

- Vi kan ikke leve uden frivillige. Der er så lidt fortjeneste lige nu, at man ikke kunne klare lønninger, hvis man ikke havde dem. Det er alfa og omega, at de kan nå at følge med her med alle de ting, jeg gerne vil lave. Så derfor tager vi det i et tempo, så de kan være med og kan give en god service over for kunderne. forklarer Michael Thrane.

Og de 30 frivillige, der arbejder i hold af to og bidrager til den daglige drift, har taget godt imod den nye købmand.

- Alle er meget omstillingsparate. De er glade for, at der kommet en, der nogle gange måske skærer lidt igennem på en pæn måde. Det er ikke altid lige let med 30 mennesker, der har hver deres mening, og hvor der ikke er nogen, der kan sige, "vi gør det sådan her". Det føler jeg, at de har taget godt imod, understreger Michael Thrane, der har opsagt sin forpagtning i OK Plus på Vestergade i Horsens for at tage udfordringen op i Hundslund.

- Her er det jo muligt at lave lidt købmandskab. I OK Plus er der en masse faste rammer, og alt kolonial kunne jo være på fire hylder. Det er mest cigaretter og øl, der bliver solgt der, og det er der ikke meget i. Det er jo bare et job at stå bag en disk, forklarer Michael Thrane, som oprindeligt er uddannet inden for tekniske artikler hos Niels Burcharth i Horsens.

Derfor ville købmanden, der er gift og far til to voksne børn, prøve noget nyt i Hundslund, selv om han intet kendte til butikken på forhånd.

- Udfordringen fangede mig, og så gør det ikke så meget, at jeg får en lavere løn. Det kan være, den kommer senere, når vi tjener nogle penge. Men når man er oppe i min alder, er det ikke det, der betyder mest. Man betaler jo bare skat af det alligevel, siger han med et grin.

Udfordringen fangede mig, og så gør det ikke så meget, at jeg får en lavere løn. Det kan være, den kommer senere, når vi tjener nogle penge her. Men når man er oppe i min alder, er det ikke det, der betyder mest. Man betaler jo bare skat af det alligevel.

 
Annonce

Vil fange bilisterne

Én af de nye ideer, den nye købmand har i støbeskeen, er at få fat i flere af de godt 13.000 bilister, der kører gennem Hundslund hver dag.

Derfor bliver der arbejdet på, at butikken skal åbne kl. 7 for at tiltrække kunder, der er på vej på arbejde. Hidtil har åbningen ligget kl. 8.

- De første frivillige kommer i forvejen kl. 7.30, og jeg vil kunne være her kl. 7. Det prøver vi måske en måned eller to, men det kræver, at vi kan se, at der er noget liv herinde. Det står jeg gerne selv på mål for, så vi ikke belaster de frivillige yderligere, forklarer Michael Thrane, der morgen og eftermiddag vil lave tilbud målrettet de gennemkørende bilister.

- Det kan være et smurt rundstykke og en kop kaffe for 10 kr. om morgenen, og eftermiddag skal det måske være en hindbærsnitte og en kop kaffe. Så kan vi jo være heldige, at de køber noget mere, når de er herinde, lyder det fra den nye købmand.

Søndag bliver Michael Thrane officielt budt velkommen i butikken, hvor der vil være flere gode tilbud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Udsigt til brandslukning resten af aftenen: Vi skal ind fra ydersiden, og det tager tid

Annonce