Annonce
Horsens

Her går det rigtig godt: Blot 28 af 2550 metal-medlemmer går ledige

Der er fart på pumperne i metalbranchen i Horsens. Blot 28 af de 2550 medlemmer af Dansk Metal i Horsens går ledige. Arkivfoto: Angelina Owino
Ledigheden blandt Dansk Metals medlemmer i Horsens er markant lavere end ledigheden blandt metalarbejdere på landsplan.

Horsens: Få steder i Danmark blæser medvinden lige så kraftigt som i den horsensianske metalbranche.

Det viser nye arbejdsløshedstal fra Dansk Metal. Ifølge disse var der i februar 2019 en ledighed blandt Dansk Metals medlemmer i Horsens på 1,5 procent, i februar 2018 lå andelen på 2,6 procent.

- Ud af vores 2550 medlemmer i Horsens er der 28 ledige. Det nærmer sig, hvad man kan kalde for fuld beskæftigelse, siger Henrik Rode Fausing, afdelingsformand for Dansk Metal i Horsens.

Annonce

Selvom mange af de store arbejdspladser forsvandt under krisen, har byen fået en masse små og mellemstore virksomheder, som sikrer arbejdspladser.

Henrik Rode Fausing

Horsens mærker det først

På landsplan lå ledigheden blandt metalarbejdere, eksempelvis industriteknikere, klejnsmede og værktøjsmagere, på 2,7 procent i februar 2019.

I Region Midtjylland, der er den region med lavest arbejdsløshed blandt metalarbejdere, lå arbejdsløshedsprocenten blandt metalarbejdere på 2,0.

Ledigheden blandt metalarbejdere i Horsens er med andre ord iøjefaldende lav.

- Horsens har altid været en industriby, eller hvad nogen ynder at kalde en arbejderby. Selvom mange af de store arbejdspladser forsvandt under krisen, har byen fået en masse små og mellemstore virksomheder, som sikrer arbejdspladser, siger Henrik Rode Fausing, der oplever, at Horsens historisk har været et step foran de nationale tendenser, når det kommer til industrisektoren.

- Hvis markedet begynder at gå opad, er vi det område, der har mærket det først. Men hvis det begynder at gå nedad, kan vi også mærke det først. Hvis der begynder at ske noget, kan vi normalt lure det en måneds tid i forvejen, siger han.

En investering i fremtiden

Med de lave ledighedstal in mente opfordrer Henrik Rode Fausing de horsensianske industrivirksomheder til at tage ansvar for at uddanne arbejdskraft.

- Visse virksomheder kan godt komme til at mangle kvalificeret arbejdskraft, og vi kan se, at der på tværs af alle brancher kommer til at mangle 50.000 lærlinge i 2025. At tage en lærling ind er en investering i fremtiden, siger han.

- Nogle virksomheder er supergode til det, og nogle halter lidt endnu, siger Henrik Rode Fausing, der glæder sig over, at optaget på de horsensianske erhvervsuddannelser har været stigende de seneste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Leder For abonnenter

Leder: Tak for oplevelserne til en dansk verdensstjerne

Der er altid risiko for at få tastaturkrigere på nakken, når man hylder en sportsstjerne som den største i Danmark nogensinde, så lad mig i internetfredens tegn konstatere, at det var en af de største, der fredag morgen sagde "goodbye" til en hel tennisverden. Uanset placeringen på den rød-hvide evighedsskala: Caroline Wozniacki fortjener al den hyldest, der ruller hendes vej. Hun har været en strålende repræsentant for Danmark på alle parametre, og selv om jeg er en af dem, der har nået kvalmegrænsen, når det gælder hyldestvideoer, taler det sit eget tydelige sprog, når tennislegender som Federer, Djokovic, Nadal og Serena Williams afleverer personlige hilsner til "Caro". Som danskere kan vi ærgre os en smule over, at hendes sidste tre kampe blev spillet på umulige tidspunkter midt om natten, men der er på især to punkter noget smukt i, at det hele sluttede i Australian Open. Punkt 1: Det var her, hun 27. januar 2018 endelig fik den Grand Slam-titel, hun manglede i en fornem karriere. Jeg var en af dem, der kneb en tåre, da hun efter en forrygende finale kunne hæve trofæet. Punkt 2: Wozniacki har været en perfekt ambassadør for Danmark i hele verden. Og længere væk end Melbourne kommer vi ikke, når det gælder de største turneringer. Hun har på WTA Tour'en aldrig været spilleren begavet med det største talent, men hun har altid været i superform og ofte slidt en modstander op. 71 uger som nummer et på verdensranglisten, to finaler i US Open, en sejr i den prestigefyldte sæsonfinale og en lang række turneringssejre er beviser på en fornem karriere. Og så er hun vellidt: - Hun er en person, der er fantastisk uden for banen. Så det bliver et stort tab for kvindetennis, især for mig, siger veninden Serena Williams. Det må varme hos "Wozzy". Vi får nok aldrig én som hende igen, men for tennisfans er det da rart at tænke på, at vi har et par af verdens stærkeste juniorer i Clara Tauson og Holger Rune. I har noget at leve op til. Tak for oplevelserne, Caroline!

Annonce