Annonce
Horsens

Her går det godt: Boligsalget stiger i Østjylland - og mest i Horsens

Genrefoto
Annonce

Horsens: Salget af villaer og rækkehuse er gået strygende i juli, hvor antallet af solgte huse rundede 4000 på landsplan, og Horsens Kommune er en af landets højdespringere i den sammenhæng. Det viser nye tal fra Boligsiden.dk.

Selvom der er tale om et fald på godt 500 handler i forhold til maj og juni, er det 437 flere handler end i samme måned sidste år, og samlet set er salget i de første syv måneder af 2017 dermed 8-12 pct. over samme periode sidste år i alle regioner. Det viser nye tal fra Boligsiden.dk's månedlige opgørelse af handelsaktiviteten.

- Ofte er årets syvende måned præget af lidt feriestemning. Sådan er det også i år. Antallet af handler falder i forhold til de seneste måneder. Alligevel kan vi konstatere, at der er solgt virkelig mange huse for sæsonen, idet det er første gang i 2010'erne, at vi i en juli måned har over 4000 handler, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Horsens og Odder helt i top

De største stigninger i salget i år, sammenlignet med samme periode - altså januar-juli - sidste år, er registreret i Region Midtjylland og Region Sjælland. I Region Midtjylland er Horsens og Odder med en stigning på 25 pct. blandt de kommuner, der trækker gennemsnittet op. Det samme gør Hedensted Kommune, der kan notere sig for en stigning på 18 pct., mens Skanderborg ligger under det regionale gennemsnit, dog med en stigning på 5 pct.

- I Region Midtjylland er det især kommunerne Favrskov, Horsens og Struer, der trækker gennemsnittet op. Her er antallet af handler steget med 25 pct.. I Region Sjælland er det i Køge, Faxe, Næstved og Odsherred, vi kan registrere de største stigninger. Vi kan altså konstatere, at væksten i antallet af hushandler sker et stykke væk fra de store byer Aarhus og København, siger Birgit Daetz.

Annonce

Antal solgte villaer og rækkehuse januar-juli 2017 - og procentuel udvikling ift. januar-juli 2016

Annonce

Stigning i sommerhussalg og fald i lejlighedssalg

Et nærmere kig på de øvrige boligtyper, som opgørelsen af handelsaktiviteten dækker, viser, at sommerhussalget også stiger i juli i forhold til samme måned sidste år. Der er solgt 869 fritidsboliger i juli i år mod 677 i juli sidste år.

Derimod er salget af ejerlejligheder faldet en lille smule, da der blev solgt 1506 af slagsen i juli mod 1645 i perioden sidste år. Det skyldes især et fald i salget på næsten 100 ejerlejligheder alene i Københavns Kommune.

Annonce

Antal solgte januar-juli 2017 og procentuel udvikling ift. januar-juli 2016

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce