Annonce
Horsens

Her er væggene tykke og solen leverer energi: Horsens' mest klimavenlige boligområde står færdigt

Munksbakke består af i alt 74 boliger, der ligger i dobbelthuse. Foto: Søren E. Alwan
Munksbakke består af 74 boliger, der alle har energimærke A2020. Området har været undervejs i tre et halvt år.

Horsens: Horsens' mest klimavenlige boligområde står så godt som færdigt. Kun et par udearealer og noget asfaltering mangler.

Sådan lyder meldingen fra Claus Keld Hansen, arbejdende bestyrelsesformand i husfirmaet Klimahuse, der står bag Munksbakke i Bygholm Bakker.

Boligområdet, der har været undervejs siden juni 2016, består i 74 boliger i dobbelthuse, der alle lever op til energimærke A2020-kriterierne.

Det vil sige, at de er helt tætte, gulv, loft og vægge er massivt isolerede, og boligerne henter energi igennem et solcelleanlæg.

- Men det, der gør husenes specielle, er, at man udtryksmæssigt ikke kan se forskel på klimahusene og et almindeligt husbyggeri. Eksempelvis er solcellerne gemt væk under murkronen, så de ikke er synlige, siger Claus Keld Hansen.

Derudover er alle 74 boliger koblet på et LAR-system (lokal afledning af regnvand), der ifølge Claus Keld Hansen er det første af sin art i Horsens. Igennem dette bliver regnvandet ledt ned i grøfter, hvor det siver ned i jorden, og ved særligt store regnmængder bliver det ledt ned i Bygholm Sø. På den måde bliver regnvandet håndteret lokalt frem for at ligge kommunens afløbssystem til last.

Annonce

Energimærket betyder meget mere, end det gjorde for bare fem år siden. Folk går op i CO2-udslip, og om materialerne er langtidsholdbare.

Michael Haargaard

Folk går op i energimærker

Det er Danbolig Horsens, der har solgt boligerne, og her lyder meldingen, at der har været interesse for boligerne.

- Vi har syv-otte boliger tilbage, og især boligerne i ét plan har været populære, siger Michael Haargaard, indehaver af Danbolig Horsens.

De 74 boliger fordeler sig på tre typer; etplanshuse på 97 kvadratmeter, etplanshuse på 115 kvadratmeter og toplanshuse på 136 kvadratmeter.

- Det er især yngre par og folk over 50 år, der har købt husene, og det er især driftsudgifterne, der er interessante for mange, siger Michael Haargaard og påpeger, at selv de største af boligerne har årlige varmeudgifter for under 3000 kroner, fordi husene er bygget energivenligt.

Indehaveren slår samtidig på, at det ypperlige energimærke spiller ind.

- Energimærket betyder meget mere, end det gjorde for bare fem år siden. Folk går op i CO2-udslip, og om materialerne er langtidsholdbare, siger han.

Claus Keld Hansen forventer, at Munksbakke står helt færdig 1. marts.

Energimærke A2020

For at kunne få energimærke A2020 skal en bolig opfylde følgende kriterier:

- Huset skal være helt tæt.

- Vinduer og døre skal være energimærke A efter nyeste standard, og vinduer må maksimalt optage 22 kvm pr. 100 kvm.

- Boligen har supplerende varmekilde i form af solvarme, varmepumpe eller et stort solcelleanlæg på f.eks. 40 kvm.

- Mininimum 500 mm isolering i gulv.

- Minimum 410 mm isolering i ydervæg.

- Minimum 500 mm isolering i loft/tag.

- Maksimalt syv procent transmissionstab (varmetab) pr. kvm.

- Energirammen skal leve op til 20 kWh pr. kvm.

Kilde: EBAS

Munksbakke er koblet på et LAR-system, hvor regnvandet bliver håndteret lokalt i området og ikke ligger kommunens afløbssystem til last. Foto: Søren E. Alwan
Michael Haargaard (til venstre) og Claus Keld Hansen oplever, at folk i stigende grad går op i, at deres bolig er klimavenlig. Foto: Søren E. Alwan
Munksbakke er et af flere boligområder i Bygholm Bakker. Foto: Søren E. Alwan
Claus Keld Hansen (til venstre) er arbejdende bestyrelsesformand i Klimahuse, der står bag husene på Munksbakke, mens Michael Haargaard, indehaver af Danbolig Horsens, har stået for at sælge dem. Foto: Søren E. Alwan
Alle boliger på Munksbakke har energimærket A2020. Foto: Søren E. Alwan
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur

Corona er en gave til Madam Bach

112

Motorcyklist ramt af bil

Leder

Leder: Tak til efterskolen

Det er dyrt at have sit barn på efterskole. Det ved jeg kun alt for godt. Derfor blev jeg selvfølgelig også glad på min privatøkonomis vegne, da jeg fik en mail fra efterskolens forstander om, at jeg kan få noget af egenbetalingen tilbage. Det er et resultat af den aftale, der er indgået med undervisningsministeriet. Tak for det. Og måske især for den del af tilbagebetalingen, der handler om kostpenge. For alt det, jeg sparer på benzin frem og tilbage til arbejde i disse coronatider, ja, dem bruger jeg på at brødføde en stor, sulten teenager. Hvad angår den øvrige del af tilbagebetalingen, siger jeg selvfølgelig ikke nej til pengene. I hvert fald ikke så længe jeg er sikker på, at efterskolens medarbejdere stadig kan få løn, og efterskolen også kan eksistere efter corona. Hver dag siden efterskolen lukkede, har min søn siddet foran sin computer og modtaget undervisning. Idrætslærerne har på skift tvunget ham ud af huset for at tage billeder af blade i skoven, kramme træer eller bare løbe en tur. Lærerne lægger videoer ud og hjælper de unge mennesker med stadig at have en fornemmelse af at gå på efterskole. Nuvel, der er dage, hvor cybersamværet gør savnet større i stedet for mindre, men for det meste kommer sønnen ud af værelset med mere lys i øjnene, end inden timen begyndte. Jeg synes faktisk stadig, jeg får noget for pengene, selvom skolen er lukket. Så for mig er det vigtigste ved hjælpepakken ikke, hvad jeg kan få retur, men at lærerne kan få deres løn og beholde deres job på efterskoler, der stadig står klar til at tage imod vores børn og endda have råd til at gøre lidt ekstra for dem, når de forhåbentlig når tilbage til efterskolen og kammeraterne, inden skoleåret er omme. For hjælpepakke eller ej, så kan min søn og alle de andre efterskoleelever ikke få den tabte tid tilbage. Der er ikke nogen ny chance, uanset hvor mange penge jeg får retur.

Annonce