Annonce
Horsens

Her er udfordrerne, der vil af med Inseros formandskab: Syv skal kæmpe om fire pladser

Jan Rohdemejer fra virksomheden HAI Horsens er en af fire repræsentantskabsmedlemmer, der nu vil sætter en stopper for underskud i Insero Horsens. Arkivfoto
Fire lokale erhvervsfolk vil vælte formandskabet i Insero Horsens. Syv skal kæmpe om fire pladser i bestyrelsen.

Horsens: Der bliver kampvalg om fire bestyrelsespladser, når foreningen Insero Horsens tirsdag aften mødes til det årlige repræsentantskab, hvor bestyrelsen for det kommende år skal vælges.

Mindst syv kandidater står klar til kampen om fire bestyrelsespladser.

Formand Ulrik Kragh, næstformand Peter Sven Sørensen, Assia Zouaouia og Marianne K. Kristensen er de fire nuværende bestyrelsesmedlemmer, der er på valg i år. Heraf genopstiller de tre førstnævnte.

Desuden har fire andre repræsentantskabsmedlemmer meldt sig som kandidater. Det gælder Thomas Iversen, adm. direktør i Brimas, Mette Ravn, adm. direktør på Vingsted Hotel & Konferencenter, Hanne Blume, hr-direktør i Ørsted, og Jan Rohdemejer, direktør i HAI Horsens.

De fire udfordrere opponerer mod den nuværende bestyrelses forvaltning af Inseros formue, som stammer fra andelshaverne i det tidligere Energi Horsens. En økonomisk rapport har fastlagt, at foreningen i løbet af 11 år sammenlagt har haft underskud på cirka 441 millioner kroner. I 2018-regnskabet, som først skal godkendes tirsdag aften, blev det til et underskud på cirka 101 millioner kroner.

Annonce

Mere om bestyrelsen i Insero Horsens

  • Det er op til den valgte bestyrelse selv at konstituere sig. Det finder sted på det førstkommende bestyrelsesmøde efter repræsentantskabsmødet.
  • Bestyrelsen består af syv medlemmer og to suppleanter, som alle vælges for to år ad gangen.
  • Hvert andet år vælges fire bestyrelsesmedlemmer. De øvrige år vælges tre bestyrelsesmedlemmer og to suppleanter.
  • Bestyrelsen vælges af og blandt repræsentantskabets medlemmer. Repræsentantskabet består af 69 repræsentanter, der vælges af og blandt de stemmeberettigede medlemmer i 27 forskellige valgdistrikter. Der er valg hvert år inden udgangen af marts, forskudt i de forskellige distrikter, hvor repræsentantskabsmedlemmerne vælges for fire år ad gangen.
  • Et repræsentantskabsmedlem får et fast årligt honorar på 1500 kroner plus et fremmødehonorar på 2500 kroner pr. gang.
  • Bestyrelsesmedlemmer honoreres årligt med 50.000 kroner, og dertil kommer fremmødehonorar på 2200 kroner pr. gang.
  • Næstformandens årlige honorar er 75.000 kroner, og formandens 150.000 kr.

Pressen ingen adgang

Det er især formandskabet, som har siddet på posterne siden foreningens stiftelse i 2008, der opponeres imod.

- Vi er nogle stykker, som har besluttet at stille op til bestyrelsen alene for at udskifte formandskabet. Der ligger intet personligt i det, men vi skal tilbage til basis med støtte og uddeling og ud af risikobetonede virksomhedsinvesteringer. Vi ser os selv som en overgangsbestyrelse, der skal påvirke i en ny retning. Derefter skal der en professionel bestyrelse til, sagde Mette Ravn i sidste uge til Horsens Folkeblad.

Carsten Jul Christensen, Jørgen Brønd og Ole Kramer er de øvrige medlemmer af bestyrelsen, som ikke er på valg. Ole Kramer udtræder dog 1. oktober, hvor han erstattes af suppleant Maiken Lorensen.

Det er desuden muligt for kandidater at opstille direkte på mødet.

Horsens Folkeblad har uden held forsøgt at få adgang til aftenens repræsentantskabsmøde.

- Det er alene for repræsentantskabet - ikke for pressen, siger formand Ulrik Kragh.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Dårligt argument for dyrere børnepasning

Fra nytår bliver det dyrere at få passet sine børn i Horsens Kommune. Den slags er en politisk beslutning, og Horsens Byråd er naturligvis i sin gode ret til at sætte prisen op og ned alt efter politisk prioritering. Så langt så godt, og indrømmet, det er svært tit og ofte at skulle forklare prisstigninger, men det er er altså tæt på være verdens dårligste argument, når man forklarer prisstigningen med, at kommunen tilfører syv millioner kroner ekstra til området. Flere kommunale kroner er altså lig med, at man som forældre skal betale mere, lyder logikken. Argumentet holder også så langt, at for at få økonomien til at hænge sammen, når vi skal have passet de små i vuggestue, dagpleje, børnehave eller sfo, er der også en forældrebetaling. Den må maksimalt andrage 25 procent. En sats, der er indført, så ingen kommuner uhæmmet bruger den knap at skrue på, når der skal lægges budget. Nøgleordet her er maksimalt. For det er klart, at forældrebetalingen stiger, når procentsatsen fastholdes, og det samlede budget stiger, men i ordet maksimalt ligger også, at man selvfølgelig kan sætte satsen ned, så forældrene ikke skal betale mere for at få passet børn efter nytår. Der kan være mange gode argumenter for at tilføre midler til børnepasning og at lade forældrebetalingen stige, men der er ingen sammenhæng mellem flere midler og øget forældrebetaling. Horsens Byråd kunne uden problemer vedtage, at det fra nytår skulle være billigere for forældrene at sende deres børn i kommunale pasningstilbud og samtidig tilføre flere midler for at kunne ansætte eksempelvis flere pædagoger. Det kunne eksempelvis være begrundet i at ville tiltrække flere børnefamilier til kommunen. Det er en politisk beslutning med tilhørende solide argumenter, som man så kan være enig eller uenig i, men at sige, at forældrene skal betale mere, fordi kommunen bruger flere penge på området, har ingen logisk sammenhæng.

Annonce