Annonce
Læserbrev

Her er mine vigtigste ønsker til en ny regering

De skal have lov til at være syge i ro og fred, indtil deres læger siger, at nu er de raske nok til at arbejde. Så kan man gå i gang med at jage dem med diverse jobafklaringer og andet mystisk.

Læserbrev: Jeg ønsker mest af alt bedre forhold for vore ældre. Hvornår er der nogen, der har sagt noget om minimumsnormeringer på det område?

Nej vel, det er der ingen stemmer i.

Men minimumsnormeringer i daginstitutioner, en pædagog til tre vuggestuebørn og en til seks i børnehaven, jeg synes, det er frås, når man ser, hvordan normeringen er på plejehjem.

Dér kan man som ansat have til opgave at passe fem til seks ældre, ja, måske endda flere - vel at mærke ældre, som er så dårlige, at det er totalpleje, for de ældre, der kan klare sig bare nogenlunde, de tilhører hjemmeplejen, som er endnu dårligere bemandet.

Jeg har selv arbejdet på området i mange år, og det, jeg har set, er ikke værdigt.

Efterhånden er det ni år siden, jeg holdt, men jeg priser mig lykkelig for, at jeg ikke er en del af det mere; det er kun blevet værre, efter jeg holdt.

Jeg tænker også, det må blive noget af en opdagelse for de børn, der har været vant til så mange pædagoger omkring sig, at komme i skole, hvor der så pludselig kun er en pædagog til 20-25 børn i en klasse.

Dér skal de jo også lære og udvikle sig, så lad nu være med at handle på et klip, der blev vist på TV 2 med den grædende pige. Min mening er, det var konstrueret. Ikke at jeg synes, det er i orden, at er barn græder og er ulykkelig, men personalet, der ikke greb ind, er utilgiveligt, men løser minimumsnormering det?

Og så ønsker jeg, at der er fagligt personale nok på sygehuse og i psykiatrien, at der er praktiserende læger nok, så alle kan komme til læge, når de har brug for det, samt bedre økonomi til dem, der er syge og ikke kan arbejde.

De skal have lov til at være syge i ro og fred, indtil deres læger siger, at nu er de raske nok til at arbejde. Så kan man gå i gang med at jage dem med diverse jobafklaringer og andet mystisk.

Kontanthjælp er kun for dem, der ikke kan arbejde eller ikke vil.

Og så skal alle være sikret tag over hovedet, uden at huslejens størrelse kan betyde, at der bliver skåret i deres penge til at leve for.

Ja, det var så nogle af mine ønsker. Jeg har mange flere, men disse synes jeg er de vigtigste. Nej, jeg glemte lige en ophævelse af gensidig forsørgerpligt.

"Og så skal alle være sikret tag over hovedet, uden at huslejens størrelse kan betyde, at der bliver skåret i deres penge til at leve for", skriver Grethe Langkjær Lauritsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

5G er 'den mest stupide idé i verdenshistorien': Skal vores børn have en fremtid?

Læserbrev: Fredag 20. september kl. 19-22 er der borgermøde om 5G på Vejle Bibliotek med pensioneret professor Olle Johansson fra Sverige, biolog, miljøvejleder og lærer Pernille Schriver samt it-specialist Henrik Eiriksson. I det seneste nyhedsbrev fra 5G Space Appellen fortælles der om en lang række borgere i Schweiz og Canada, der oplever alvorlige symptomer præcist sammenfaldende med aktiveringen af 5G i området. En 29-årig mand beskriver det som at være "i en mikrobølgeovn", mens en kvinde betegner Vancouver som værende blevet "radioaktiv". Symptomerne omfatter også søvnsløshed, brystsmerter, tinnitus eller andre høje, indre lyde m.m. Nyhedsbrevet fortæller også om forskning og skræmmende observationer vedrørende fugle og insekter. Vi ved vel efterhånden alle, hvor alvorligt det står til - nok de færreste er klar over, at meget peger på det trådløse som primær årsag. Men hvorfor? Hvorfor hører vi ikke om alt dette i medierne? Mens en ekspert på emnet som professor emeritus i biokemi Martin Pall på den ene side kalder 5G for "den mest stupide idé i verdenshistorien", så lader sandhed og fakta til at være blevet en by i Rusland for ikke mindst Danmarks Radio. Kunne det spille ind, at DR p.t. tester 5G sammen med TDC? Kunne sandheden gå hen og kompromittere et eventuelt forspring på et teknologisk 5G-fodfæste i de allerede udfordrede medietider? Fornyelse ér godt nok tiltrængt, for det jo nærmest støver, når man tænder for DR, men hvad er prisen? Kunne det også spille ind, at Detektors "strålingsjournalist", Ida Elmdal Thagesen, er som snydt ud af næsen på underdirektør i Dansk Industri Peter Thagesen? Forud for Detektors "faktatjek" af 5G tidligere i år havde daværende folketingsmedlem for Alternativet Julius Grantzau givet Ida en lang liste med førende forskere og eksperter, hun kunne kontakte. Men ikke en eneste kom til orde - ud fra DR's "redaktionelle frihed", var svaret senere. Til gengæld kunne "alle dem", Ida havde talt med - herunder industriens private interesseorganisation ICNIRP - forsikre om, at der bare slet ikke er noget at bekymre sig om med 5G, som hun sad og pludrede. Og ja, jeg skrev pludrede. DR's "redaktionelle frihed" er gået for vidt, men verden ligger, som vi har redt på grund af en kollektiv laissez faire, hvor 5G kan blive den ultimative udfordring. Jeg gad vide, hvornår de mange tavse stemmer kan eller tør istemme frit? Hvor meget vores børns fremtid er værd? Borgermødet vil vise det.

Horsens

Endnu et mislykket forsøg: Tre upålidelige pile udsætter behandling af syg vildhest

Annonce