Annonce
Sport

Her er endnu en: Aarhus United henter bagspiller i norsk topklub

Klyngen af Aarhus United spillere får til næste sæson ganske nye mange ansigter. Arkivfoto: John Randeris/Ritzau Scanpix
Aarhus United offentliggjorde tirsdag tilgangen af endnu en spiller fra den norske klub Tertnes. Den 23-årige svensker Thea Stankiewicz støder i næste sæson til den århusianske klub.
Annonce

HÅNDBOLD: De seneste uger har Aarhus United haft travlt med at præsentere den ene nye spiller efter den anden, og tirsdag var ikke nogen undtagelse.

Efter tilgangen af Katarina Bjørnskau Berens forleden blev offentliggjort, følger den århusianske klub nu op med endnu en spiller fra den norske topklub Tertnes.


Thea passer med sit bevægelige spil og store overblik rigtig godt ind i den måde, som vi gerne vil spille på i Aarhus United.

Heine Eriksen, cheftræner i Aarhus United


Denne gang er der tale om den 23-årige svenske bagspiller Thea Stankiewicz, der fra 1. juli slutter til sig til Aarhus United-familien.

- Da muligheden bød sig, var vi ikke spor i tvivl om, at vi skulle forsøge at få tilknyttet Thea som Aarhus United spiller. Thea har haft en del tilbud fra andre klubber, og jeg er meget glad for at valget faldt på Aarhus United, fortæller direktør og sportslig ansvarlig, Mads H. Winther.

Annonce

Kendt fra ungdomslandshold

Med adskillige kampe for svenske ungdomslandshold, har Stankiewicz også før stiftet bekendtskab med sin kommende chef i det århusianske.

- Jeg kender Thea fra en del ungdomslandskampe, og jeg har gennem de sidste par sæsoner fulgt hende i Tertnes med henblik på at få hende til Aarhus United på et tidspunkt. Det er nu heldigvis lykkes, og det glæder mig meget. Thea passer med sit bevægelige spil og store overblik rigtig godt ind i den måde, som vi gerne vil spille på i Aarhus United, fortæller cheftræner Heine Eriksen.

Tilgange til Aarhus United

Aarhus United har allerede sikret sig tilgang af disse spillere:

  • Louise Bak Jensen - 19 år - dansk målvogter fra Ringkøbing Håndbold
  • Katarina Bjørnskau Berens - 23 år - norsk stregspiller fra Tertnes Håndball
  • Stine Holm - 24 år - dansk højrefløj fra Ajax København
  • Thea Stankiewicz - 23 år - svensk venstreback fra Tertnes Håndball

Selv glæder Stankiewicz sig til at komme på udlandseventyr sammen med Bjørnskau, som hun hæfter sig ved altid at kunne finde på stregen.

- Jeg har fulgt med i udviklingen af Aarhus United, og jeg glæder mig til at blive en del af holdet og til livet i Aarhus, udtaler Stankiewicz.

Med signingen kan Mads H. Winther konstatere, at truppen til næste sæson er tæt på at være helt på plads for Aarhus United.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Butikkerne i Horsens om genåbning: Vi har aldrig været mere klar...

Coronavirus

Få overblikket: Sådan bliver genåbningen i din kommune

Annonce