Annonce
Horsens

Her er der stor interesse for byggegrunde: Nu er flere på vej

Det ny boligområde, der inkluderer Majblomsten, Skovmærket og Martsviolen, er - efter dette foto blev taget i 2017 - skudt op på arealet mellem Skovvej, Egebjergvej og Skanderborgvej. Det er marken nederst i midten. Arkivfoto: Lars Juul

Der er kun 15 ledige byggegrunde tilbage i det nordlige Egebjerg. Nu skal de næste 50 grunde byggemodnes.

Egebjerg: Der er fuld gang i byggeriet i Egebjerg, og interessen for boliger i det nordlige Egebjerg er stor. Nu er yderligere 50 udstykninger på vej.

På tirsdagens møde i plan- og miljøudvalget blev der sagt god for, at etape to af udstykningen på Egebjerggårdsvej bliver sat i gang.

Der skal byggemodnes 50 parceller med tilhørende stamvej og boligveje.

- Det er jo et meget attraktivt område, der ligger utrolig godt i forhold til motorvej, Horsens og Aarhus. Så vi har godkendt at sætte udstykningen i gang, siger formand for plan- og miljøudvalget Martin Ravn (V).

I august 2015 sagde Horsens Kommune god for en lokalplan for 140 nye boliger i det nordlige Egebjerg.

I første omgang blev der byggemodnet 47 grunde, men de er snart solgt, oplyser bosætningskonsulent ved Horsens Kommune Mette Munk Lauritsen.

Salget af de 47 grunde kom ellers trægt fra start.

- Vi satte grundene til salg, inden de blev byggemodnet. Det gjorde, at det var svært at orientere sig derude. Det gør vi aldrig mere, siger Mette Munk med et grin.

Men nu er der fuld gang i salget af de tilbageværende grunde.

- Der er flere af gaderne, der er ved at være udsolgt. Der er stadig grunde tilbage, men det er gået rigtig hurtigt her i sommerperioden, fortæller hun.

Annonce

Egebjerg er meget attraktiv og eftertragtet, så vi skal sørge for, at vi ikke løber tør for grunde.

Mette Munk Lauritsen, bosætningskonsulent
Oversigt

Brødtekst

Gang i sommersalget

Der er tre grunde tilbage på Skovmærket. På Martsviolen er den sidste grund formentlig solgt. På Majblomsten er der stadig 12 grunde tilbage.

- Men der er virkelig kommet gang i Majblomsten her i løbet af sommeren. Der er i øjeblikket gang i rigtig mange byggerier derude, fortæller Mette Munk Lauritsen.

Det varer derfor ikke længe, før det begynder at knibe med byggegrunde på Egebjerggårdsvej, og det er på den baggrund, der nu bliver sat gang i næste etape.

- Egebjerg er meget attraktiv og eftertragtet, så vi skal sørge for, at vi ikke løbet tør for grunde, siger Mette Munk Lauritsen.

Det forventes, at de 50 grunde er byggemodnet midt i april 2019. Sagen skal godkendes i byrådet.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Klimaangst er de voksnes ansvar

Med mellemrum fortæller psykologer, hvordan flere og flere børn og unge bliver ramt af depression, angst og tvangstanker, fordi de er bange for, at Jorden vil blive oversvømmet, ødelagt af tørke eller helt gå under på grund af klimaforandringerne. Fænomenet har fået sit eget navn - klimaangst. At børn bliver bange, når de hører, at store dele af Danmark bliver oversvømmet, eller at jorden går under om 80 år, er ikke så sært. Problemet er, at vi voksne ikke er i stand til med ro i stemmen at sige: Du skal ikke være bange. Der sker ikke noget. Jeg har lige været en tur i Island - med fly, jeg indrømmer det straks. Her besøgte vi en gletsjer, som skrumper år for år. Og fik udpeget vulkanen Ok, som har været dækket af en gletsjer i 700 år. Det er den bare ikke længere. Søndag 18. august blev der holdt begravelse for Ok-gletsjeren, som er den første i landet, der er forsvundet på grund af klimaforandringer. På stedet er der sat en mindeplade op, som i et brev til fremtiden fortæller, at i løbet af de næste 200 år vil også landets øvrige gletsjere forsvinde. Skræmmende, når en af dem er større end Sjælland i udbredelse. De islandske gletsjere er bare ét eksempel på, hvorfor ikke kun børn, men også voksne bliver bange. Det nytter bare ikke noget, at vi som voksne udstråler angst og hjælpeløshed. Vi er nødt til både at fortælle og vise, at vi handler - at vi gør noget. Som voksne har vi en forbandet pligt til at sige til børnene, at vi tager ansvaret på os og forklarer, hvordan vi sammen kan være med til at redde kloden. Vi skal fortælle dem, at vi vil bruge mindre plastic og samle det ind, der har samlet sig som øer i verdenshavene. Og at vi skal huske at tage ispapiret og plasticposen med hjem, når vi er på strandtur. Alt det skal vi gøre, selv om der måske stadig bor en rest af tvivl inderst inde. Heldigvis bliver det mere og mere konkret, hvad vi kan gøre for at hjælpe klimaet. Som når en Gedved-borger i fredagsavisen fortæller, hvordan han sorterer sit affald i en grad, så der ikke er en krumme tilbage til skraldespanden.

Annonce