Annonce
Erhverv

Her er de største overskud i Randers

Selv om Leverandørselskabet Danish Crown Amba. gik tilbage indtjeningsmæssigt i seneste regnskab, så er virksomheden stadig leveringsdygtig i det største overskud på dirften i Randers. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix

Slagterigiganten Danish Crown med datterselskaber dominerer listen over de selskaber, der skabte de driftsmæssigt bedste resultater i seneste regnskabsår. Det viser denne Top 10-liste, som den digitale platform Ownr har lavet for Erhverv+.

RANDERS: Stor, større, Danish Crown.

Sådan lyder konklusionen på opgørelsen over de 10 største overskud, som driftsselskaberne i Randers har leveret inden for det seneste regnskabsår. Danish Crown og datterselskabet Tulip Food Company indtager således første-, anden og fjerdepladsen med henholdsvis 1.161 mia. kroner, samt 734 mio. og 159 mio. kroner i resultat før skat på den liste, som Ownr har udarbejdet for Erhverv+.

Leverandørselskabet Danish Crown Amba. har netop offentliggjort sit årsregnskab 2017/18 med en større tilbagegang fra 1.789 til 1.161 mia. kroner, mens regnskaberne for forarbejdningsvirksomheden Danish Crown A/S og Tulip Food Company begge daterer sig tilbage til 30. september 2017. Virksomhedernes nye regnskaber lå endnu ikke offentligt tilgængelige ved lukningen af listen.

Kun Sparekassen Kronjylland på tredjepladsen med 361 mio. kroner i 2017-resultat formår at klemme sig ind mellem slagterigigantens selskaber. Det sidste medlem af top fem - og med et overskud før skat i 100 mio. kroner-klassen - er energiselskabet Wind Estate, der ejer mere end 350 vindmøller i Danmark.

Fra listens nummer fem er der et spring på omtrent 100 mio. kroner i resultat og ned til tabellens nummer seks-ti, der alle leverede et resultat før skat i intervallet mellem 28 og 35 mio. kroner i 2017. Det gælder virksomhederne Vorup Tømmerhandel og Byggecenter A/S, Innovation Living A/S, boligudlejningsselskabet RAB II A/S, Verdo Varme A/S og Vink Plast ApS.

Top-10 Randers

Det fortæller tallene

I denne top 10 har vi valgt at fokusere på de 10 bedste driftsvirksomheder, målt på deres resultat før skat i seneste årsregnskab. Med andre ord, har vi sorteret holding- og andre investeringsvirksomheder fra, hvis resultat i overvejende grad kommer fra tilknyttede og associerede virksomheder.

Koncernresultater er ligeledes sorteret fra, hvorved der kun ses på de enkelte virksomheders resultat.

Resultat før skat i seneste regnskab i t. kr. (året før):

Leverandørselskabet Danish Crown Amba., Randers SØ 1.161.000 (1.789.000) Afsluttet september 2018

Danish Crown A/S, Randers SØ 734.000 (634.000) Afsluttet September 2017

Sparekassen Kronjylland, Randers SØ 360.578 (268.485)

Tulip Food Company A/S, Randers SV 159.000 (269.000) Afsluttet September 2017

Wind Estate A/S, Randers SV 131.294 (53.178)

Vorup Tømmerhandel og Byggecenter A/S, Randers SV 34.637 (33.938)

Innovation Living A/S, Randers NØ 32.533 (33.544)

RAB II A/S, Randers NV 31.274 (3.521)

Verdo Varme A/S, Randers NV 29.051 (30.672)

Vink Plast Aps, Randers SØ 28.533 (20.329)

(Regnskabet er lukket 31. december 2017, hvor intet andet er nævnt)

Kilde: Ownr

Ownr

Ownr.dk er et nyt dansk opslagsværk over danske virksomheder og virksomhedsejere etableret i 2014 og med en målsætning om at blive en international platform.

Ownrs opslagsværk kaldet "udforsk" er gratis og giver via unikke værktøjer brugerne mulighed for med få klik at opnå dyb indsigt i de virksomheder og virksomhedsejere, som interesser den enkelte bruger. Det er også muligt at se koncerndiagrammer, tidslinjer, strukturerede regnskabstal, ledelses- og ejerhistoriker mm. Platformen er i stadig udvikling, og der tilføjes løbende nye værktøjer og features.

Ownr er ejet og drevet af Frederik Friche, Jesper Krogh Støttrup, Thomas Frost og Mick Stjernelykke. Jesper og Frederik er advokater og indehavere af den digitale advokatvirksomhed NEMADVOKAT. Thomas og Mick har til sammen arbejdet 30 år med teknologi, opbygning af hjemmesider og digitale platforme.

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Annonce