Annonce
Horsens

Her er åbnet nyt madsted: Juliana afløser John

Onsdag havde Mustafa Jamal første arbejdsdag i sit nye pizzeria i Gedved. Foto: Jens Amtoft
Mustafa Jamal har arbejdet med pizzaer i seks år. Nu har han åbnet eget forretning i Gedved.
Annonce

Gedved: For et halvt år siden lukkede Johns Pizza på Egebjergvej i Gedved.

Han holdt til i den ene halvdel af de lokaler, der engang husede Rahbeks Købmand.

Nu bliver der igen gang i pizzaovnene i lokalerne, der nu går under navnet Julianas Pizza.

- Juliana er min datter, siger Mustafa Jamal, med et stort smil.

Det er ham, der har åbnet byens nye pizzeria.

Han står i baglokalet og snitter salat.

Der er endnu en time, til han åbner, og dagens pizzaer skal forberedes.

- Det er kun få dage siden jeg åbnede, fortæller Mustafa Jamal.

Juliana Pizzaria er opkaldt efter Mustafa Jamals datter. Foto: Jens Amtoft

Mustafa Jamal har et indgående kendskab til branchen. I seks år har han arbejdet med pizzaer i Byens Kylling & Pizza i Ry.

- Jeg bor i Ry med min kone og to børn, fortæller Mustafa Jamal.

Han er syrisk kurder og kom til Danmark for seks år siden og har siden arbejdet med pizzaer.

- Jeg ville gerne være selvstændig, og jeg har været ved at kigge efter  ledige lokaler. Jeg kender ikke meget til Gedved i forvejen, men jeg kom forbi og så, at der var et skilt i vinduet, hvor der stod "til leje". Jeg vidste ikke dengang, at der tidligere havde været pizzaria,  fortæller han.

Han har ansat et par piger og en mand til at hjælpe til i pizzeriaet.

- Det er første gang, jeg har min egen forretning, fortæller han.

Annonce

Tidligere tømrer

Det er omkring en måned siden, han overtog lokalerne, og siden har han været i gang med at indrette lokalerne.

Inden Mustafa Jamal kom til Danmark, arbejdede han i 14 år som tømrer og som taxachauffør.

Han har ikke det store kendskab til Gedved i forvejen.

- Jeg ved godt, der er Gedved Grillen i forvejen, men der kommer jo mange biler forbi hele tiden, og der bor mange mennesker i Gedved, siger Mustafa Jamal.

Mustafa Jamal har arbejdet på et pizzeria i Ry, siden han kom til Danmark for seks år siden. Nu er han startet for sig selv. Foto: jens Amtoft

Lige nu kan han kun tage imod kontanter og nogen gange mobilpay, fortæller han. Han venter stadig på, at der kommer hul igennem til dankortterminalen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Ejer af Oasen: Jeg troede, det var en kunde, der ringede for at aflyse...

Hedensted

Galleri udstiller samlerobjekter

Horsens For abonnenter

Borgmester er ærgerlig over Learnmark-beslutning - bestyrelsesformand åbner dør på klem

Annonce