Annonce
Horsens

Her blev der efterspurgt lejeboliger: Nu skyder de op

Byggeriet er kommet godt i gang. Boligerne forventes klar til indflytning til august. Privatfoto
10 dobbelthuse er ved at blive opført i Østbirk. Lejeboligerne er klar til indflytning til august.

Østbirk: Der mangler lejeboliger til ældre i Østbirk.

Sådan lød det i Horsens Folkeblad for to år siden, da både borgmester Peter Sørensen (S) og nuværende byrådsmedlem Birthe Knudsen (løsgænger) påpegede, at der var et potentiale for lejeboliger til ældre i Østbirk.

Det bliver der nu gjort noget ved, efter byggefirmaet Hybel er gået ind i projektet.

- Vi blev gjort opmærksom på, at der var en mangel på boliger i Østbirk og satte straks gang i at undersøge, hvordan vi kunne hjælpe, fortæller Brian Langvad, direktør i Hybel.

Netop nu skyder 10 dobbelthuse på mellem 79 og 99 kvm op i det centrale Østbirk. Der kan komme flere, afhængig af efterspørgslen.

- Husene er med tre værelser, så boligerne henvender sig til ældre, men også til familier med et par børn. Der er lavet fundament på alle husene, og der er kommet betonelementer op, fortæller marketingkoordinator ved Hybel, Marika Brodersen.

- Vi har lavet et projekt i Østbirk, som er blevet solgt til en bygherre, og vi er i fuld gang. Der blev dengang i artiklen i Horsens Folkeblad lagt op til, at lejeboligerne gerne måtte ligge lidt centralt, så det er det, vi har prøvet at gå efter. Vi har fundet noget jord, der ligger lige bag ved Savværksgyden på den nye Hobolthsvej, der er en sidevej til Torpvej. Så det kommer til at ligge meget centralt i Østbirk, forklarer hun.

Annonce
Vi blev gjort opmærksom på, at der var en mangel på boliger i Østbirk og satte straks gang i at at undersøge, hvordan vi kunne hjælpe.

Brian Langvad, direktør i Hybel

Interesse for projektet

Det er René Husballe fra Horsens, der er bygherre på projektet, og det er ham, der står for udlejningen.

- Vi har allerede nu modtaget henvendelser fra flere, der ønsker at blive skrevet på venteliste til lejemålene, så jeg er meget positiv, fortæller René Husballe.

Husene vil være forbundet to og to og får en lille tilhørende have med terrasse.

Alle lejemål er med egen carport og skur samt en fælles parkering til gæster.

Boligerne ligger i forlængelse af en udstykning af 14 parcelhusgrunde på Hobolthsvej, der er en sidevej til Torpvej.

Boligerne er placeret centralt i Østbirk. Kortmateriale Hybel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvor skal pædagogerne komme fra?

Et vigtigt skridt til en bedre kvalitet i landets daginstitutioner. Sådan beskriver børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil resultatet af den aftale, som regeringen har indgået med støttepartierne fra SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet. Aftalen sikrer 1,6 milliarder kroner ekstra til landets kommunale børnehaver og vuggestuer frem mod 2025. Første del af puljen på 500 millioner kroner er på vej ud i kommunerne om meget kort tid. Pengene er øremærket til mere personale, så "børnene får den opmærksomhed, de har fortjent" som ministeren udtaler i en pressemeddelelse. Og det er mere end blot tomme ord. Kommunerne skal nemlig bevise, at de har brugt pengene på netop mere personale, og samtidig skal kommunerne dokumentere, at de flere voksne i daginstitutionerne ikke må føre til et fald i andelen af uddannede pædagoger. Man kan med andre ord ikke blot bruge pengene på uuddannede pædagogmedhjælpere for at få flest mulige hænder for pengene. De 500 millioner kroner er fordelt efter antallet af børn i 0-5 års alderen. De ekstra millioner betyder dog også, at det bliver lidt dyrere for forældrene at få deres børn passet. Ifølge SF's Jakob Mark bliver det dog ikke et problem, idet han mener, at mange forældre er villige til at betale mere for flere hænder omkring deres børn, hvilket han meget vel kan have ret i. På et budgetborgermøde i Odder i efteråret var der i hvert fald flere forældre, der spurgte, hvorfor kommunen ikke bare satte taksterne op, hvis der manglede penge. Svaret var, at det kan man ikke, fordi kommunerne ifølge loven kun kan sende 25 procent af prisen for en vuggestue- eller børnehaveplads videre til forældrene. Det betyder så, at forældrene nu skal betale lidt ekstra for de millioner, regeringen har fundet til kommunernes daginstitutioner. Spørgsmålet bliver bare, om man kan finde det antal uddannede medarbejdere, der skal til for at leve op til regeringens aftale. Ifølge tal fra pædagogernes fagforening, BUPL, var der i december 2019, hvad der svarer til mindre end 70 fuldtidsledige pædagoger i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner tilsammen. Dertil kommer selvfølgelig pædagogiske assistenter. Alene i Horsens regner man med, at der kan ansættes mindst 35 flere voksne allerede i år. I Odder bliver der kun penge til en lille håndfuld, mens Hedensted får råd til cirka det dobbelte. Der skal med andre ord også kigges på, hvor de mange flere hænder skal komme fra.

Horsens

Her er væggene tykke og solen leverer energi: Horsens' mest klimavenlige boligområde står færdigt

Annonce