Annonce
Horsens

Henrik Dam: Nu skal vi vise, at vi kan håndtere tilliden fra vælgerne

Henrik Dam Kristensen glæder sig over, at Socialdemokratiet står til at overtage regeringsmagten, men han forudser svære forhandlinger med støttepartierne i de kommende dage, måske uger. Arkivfoto
Socialdemokratiets kandidat i Horsens-kredsen, Henrik Dam Kristensen, glæder sig over et godt valg i Horsens, og at partiet får serveretten til at danne regering. Han forudser svære forhandlinger, især om flygtninge- og indvandrerpolitikken.

Horsens: Socialdemokratiet står til at overtage regeringsmagten efter onsdagens valg, og det var da også en glad Henrik Dam Kristensen (S), der ved 1-tiden natten til torsdag over telefonen fra Christiansborg gjorde status på en usædvanlig valgkamp.

- Jeg hæfter mig ved to ting ved valgresultatet: Socialdemokratiet har fået et flot valg i Horsens, og at der er sket et stort skred mellem blokkene. Jeg tror, at analysen må være, at vi har taget langt over 100.000 stemmer fra blå blok, og at vi så har givet en del af dem videre til Radikale Venstre, konstaterede Socialdemokratiets kandidat i Horsens-kredsen.

- Vælgerne har vist tillid til rød blok, og den skal vi nu vise, at vi kan håndtere. Det tror jeg, at vi kan, men det bliver nogle svære forhandlinger i de kommende dage, måske uger. Først og fremmest om flygtninge- og indvandrerpolitikken, forudså han.

I Horsens gik Socialdemokratiet 1,2 procentpoint frem til 27,8 procent.

Annonce
Horsens har mistet to vigtige stemmer i politik. Først Mette Bock ved EP-valget og nu hendes bror.

Henrik Dam Kristensen (S)

Kandidat til formandspost

Som fremtrædende socialdemokrat og medlem af ledelsen står Henrik Dam Kristensen til en ministerpost i den kommende regeringsperiode - eller måske ender det med noget endnu mere fornemt.

Henrik Dam Kristensen er i dag næstformand for Folketinget og er dermed en seriøs kandidat til formandsposten i Folketinget. Det var dog ikke et tema, han ønskede at tage op på valgnatten.

- Det kan jeg ikke sige noget om. Jeg ved simpelthen ikke, hvor det ender, for det er jo en større kabale, der skal gå op. Jeg er også så ydmyg, at jeg først lige vil se, om jeg er blevet genvalgt. Jeg tager ikke noget for givet, konstaterede han.

En af de helt store historier ved dette folketingsvalg var, at Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, der bor i Horsens, ikke blev genvalgt. Det har også gjort indtryk på Henrik Dam Kristensen.

- Jeg tror aldrig, at det er sket før, at en partiformand ikke bliver genvalgt. Horsens har mistet to vigtige stemmer i politik. Først Mette Bock ved EP-valget og nu hendes bror. Der er ingen skadefryd fra mig i den forbindelse. Det viser bare, hvor hård og brutal politik kan være, sagde Henrik Dam Kristensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Hvorfor er kontrol og straf altid løsningen?

Fagbladet 3F og DR Nyheder har over de seneste dage afdækket en række uhyrlige forhold om kinesiske kokke ansat i danske restauranter. Kokke har fortalt om, at de bliver spist af med meget lav løn, kummerlige boligforhold og næsten ingen fritid. Dokumentationen viser, at nogle restauranter har spekuleret i at udnytte den såkaldte beløbsordning, der gør det muligt at hente ikke-EU-borgere til Danmark for at arbejde. Ordningen er sat i verden for at tiltrække højtuddannet arbejdskraft til Danmark, og den fungerer grundlæggende sådan, at hvis der betales en månedsløn på minimum 35.582 kr., og ansættelsen ellers er efter danske forhold, kan der udstedes opholdstilladelse. De to medier, Fagbladet 3F og DR Nyheder, har påvist, at der på et socialt medie i Kina søges efter kokke til danske restauranter - til ansættelsesvilkår, som er langt fra danske normer. DR har spurgt integrationsminister Mattias Tesfaye (S), hvordan han vil løse problemet, og her tyr han til en klassisk model: øget kontrol og hårdere straffe til de virksomheder, der snyder. Men hvorfor er det, at kontrol og straf (næsten) altid bliver standardsvaret til at løse problemer med brodne kar? I en sag som denne sker det endda, længe inden man har et billede af, hvor udbredt problemet er. Kunne det være, at der var en bedre løsning. Et velkomst-møde for alle, der kommer til Danmark på besøgsordningen måske? Eller kunne det være, at problemet slet ikke er så stort? Som Fagbladet 3F skriver, var der i 2018 582 kinesere i Danmark på beløbsordningen. Men det er ikke ensbetydende med, at alle 582 er blevet udnyttet af deres arbejdsgivere. Det kan godt være, at en nærmere undersøgelse viser, at der skal mere kontrol til, eller at der skal være hårdere straffe til restauratører, der udnytter arbejdsivrige kinesiske kokke. Men jeg bliver simpelthen så træt, når kontrol og straf igen og igen bliver danske politikeres standardsvar på, hvordan vi løser et problem. For kontrol og straf ændrer ikke ved, at der er folk, der vil forsøge at snyde systemet. Så lad os nogle gange prøve at se, om der kan være andre løsninger.

Annonce