Annonce
Horsens

Henriette stak hovedet indenfor i tøjbutik med spørgsmålet 'Kan I bruge mig?' - nu er hun ansat i fleksjob

Efter at have været sygemeldt i en periode er Henriette Ørskou Carlsen nu tilbage på arbejdsmarkedet, hvor hun er ansat i fleksjob hos Dansk Outlet på Nygårdsvej. Foto: Per Algreen
Antallet af folk i fleksjob i Horsens Kommune er det seneste år steget med ni procent. Et fokus på at veksle praktik med fastansættelse er en del af forklaringen, vurderer kommunen.
Annonce

Horsens: En uformel henvendelse i en tøjbutik med spørgsmålet: "Kan I bruge mig?" skulle vise sig at blive vejen tilbage til arbejdsmarkedet for 47-årige Henriette Ørskou Carlsen.

Forud lå en sygdomsperiode, efter hun havde måttet sygemelde sig fra sit job i spidsen for en smørrebrødsforretning med smerter i leddene.

Mens lægerne forsøgte at finde frem til årsagen, der viste sig at være psoriasisgigt, gruede Henriette Ørskou Carlsen for fremtiden for sin forretning og sit arbejdsliv.


Det hjalp virkelig at sparre med de andre deltagere på holdet. Ved hjælp af øvelser og træning blev jeg langsomt bygget op igen, og mine tunge tanker om fremtiden lettede.

Henriette Ørskou Carlsen


Som led i Horsens Kommunes ambition om, at borgere med nedsat arbejdsevne skal have tilknytning til arbejdsmarkedet, startede hun i et jobafklaringsforløb, som foregik på en smerteklinik, hvor hun gennem sparring med fagfolk og ligesindede fik klarhed.

- Det hjalp virkelig at sparre med de andre deltagere på holdet. Ved hjælp af øvelser og træning blev jeg langsomt bygget op igen, og mine tunge tanker om fremtiden lettede. Samtidig blev jeg ordineret biomedicin for at holde gigtsmerterne i skak, fortæller Henriette Ørskou Carlsen ifølge en pressemeddelelse fra Horsens Kommune.

Det var på det tidspunkt, at hun en dag på vej hjem fra et møde på jobcentret lagde vejen forbi tøjbutikken Dansk Outlet på Nygårdsvej og tilbød sin arbejdskraft. Det resulterede i første omgang i en praktikplads, der efterfølgende med tilskyndelse fra jobcentret blev til et fleksjob. Et fleksjob, hun i dag trives i.

Annonce

Praktik skal blive til job

Henriette Ørskou Carlsens forløb tæller med i statistikken, der fortæller, at antallet af folk i fleksjob i Horsens Kommune i det seneste år er steget med ni procent. På landsplan er der tale om en stigning på tre procent.

En udvikling, der ifølge Kate Feldt, leder af fleksjob og servicecenter på Jobcenter Horsens, skyldes, at kommunen har fokus på, at praktikforløb skal ende i fastansættelse.

- Når vi tidligere sendte borgere i praktik, var det mere med jobafklaring for øje, siger hun i en pressemeddelelse.

- Det er det stadig, men nu har vi tidligt i forløbet et skærpet fokus på, at praktikken også skal føre til et job, siger Kate Feldt.

2258 personer i Horsens Kommune er i øjeblikket visiteret til fleksjob. Heraf er 1897 i job, mens 361 er ledige. Det er 17 færre end året før.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Coronavirus

Live: En typisk minkavler får udbetalt over 11 millioner kroner - se tallene her

Annonce