Annonce
Horsens

Hendes navn er nu i Højskolesangbogen: - Det er ganske enkelt noget af det største

Ida Wenøe giver koncerter i både ind- og udland, og nu kan hun også opleves i Højskolesangbogen - side om side med nogle af de største danske komponister, tekstforfattere og sangskrivere gennem tiden. Arkivfoto: Morten Pape
N.F.S. Grundtvig "himself" får selskab af Ida Wenøe fra Træden i den ny udgave af Højskolesangbogen.
Annonce

Træden: Ida Wenøe er stadig på vej mod et større gennembrud på den danske musikscene, og nu har hun taget et nyt skridt. Det sker sammen med en af dansk åndslivs giganter, men det bliver næppe i radioen eller på streaming-tjenesterne, at "duoens" nummer får mest spilletid.

Tværtimod skal man bladre gennem den nyreviderede og netop udkomne udgave af Højskolesangbogen.


Jeg har altid elsket denne blå bog fyldt med så mange vidunderlige skatte og har indtil nu kun kunnet drømme om selv at have mit navn skrevet med sort på dens trykte sider.

Ida Wenøe


Sang nummer 79a, "Udrundne er de gamle dage", har tekst af ingen ringere end N.F.S. Grundtvig, og den tronende højskole-skikkelse har fået selskab af Wenøe, som har skrevet ny melodi til de ord, han forfattede helt tilbage i 1833.

Annonce

Noget af det største

- Det er ganske enkelt noget af det største for en sangskriver som mig at opleve, skriver Ida Wenøe i et opslag på sin Facebook-side, hvor hun også har offentliggjort en video af sig selv, mens hun synger og spiller "Udrundne Er De Gamle Dage".

- Jeg har altid elsket denne blå bog fyldt med så mange vidunderlige skatte og har indtil nu kun kunnet drømme om selv at have mit navn skrevet med sort på dens trykte sider. Én ting er at få en melodi i bogen, hvilket jeg er utrolig beæret over, men det er jer, der kan give den liv ved at synge med! Det vil jeg ønske og håbe på, at I har lyst til derude i stuerne, på højskolerne og efterskolerne, i forsamlingshuse, og hvor end I samles i sang rundt om Højskolesangbogen, skriver Ida Wenøe.

På grund af covid-19 har musikerens 2020 været mere eller mindre koncert-amputeret. Hun havde planer i både ind- og udland, som måtte skrinlægges.

Ud over sit bidrag til Højskolesangbogen har hun dog nået at udsende ny musik. Senest singlen "One Step", der formentlig er en forløber for et nyt album, der skal følge op på 2019-skiven "The Things We Don't Know Yet".

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce