Annonce
Indland

Hemmelig rapport placerer vindmøllepark i vigtigt fugleområde

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
SF's naturordfører vil have miljøminister til at svare på, hvorfor rapport ikke er blevet udleveret.
Annonce

En hidtil hemmeligholdt rapport sår tvivl om grundlaget for en kommende vindmøllepark ved Omø mellem Sjælland og Lolland.

Det skriver Dansk Ornitologisk Forening (DOF) i en pressemeddelelse.

Foreningen er kommet i besiddelse af rapporten, der udpeger området i Smålandsfarvandet som er et vigtigt fugleområde.

- Det er chokerende, at en så væsentlig faglig rapport ikke bringes til offentlighedens kendskab og deles med Folketinget og myndigheder, der igen og igen efterspørger disse vurderinger, siger biolog Knud Flensted.

Rapporten, der er fra 2016, er udarbejdet af Aarhus Universitet, der gennem en lang årrække har fungeret som videnskabelig rådgiver for Miljøministeriet.

Energistyrelsen gav i maj i år tilladelse til forundersøgelser af området, hvor mølleparken med 80 vindmøller skal placeres.

Styrelsen har over for DOF afvist at kende til rapporten.

Dermed har oplysningerne om områdets betydning for fuglelivet ifølge DOF ikke været en del af beslutningsprocessen.

SF's naturordfører, Anne Valentina Berthelsen, har tidligere bedte miljøminister Lea Wermelin (S) udlevere rapporten. Hun fik afslag.

Ordføreren siger, at hun nu vil tage sagen op over for ministeren igen.

- Jeg kan ikke se, hvad der skulle være grunden til at skjule rapporten. Jeg forstår godt, at ornitologerne får mistanke om, at der er noget galt.

- Jeg synes, at ministeren bør udleveret den rapport, så vi kan tage ordentlig stilling i sagen, siger hun til Ritzau.

Spørgsmål: Hvis der er store fugleinteresser i området, skal vindmølleparken så tages af bordet?

- Hvis det viser sig, at der er et meget stort problem, og at det får betydning for fuglelivet på en måde, som vi synes er uhensigtsmæssigt, så er vi nødt til at vide det, så vi kan finde et andet sted til mølleparken, siger Anne Valentina Berthelsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra miljøministeren til sagen, men ministeriet henviser til et folketingssvar til Anne Valentina Berthelsen.

Her begrunder Lea Wermelin afslaget på udlevering af rapporten med, at den er udarbejdet til brug for udpegning af såkaldte Natura 2000-områder.

- Pilotsager og dialogen om disse holdes fortroligt for at skabe et rum mellem EU-Kommissionen og medlemslandene, hedder det i ministerens svar.

Smålandsfarvandet er et vigtig levested for dykænder og andre vandfugle.

DOF forudser en nedgang for bestanden af dykandearter og den fåtallige gråstrubede lappedykker, hvis mølleparken bliver en realitet.

/ritzau/

Her er nyheden hos Dansk Ornitologisk Forening
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Hedensted

Skoleleder: Der er brug for bedre corona-kommunikation til tosprogede familier

Annonce