Annonce
Erhverv

Helt nyt koncept på vej til Horsens: Tapas, vin og bobler ad libitum

Henrik Hede Nielsen (t.v.) og Kasper Vejvad Jørgensen er en del af ejerkredsen bag Stechers, som efter nogle år i Aarhus nu også kommer til Horsens. Foto: Ingeborg Faurholt
Der står allerede Stechers på ruderne, men først til august åbnes døren. Det er blandt andre Henrik Hede-Nielsen, der bringer et nyt restaurant-koncept til hjembyen.

Horsens: Snart bliver der igen liv i underetagen på Jessensgade 5, som senest har huset tapasbaren Olivias.

Det sker forventeligt til august, når tapas- og vinbaren Stechers vil slå dørene op til et koncept, der er helt nyt i Horsens, men kendt og velafprøvet fra Stechers i Aarhus.

- Vi tilbyder tapas, vin og bobler ad libitum til en fast pris i enten halvanden eller tre timer, fortæller Henrik Hede-Nielsen.

Annonce

Han var med til at stifte Stechers i Aarhus, som åbnede i 2016, og nu tager han konceptet med til sin hjemby.

- Det er helt oplagt at få til Horsens, som er i en fantastisk udvikling, og da jeg hørte, at Robin (Robin Bjørnskov, indehaver af Olivias, red.) flyttede ud herfra, tænkte jeg med det samme, at det ville være ideelle rammer til Stechers. Lokalerne passer til vores koncept med et lidt rustikt miljø, og det ligger supergodt, tæt på campus og her midt i Jessensgade, som er blevet så flot efter renoveringen.

- Ydermere har vi mulighed for udeservering, hvor vi får glæde af solen hele dagen, siger Henrik Hede-Nielsen.

I samme båd

Kasper Vejvad Jørgensen er en del af ejerkredsen - og idémand til konceptet.

- Jeg blev inspireret af en fantastisk oplevelse. jeg engang havde i Paris på et brasserie, hvor alle gæster blev bænket omkring ét langt bord til delemad og al den vin, man kunne drikke. Jeg sad midt imellem tyskere og stewardesser, og alle snakkede med alle. Vi var i samme både, og jeg fik næsten den samme fællesskabsfølelse som med gutterne i militæret, fortæller Kasper Vejvad.

På Stechers er der dog mere end ét bord - flere små borde kan ommøbleres efter behov og ønsker, men ambitionen er at skabe et miljø, hvor hygge og dialog mellem mennesker er i fokus, frem for tjeneren og fancy fortællinger om vinmarkerne, hvor druerne i sin tid sugede solen til sig, fortæller Kasper Vejvad Jørgensen.

Til gengæld er tjenerens meget vigtige rolle alene at være en god vært, tilføjer han.

Annonce

Pølser, nødder, vin og cocktails

Han lover gode vine i glassene, men skulle man have lyst til at opgradere til noget helt specielt, er det også muligt, ligesom der er både kaffe og cocktails på menuen.

- Men ellers skal selskabet ikke tage stilling til alverdens ting fra et omfattende menukort. Det er bare at vælge, hvilken farve vinen skal have, og så er det ellers bare at gå ombord på tapasbrættet, siger Kasper Vejvad Jørgensen.

Udvalget på brættet har vi tendens til at kalde tapas, men charcuterie er nok mere rigtigt, mener makkerparret bag Stechers. Det rummer altid et antal forskellige pølser, oste, pateer og tapenader samt diverse nødder, surt, saltet og sødt, og der er altid to slags brød, fortæller de

- Men vi skrifter jævnligt elementerne ud, så det ikke altid er det samme, man får, siger Kasper Vejvad Jørgensen.

Konceptet er simpelt, men der kræses om gode råvarer, tilføjer han.

Annonce

50 pladser inde og 50 ude

Indretningen bliver også simpel og samtidig lidt rustik, siger Henrik Hede-Nielsen i kælderlokalerne, hvor et rustikt stengulv netop er lamineret med et lag epoxy, som skal gøre det nemt at holde rent.

Rustikke lamper er også kommet på plads over vinduespartierne mod gaden, væggene er malet, blandt andet med grønt, og en væg er ovenikøbet væltet for at give plads til flere siddepladser.

- Vi regner med cirka 50 pladser inde og 50 pladser ude, siger Henrik Hede-Nielsen.

Selvom rammerne allerede tager form, og Stechers-navnet er kommet på ruderne mod Jessensgade, varer det lidt endnu, før der er mad og vin på bordene.

- Det er helt centralt for os, at vi åbner med det rigtige personale, og det er ikke på plads endnu. Det kan være svært at få her i sommerferietiden, så vi vil hellere vente, til vi er helt klar, siger Henrik Hede-Nielsen.

Det forventer han at være i løbet af august.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Borgmester smider bombe i sag om omstridt omfartsvej: Forventer at kunne gå i gang med vejprojekt til december

Danmark

Fredagens coronatal: Næsten 4,5 millioner danskere har fået mindst ét stik med corona-sprøjten

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

Drømmescenariet der blev til virkelighed: Kom med ind i Horsens' nye vartegn

Horsens For abonnenter

Så faldt hammeren i sag om dick pics og blufærdighedskrænkelser: 35-årig dømt til anbringelse på ubestemt tid

Danmark

Ny bog er et forsvar for storbyen: - Større storbyer er vores bedste kort i kampen mod klimakatastrofen

Hedensted For abonnenter

Simon er snart SOSU-assistent: Folk spørger, hvorfor jeg vil tørre andre bagi. Men hvad nu, hvis det var mig selv?

Horsens

Min eksmand synes, vores børn får for meget junkfood hos mig - kan han bestemme over det?

Horsens For abonnenter

Fra Junivej til Agerbakken: 18 boliger har skiftet hænder

Horsens

Se video fra Marys besøg i Horsens: Særligt én studerende havde sommerfugle i maven

Horsens

Se Regitzes smukke buket til kronprinsesse Mary: Jeg blev da lidt starstruck, da jeg fik opgaven

AC Horsens For abonnenter

Nu venter VB i 1/8-finalen: AC Horsens' historiske pokaltriumf kastede disse fem tillægsgevinster af sig

Hedensted

Ny butik: Rune og Jill sælger vin fra Italien fra en ombygget garage i Hedensted

Horsens For abonnenter

Efter pres fra Venstre: Nu bliver det gratis at gå på tønden i midtbyen

Odder

Nye Borgerlige har fundet spidskandidat: Vil skifte livet som sofapolitiker ud med en stol i byrådet

Annonce