Annonce
Odder

Helle var heldigst: Fire profeter havde luret, hvad der ville ske i årets løb

Helle Jensen var dygtig til at gætte rigtigt, og så var hun også heldig i lodtrækningen, for der var fire kuponer med 12. rigtige. Foto: Morten Pape
Ingen havde 13 rigtige, men fire quizdeltagere havde 12 rigtige svar i avisens nytårsquiz om årets begivenheder i 2021. Blandt dem var Helle Jensen, der vandt ved lodtrækning.

Odder: Som en af de få havde Helle Jensen forudset, at Uffe Jensen (V) ikke ville blive genvalgt som borgmester. Det var nemlig det spørgsmål, der drillede de fleste deltagere i avisens nytårsquiz om 2021.

- Det var et gæt, et rent sats. For jeg har ikke noget imod manden. Mine svar er tilfældigheder og gætterier, fortæller Helle Jensen, der bor i Odder.

Hun har før deltaget i vores profetkonkurrence, hvor man skal svare ja eller nej på 13 spørgsmål, men det er første gang, hun vinder.

Annonce

Kun hver ottende havde svaret rigtigt på, om borgmesteren blev genvalgt, og dermed var det quizzens vanskeligste spørgsmål.

13 rigtige

  1. Vedtager byrådet en lokalplan for Færgebyen i Hou? JA
  2. Bliver Uffe Jensen genvalgt som borgmester til kommunalvalget? NEJ
  3.  Køber kommunen sig ind i Centralhotellet? NEJ
  4. Bliver der bygget på den gamle NT-grund på Rådhusgade? NEJ
  5. Bliver der holdt byfest i Odder til sommer? NEJ
  6. Får Kresten Bjerre (R) flere stemmer til kommunalvalget end John Rosenhøj (DF)? JA
  7. Rykker Odder IGF's fodboldherrer op i 2. division igen? NEJ
  8. Bliver arbejdet med en folkepark ved rådhuset sat i gang? NEJ
  9. Kommer der en sommerudgave af havnecaféen i Hou? JA
  10. Fortsætter Lone Jakobi som Socialdemokratiets borgmesterkandidat? JA
  11. Får coronaramte foreninger en ekstra million fra Kvickly? JA
  12. Skifter Odder Avis bladhoved? NEJ
  13. Bliver der ved med at være en ambulancestation i Odder? JA

Lettest var det at svare på, om ambulancestationen ville blive i Odder. Her havde kun fem deltagere sat kryds ved nej, og som bekendt holder ambulancerne stadig til på Rådhusgade side om side med brandstationen.

Champagne til nytår

Helle Jensen arbejder som pædagog i en instition i Beder, og hun har selv to børn og tre - snart fire - børnebørn. Dem har hun bagt julesmåkager til, men det er nok vennerne, der kommer til at smage på den champagne, hun vandt i årets konkurrence.

Når der er musikarrangementer, så går jeg gerne til dem.

Helle Jensen, årets profet

- Vi er nogle venner, som har holdt nytår sammen i mange år. Så der kan jeg servere et glas champagne, siger hun.

Vinderen følger blandt andet med i, hvad der sker, i Odder Avis.

- Og så følger jeg kulturlivet. Når der er musikarrangementer, så går jeg gerne til dem. Pakhuset har nogle gode koncerter, og jeg har billet til Michael Falch i april, siger Helle Jensen om koncerten med det legendariske band Malurt, som allerede er blevet udsat et par gange.

Hun følger også med i, hvad der sker med Centralhotellet og har fulgt debatten om Folkeparken.

Annonce

Musik i hotellet

- Jeg synes, det er sindssygt mange penge at bruge på Folkeparken, de skulle bruge dem til noget andet. Og hvis jeg kunne bestemme, skulle der være nogle foredrag og musik på Centralhotellet. Jeg kan godt se, at nogle snakker om at flytte biblioteket derned, men jeg ved ikke rigtigt, om det er en god ide, siger Helle Jensen.

Et af quizzens sværeste spørgsmål handlede netop om Folkeparken ved Rådhuset. Flertallet mente, at arbejdet med at opføre parken ville gå i gang i 2021, men det bliver først til næste år.

Vi modtog tæt på 200 besvarelser, og i gennemsnit havde quizdeltagerne syv rigtige. Mange havde troet eller håbet på, at byfesten blev til noget, og omkring halvdelen mente, at John Rosenhøj ville få flere stemmer til kommunalvalget end Kresten Bjerre (R). Sådan gik det som bekendt ikke.

Til gengæld var der bred enighed om, at Lone Jakobi igen ville blive borgmesterkandidat for Socialdemokratiet, samt at der ikke ville blive bygget på NT-grunden i Odder.

Vi har lavet 13 nye spørgsmål til jer, avisens læsere, og vi håber, I har lyst til at deltage i vores nytårsspøg igen. Præmien er som altid en flaske champagne til vinderen, og er der flere med lige mange rigtige, trækker vi ligesom i år lod om præmien.

Og så ønsker vi jer alle sammen et godt nytår.

Annonce
Hedensted For abonnenter

For lidt plads i spandene og mangel på information frustrerer borgerne - men der er også ros til den nye affaldsordning

Danmark

Mandagens coronatal: 570 er testet positive siden i går

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Fødselsdagsfest i fangernes gamle fort: Se hvad Fængslet har skabt gennem 10 år

Erhverv For abonnenter

HAI skaffer nye kunder midt i krisen: - Det er helt surrealistisk for at sige det mildt

Erhverv

Ny administrerende direktør i spidsen for M+ Ejendomme, som har rod i Michael A. Mortensens første selskab

HH Elite For abonnenter

HH Elites storskytte om svært første halvår i klubben: Derfor har sigtekornet været under niveau - sådan vil hun indstille det til den kommende sæson

Se med LIVE: Messerschmidt og Carsten Nielsen krydser klinger inden afstemning om forsvarsforbeholdet

Horsens

Slut med dankort og pantkort: Nu skal du bruge en app for at komme af med dine tomme flasker og dåser på pantstation

Erhverv For abonnenter

Råvarepriser driller betonfirma, succes med pulsure og tilbagegang i lokalbrugser: Her er 19 lokale regnskaber

Brædstrup

Varmekunder kan tjene på varmecheck: Det er lovsjask af værste skuffe, mener formand for varmeværk

Odder

Efter fire mislykkede graviditeter: Nu lever Nicolai og Jannie af legetøj

Det halter med udredning af astmapatienter: I fire år troede Janne, at hun havde astma, men medicinen hjalp aldrig

Horsens

Skrev historie: Horsensianer tog første danske VM-medalje i 20 år

Erhverv For abonnenter

Kollegiebyggeri, der skyder op ved banegården, får en kvadratmeterpris langt over normalen: De unge skal kunne spejle sig i godt håndværk

Hedensted

Brand i etageejendom: Alle beboerne blev evakueret

Annonce