Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: Vinterens små buketter

Foto: Helle Troelsen
Annonce

Når vinteren gør dagen kort og mørk, er det et lyspunkt at gå ud i haven med sin beskærersaks for at høste lidt blomster og andet fint til stuens vaser.

Det er også en befrielse at bære julens buketter og dekorationer ud og erstatte dem med nyt og vinterligt fra haven. Selvom vi er i starten af januar, så er der stadig blomst i skabioser og gyldenlak. Ja, faktisk er gyldenlak ved at springe ud, for den kan nok ikke vente på, at det bliver forår - ligesom alle os andre havetosser.

Frøstande fra stauder og græsser samt lidt stedsegrønt er kønt at sætte sammen i små buketter. Her har jeg arrangeret buketterne i små glasvaser i varierende størrelse og placeret dem på et aflangt fad.

Hver sort har jeg nøje udvalgt på grund af deres grafiske form, så de tilsammen giver et fint, levende tapet.

Annonce

Det har jeg brugt i buketterne

Fra venstre mod højre:

Mosbregne sammen med aks fra lampepudsergræs ”Hameln”.

Hvid gyldenlak sammen med mistelten.

Blomsterstand fra vortemælk ”Ascot Rainbow” sammen med frøstande fra kartebolle.

Scabiosa ochroleuca sammen med en kvist fra limegrøn skimmia.

Bordeaux blomsterskærm fra hortensia.

Mosbregne sammen med mistelten.

Frøstande fra løvehale og høstanemone (denne vase indeholder ikke vand).

Vortemælk.

Bordeaux blomsterskærm fra hortensia.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce