Annonce
Livsstil

Helle Troelsen: De gamle frugthaver i Troense

I de store haver i Grønnegade kan man den dag i dag se kontuerne af de gamle frugtplantager, der strakte sig i lige rækker gennem de lange haver. Foto: Helle Troelsen
Noget af det, jeg faldt pladask for, da vi købte vores hus fra 1750 i Grønnegade i Troense, var haven med de gamle krogede æbletræer. Her emmede det af stemning og historiens vingesus, da vi så stedet for første gang. Stemningen startede allerede, da vi kørte ned ad gaden med bindingsværkshuse fra 1700-tallet, der ligger side om side. I gamle dage husede de sømænd og deres familier.
Annonce

Flere steder kan man lige ane de lange smalle haver, når man fra vejen kigger ned mellem husene. Der er en bevarende lokalplan, der foreskriver, at man skal kunne se ned i bunden af haverne ude fra vejen. Det er bare lidt svært, for de største haver er omkring to tønder land.

Man bliver helt træt i benene af at gå fra vejen og ned i bunden af nogle af haverne. Her passerer man resterne af de gamle frugtplantager, og nogle steder er der hestefolde med heste samt store køkkenhaver.

I vores have blev der dyrket æbler af sorterne Belle de Boskoop, Cox Orange og Pigeon. Der er stadig rester tilbage af de gamle æbletræer, som i dag bærer rigeligt med frugt. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Historien bag Troenses store haver

Fra midten af 1700–tallet blev Tåsinge fyldt med frugthaver, og det fik stor betydning for øens befolkning. Det hele startede ved Valdemars Slot, hvor godsejer Niels Juel anlagde en planteskole med det sigte, at der skulle dyrkes frugt på Tåsinge til videresalg.

Han ansatte en gartner og importerede fra Tyskland fine forædlede frugttræer, der blev fremavlet og senere podet forskellige frugtsorter på. Efterhånden havde han produceret en ret stor mængde frugttræer, og da de var klar til udplantning, tvang han fæsterne, der hørte til slottet, til at dyrke frugt. Dette var ikke videre populært hos dem, så de gjorde modstand, og efter sigende huggede de rødderne af frugttræerne eller plantede dem med hovedet nedad. Så blev Niels Juel meget sur og kaldte fæsterne til slottet. De blev forsamlet i salen, fik prygl med en ridepisk og blev sendt hjem med et antal nye træer, der skulle plantes korrekt.

Niels Juel udlagde noget af sin jord til fæstehuse i Troense med dertilhørende store grunde på et par tønder land, alene med det formål, at beboerne skulle leve af frugtavl. Husene på Grønnegade, her hvor vi bor, var blandt disse fæstehuse.

Frugtavlen blev en succes, for der var stor efterspørgsel efter den i København og de større provinsbyer. De blev sejlet dertil i mindre sejlskibe, som kun egnede sig til indenrigsfragt. De blev kaldt for pæreskuder, der lagde til ved kajerne, hvorfra salget foregik.

100 år senere i 1850’erne var frugttræerne blevet så gamle, at de bar færre og dårligere frugt. Men 10 år senere blev der igen nyplantet. På det tidspunkt var der stor befolkningstilvækst i København, og de var vilde med frugt fra Tåsinge, så de blev hovedaftagere af den.

Det gav godt med penge til frugtavlerne på Tåsinge. For sømandskonerne og ikke mindst sømandsenkerne i Troense var frugten fra haverne en vigtig indtægtskilde. Der var dog også plads til en urtehave, en blomsterhave og dyrkning af kål og kartofler mellem rækkerne af frugttræer. Det var heller ikke ualmindeligt at have høns og en fedegris, der blev fodret med nedfaldsfrugt og slagtet ved juletid.

Annonce

De karakteristiske træer i Troenses haver

Når man går rundt i Troense, er det bemærkelsesværdigt, at der ved næsten hvert hus vokser et kirsebærtræ og et valnøddetræ.

Spredt mellem de gamle stråtægte bindingsværkshuse står meget høje og meget gamle pæretræer, der ifølge historien fungerede som lynafledere.

For de har pælerødder, og hvis lynet slår ned i de høje træer, ledes det ned i jorden. Det gav tryghed hos beboerne.

Vi har bevaret den bagerste del af haven til frugthave. Her er der indrettet et picnicområde, hvor man kan sidde i skyggen under de gamle krogede æbletræer. Foto: Helle Troelsen
Annonce

De gamle sorter findes stadig

I dag er enkelte af de gamle frugtsorter, der blev plantet fra midten af 1800-tallet, stadig at finde i haverne. De var fremavlet til klimaet på Tåsinge, og flere sorter var meget hårdføre og havde en lang holdbarhed efter plukning. Så kunne de gemmes til vinteren. Men nogle gik også til, og der blev plantet nyt.

Jeg fik en dag besøg af en mand, hvis slægt er fra Grønnegade. Han fortalte, at i 1922 solgte slottet grundene fra, så de indgik i privat eje. Så kunne beboerne gøre næsten, som de ville. Hans familie fældede de ældste af træerne og plantede nye hårdføre sorter. Mange af dem kender vi også i dag. Men anerne tilbage fra tiden kan dog stadig ses og fornemmes, når man går ned bag husene og oplever resterne af de gamle frugthaver.

Jeg vil tro, at dette træ er havens ældste æbletræ af sorten Cox Orange. Det er hult indeni og man kan stikke armen ind gennem hullet og ud af et andet hul i siden af træet. Jeg forundres over, at det stadig bærer en masse frugt, og i år er det de største Cox Orange, som jeg nogensinde har set. Måske er det tegn på, at det er ved at være slut. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Vores have var også frugtplantage

På vores grund dyrkede man æbler af sorterne coxorange, belle de boskoop og pigeon. Man kan den dag i dag se aftegningerne af de lange lige rækker med æbletræer, der strækker sig fra bunden af haven og helt op til huset.

Indimellem er nogle gået til, og der er plantet kirsebær eller blommetræer i stedet. For man kan jo ikke dyrke kernefrugt, hvor der før har vokset kernefrugt. Så kan man plante stenfrugt. Vi har i dag bevaret den nederste del af haven som frugthave.

Her står de fleste overlevende æbletræer. Mange af dem er krogede, skæve og hule indeni. Jeg undrer mig ofte over, at de stadig kan bære så rigt med æbler, selvom der næsten ikke er træ tilbage i deres stammer.

For tre år siden holdt jeg et foredrag i haven, og efter en guidet rundvisning endte vi ved det hule coxorangetræ, for her havde jeg gemt mit manuskript. Da jeg stak armen ind og ned i den hule træstamme for at fiske mit manuskript op, så fulgte der jord med samt et mylder af små orme og andet levende stads. Det lugtede af jord og var godt på vej til at blive netop det - én meter oppe i en træstamme på et over 100 år gammelt frugttræ.

I år kan jeg ikke længere nå ned til bunden af den, og alligevel giver træet de største coxorangeæbler, jeg nogensinde har set. Det er et livskraftigt træ, der har stået der og oplevet tidernes gang gennem de seneste 100 år eller flere.

Aller bagerst står Belle de Boscoop træer og fylder op udenfor og inde i hønsegården. Når æblerne falder af træerne, kan man nogle gange høre et hult gok, når et æble falder ned t på en stakkels høne. For et Belle de Boskoop æble er stort og tungt. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Nye frugtsorter er kommet til i haven

Jeg har tidligere ejet en frugtplantage af nyere dato, og her havde jeg mine favoritter blandt æble- og pæresorter. Nogle af sorterne er velegnede til at plante i et frugtespalier, hvis de er podet på svagtvoksende stammer. Omkring vores køkkenhave har vi etableret et espalier med æbler og pærer. Af æblesorter vokser her ingridmarie, discovery, rød ananas, aroma og pigeon. Af pæresorter vokser her clara frijs, skånsk sukkerpære, concorde og conference.

Jeg ville heller ikke undvære æblesorterne filippa og rød gråsten, men de er så kraftigt voksende, at de er blevet plantet fritstående i haven. En gråpære er flyttet ind i forhaven som lynafleder, fordi en tidligere ejer havde fældet det gamle pæretræ og erstattet det med en rød hestekastanje.

Grenene på de gamle æbletræer er lange og tunge af frugt, så de når helt ned til jorden. Det er svært at komme til med havetraktoren, når der skal slås græs. Så skal den ene arm holdes fri til at løfte på de tunge grene. Foto: Helle Troelsen
Annonce

Tåsinge Æblefestival

For syvende år i træk holdes der Tåsinge Æblefestival i ugerne 41, 42 og 43. Her er det muligt at besøge gamle historiske æblehaver, blandt andet Bent Nielsens æblehave i Landet, hvor der er en samling af de gamle sorter, nogle ret sjældne, som blev dyrket i Tåsinges store haver.

Man kan også besøge en gammel frugthave i Grønnegade i Troense hos Grethe Hansen, der vil vise rundt og fortælle om familiens brug af frugt igennem mange år. Ejendommen med frugthaven har nemlig været i familiens eje i 100 år.

Der er mange forskellige aktiviteter for både børn og voksne, særligt er de koncentreret omkring skolernes efterårsferie i uge 42. Du kan læse mere om programmet på hjemmesiden www.visittaasinge.dk.

To af mine yndlingsæbler har vi plantet i haven, da vi flyttede ind. Det er stadig unge, mindre træer der vokser sig store med tiden. Det er af sorterne Rød Gråsten og Filippa. Foto: Helle Troelsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Onsdagens coronatal: Næsten alle kommuner har bekymrende smittetal - Horsens med få nye tilfælde

Annonce