Annonce
Odder

Helga Exner indtager Odder Museum med sit smykkeeventyr

"Jernrose" af Helga Exner kan ses på den store særudstilling på Odder Museum. PR-foto
Helga Exner regnes af mange for en af Danmarks mest fremtrædende smykkekunstnere. På Odder Museum er der stolthed over, at hun har valgt museet som udstillingssted.

Odder: Lige nu er der vild aktivitet med opbygning i Odder Museums udstillingslokaler. Vi glæder vi os rigtig meget til at åbne vores næste særudstilling. Det bliver nemlig en stor udstilling med den kendte smykkekunstner Helga Exner. Den åbner lørdag 26. oktober, og kunstneren kalder den selv "min sidste store udstilling."

Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra Odder Museum.

- Helga Exner er smykkekunstner. Siden 1960'erne har hun lavet fantastiske smykker og sublimt håndværk og skubbet til selve opfattelsen af, hvad et smykke er og kan. Nu fylder en af landes mest anerkendte smykkekunstnere 80 år, og vi er på Odder Museum stolte over, at hun har valgt museet som udstillingssted.

Annonce

Smykkekunsten i blodet

Helga Exner har smykkekunsten i blodet. Hun er født i Tjekkoslovakiet, hvor hendes familie gennem generationer fremstillede smykker. Anden Verdenskrig satte imidlertid et dramatisk punktum for familievirksomheden, og mens faderen blev fængslet, måtte Helgas mor flygte med sine børn gennem Polen til lejre i Østtyskland og herfra videre illegalt til Vesttyskland. Der gik seks år, inden hun genså sin fader. Ikke desto mindre kom Helga i guldsmedelære, fik svendebrev og kom til at føre familietraditionen videre.

I guldsmedevirksomheden ved Bonn mødte hun en dansk kollega, Bent Exner. Det blev begyndelsen på et enestående arbejdsfællesskab og siden ægteskab. I 1961 flyttede parret til Randers, og sammen skabte de smykker, der fornyede hele håndværket. Parret udførte sammen talrige kirkeudsmykninger, deltog i udstillinger i ind- og udland og modtog flere priser.

I 1983 blev de skilt, men efter et par år genoptog Helga Exner smykkearbejdet; nu med base i værkstedet i Odder, hvor hun har boet lige siden.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Stafet For Livet rykker i Fængslet

Annonce