Annonce
Horsens

Heldigt: Ingen rejsende fra Billund Lufthavn bliver ramt af Ryanair-strejke

Op mod 100.000 Ryanair-passagerer bliver onsdag og torsdag ramt af aflysninger som følge af personalestrejke. Passagerer fra Billund Lufthavn slipper i denne omgang. Foto: Rafael Marchante/Scanpix

Ryanair-passagerer, der skal flyve fra Billund Lufthavn, bliver ikke ramt af de 600 aflysninger, som flyselskabet har varslet som følge af personalestrejke.

Strejke: 100.000 flypassagerer har den seneste uge måtte holde vejret af frygt for at få sommerferien aflyst.

I forrige uge meldte Ryanair nemlig ud på Twitter, at lavprisselskabet er tvunget til at aflyse 600 flyafgange onsdag og torsdag i denne uge på grund af personalestrejke. Flyselskabets kabinepersonale i Belgien, Spanien og Portugal kræver mere i løn, og de nedlægger derfor arbejdet på afgange til og fra disse lande.

Ryanair-passagerer, der skal flyve til eller fra Billund Lufthavn, kan dog ånde lettet op.

- Når vi slår afgangene op de næste dage, kan vi se, at de stadig er programsat ud af Billund. Det er dejligt og fedt for de rejsende, der skal af sted til Spanien, siger administrerende lufthavnsdirektør, Jan Hessellund.

Annonce

Når vi slår afgangene op de næste dage, kan vi se, at de stadig er programsat ud af Billund. Det er dejligt og fedt for de rejsende, der skal af sted til Spanien.

Jan Hessellund, administrerende direktør i Billund Lufthavn

Risiko for nye aflysninger

Billund Lufthavn har hverken afgange til Belgien eller Portugal, og derfor er det kun rejsende til Spanien, der har været i fare for at blive ramt af strejken. Fra Københavns Lufthavn har Ryanair aflyst afgange til og fra Bruxelles i Belgien, fremgår det af flyselskabets hjemmeside.

Selvom rejsende fra Billund Lufthavn slipper i første omgang, kan Jan Hessellund ikke med 100 procent sikkerhed afvise nye aflysninger.

- Hvis strejken bliver mere omfattende kan det påvirke os og få større omfang end forventet på nuværende tidspunkt, siger han.

Ryanair-passagerer har fået besked via e-mail eller sms, hvis deres fly er aflyst. I alt vil omkring 100.000 flypassagerer blive ramt af strejken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Læge har gjort det før: Opdagede tegn på kræft hos fremmed i Bilka-kø

Leder

Leder: Tag debatten - den er gratis

Er der noget, der kan sætte sindene i kog i Horsens, er det byens udseende. Seneste eksempel er viceborgmester Martin Ravns læserbrev om, at Lilli Gyldenkildes Torv efter hans mening kan blive den næste ghetto i Horsens. Efterfulgt af et læserbrev af Sisse Landert, som græmmes over sin bys udseende. Efterfulgt af to læserbreve fra Andreas Boesen og Susan Gyldenkilde, som forsvarer byggeriet. I avisen og på hsfo.dk har vi gennem flere år dækket både planer, spadestik, beslutninger og kritik tæt og grundigt. Emnet optager vores læsere helt enormt. Det kan vi se både på hsfo.dk og i de kommentarer, vi får til artiklerne via Facebook. Derfor vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at afdække udviklingen og på fair og ordentlig vis bringe de forskellige synspunkter videre. Nogle af artiklerne bringer vi gratis på hsfo.dk, mens andre kræver, at man har betalt abonnement. Det får vi jævnligt kritik for af læsere, som mener, at når det er en artikel, der interesserer mange, bør den være gratis. Jeg medgiver, at vi selv har et medansvar for den manglende forståelse, fordi medierne i en periode forærede alt indhold væk på digitale platforme. Men i takt med fyringer af journalister og fotografer verden over er der ved at komme en forståelse for, at ordentlig journalistik koster penge at lave og er en vare, der skal betales for. I debatten om byens udseende tog kritikken en ny drejning, da byrådsmedlem Jakob Bille skrev følgende i en kommentar på Facebook: "Folkebladet kunne nu godt have gjort denne artikel tilgængelig for alle. De har jo valgt at gøre alle de kritiske indlæg tilgængelige for alle." Bare så der ikke er nogen tvivl: Læserbreve er altid gratis indhold på hsfo.dk. Uanset om de er for eller imod, hvad et byråd har besluttet. Fælles for det indhold, det kræver et digitalt abonnement at få adgang til, er derimod, at det er unik og selvstændig journalistik. Tendensen på vores og de fleste andre medier er, at flere og flere artikler bliver låst. På hsfo.dk har vi også det princip, at den daglige leder, som du læser her, er betalt indhold - bare ikke lige i dag, hvor alle kan læse med.

Hedensted

Jørgen leder efter sin ukendte helt fra Bilka-køen: - Han kiggede mig direkte i øjnene

Annonce