Annonce
Erhverv

Helbredet begyndte at drille: Men så lavede Sonja en plan, så hun kunne blive i sit fag

Sonja Tinggård-Jensen underviser i makeup- og hairstyling. Hun rådgiver også om hårprodukter. Det sker både online, i salonen Somé Hair og hjemme hos kunderne. Foto: Marianne Husted
Det har tæret på kroppen, at Sonja Tinggård-Jensen i 24 år har stået med frisørsaksen. Hun ville dog nødigt forlade Somé Hair. Derfor har hun ændret sit arbejdsliv, så hun nu beskæftiger sig med makeup-styling og festfrisurer.

Horsens: Hvad gør man, når helbredet spænder ben for det, man elsker at lave?

Sonja Tinggård-Jensen har valgt at lægge sit arbejdsliv om, så hun kan fortsætte med at beskæftige sig med det, hun brænder for. Nemlig salonen Somé Hair, som midlertidigt er flyttet fra Kongensgade til Marius Holsts Gade 2 st.tv.

Nu arbejder hun som hår- og makeup-stylist. Betegnelsen frisør har hun måttet droppe.

Annonce

- Frisørkroppen kunne ikke længere holde til de 40-45 timer om ugen med saksen i hånden, siger den 41-årige uddannede frisør og makeup-artist.

Hun er ikke alene om at mærke skavanker i nakke og skuldre. Statistikken viser, at den gennemsnitlige "levetid" for en frisør er syv år. Nogle stopper efter at have fået børn og familie. Andre, fordi de får eksem eller andre problemer med helbredet.

Sonja Tinggård-Jensen har arbejdet som frisør i 24 år. Da kroppen begyndte at sige fra, gik hun i første omgang ned på en arbejdsuge på 30 timer, men der skulle mere til.

- Nu tager jeg ikke nye klippekunder ind, siger hun.

Satser på styling

Til gengæld har hun fuld gang i den del af butikken, som handler om styling. Det gælder for eksempel opsætning af frisurer til fest og at få lagt en makeup, der passer til. Lige for tiden har mange konfirmander været forbi for at få håret sat til den store dag. Brude besøger også gerne salonen.

Sonja Tinggard-Jensen tilbyder også undervisning i makeup og vejledning i hårprodukter. Det kan både ske online eller ved en fysisk konsultation.

Hun er blandt andet kendt for sine kurser for både fædre og mødre, der gerne vil hjælpe deres børn med at lave fletninger. Hun holder i det hele taget af at undervise i sit fag.

- Min målgruppe er fra 45 år og opefter. Men jeg tager naturligvis også gerne imod yngre, siger hun, der oplever, at når man når op i 45-50 års alderen, vil man måske gerne have vejledning i, hvilken makeup der passer.

Hun tilbyder blandt andet kvindeaftener, hvor en flok veninder melder sig til at lære mere om makeup. Kurset kan foregå både i salonen eller privat hjemme hos kunderne. Som noget nyt er Sonja Tinggard-Jensen med i FOF's kursuskatalog. Hun tilbyder undervisning i makeup og styling.

Annonce

Fodpleje - nyt tilbud i salonen

Sonja Tinggard-Jensen er ikke længere alene i salonen. Hun har fået en god kollega i fodterapeut Sila Rosendal, som er rykket ind i et af lokalerne.  Hun er lægeeksamineret fodplejer og arbejder derudover som social- og sundhedshjælper i døgnplejen i Odder Kommune. Både som mor til en handicappet søn og i sit arbejde med ældre medborgere har hun fået en bevidsthed om, hvor vigtigt det er at pleje sine fødder.

Fodplejer Sila Rosendal er rykket ind hos Somé Hair, som Sonja Tinggård-Jensen er indehaver af. Det giver god mening med flere tilbud samme sted, er de enige om. Foto: Marianne Husted

- Det er dejligt at få en god kollega, som man svinger godt med, siger Sonja Tinggård-Jensen.

Mens Beringsgården i Kongensgade bliver renoveret, er de midlertidigt rykket i en stuelejlighed i Marius Holsts Gade. Den er blevet indrettet med udsugning og linoleum på gulvene.

Flytningen hjalp familien med, og Sonja Tinggård-Jensen nævner gentagne gange opbakningen fra ægtemanden. Den har gjort det muligt for at hende at fortsætte som selvstændig i sit fag..

Nu glæder hun sig til at rykke tilbage til Kongensgade. Det bliver formentlig først til marts.

Annonce
Horsens For abonnenter

Det er endnu uvist, om der er PFOS-forurening i Horsens, men "der er ikke risiko for mennesker eller grundvandet"

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antal corona-indlagte falder til det laveste siden først i august - yderligere fire er døde

Annonce
Annonce
Annonce
Horsens

To er blevet fyret: Kommunalt ansatte snagede i 300 personers følsomme oplysninger

Horsens For abonnenter

Bilister har svært ved at komme ud på landevej: Her kan der komme en rundkørsel

Sport

Sensationel debut af brandvarm amerikaner var ikke nok for Horsens IC, der blev dukket til sidst mod Bakken Bears

Kultur For abonnenter

Kvinderne styrer: 'Gift ved første blik'-mændene har problemer med kæledyr og prutter

AC Horsens

Stolt AC Horsens-træner oven på pokaltriumf: Hvor mange kan skifte ni mand ud og så vinde over et superligamandskab?

Nyhedsbrev For abonnenter

Dagens overblik: Slut med frivillige vagter på sygehuset, grøn strøm fra taget og masser af spørgsmål om byudvikling

Horsens

23-årig slog alarm om drab i Køge fra lejlighed i Horsens: Nu sidder han selv på anklagebænken tiltalt for drabet

Trafik og politi

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Hedensted

Havde gang i 50 wienerschnitzler: Forpagter måtte sadle hurtigt om efter brand

Danmark

Kulturministeren er skræmt over danske børns Youtube-forbrug: - Jeg er bange for algoritmer, jeg ikke forstår

AC Horsens

Se videoanalyse: AC Horsens tævede Silkeborg og nu venter ærkerivalerne fra VB i 1/8-finalen

Horsens For abonnenter

Nej til ekstra vagter: Hverdagen på Akutafdelingen er mere presset end før strejken, fordi sygeplejersker har fået nok

Brædstrup

Nu har vi chancen: Nyt torv skal sikre børn en sikker skolevej

Annonce