Annonce
Erhverv

Hej Fætter BR og Jensens Bøfhus, kan I huske Fona?

Erhvervsredaktør Jens Bertelsen, avisen Danmark. Foto: Nils Svalebøg

Slutspurten frem mod juleaften er i gang for erhvervslivet, men nogle har mere travlt end andre.

De fleste skal forhåbentlig bare se at få solgt de sidste julegaver eller runde året af, men andre steder skal der knokles, hvis virksomhederne overhovedet skal have en fremtid i 2019.

Det er mærkeligt at tænke på, at Fætter BR måske pludselig en dag ikke er her mere. Genkendt af de fleste for den godmodige maskot med bjørneskindshuen, der hjælper julemanden i hans værksted med at få julegaverne klar til alverdens børn.

Med "Ønskebogen", som tusindvis af børn har fyldt med krydser i håb om at genfinde det farverige legetøj under juletræet.

Men Fætter BR er i gang med at lukke butikker, for selskabet bag såvel BR som Toys'r'us-varehusene i Norden er i dyb krise. Det stod klart i sidste øjeblik, før årsregnskabet skulle afleveres for nylig, og bestyrelsen måtte sende selskabet i rekonstruktion - en afløser for det gamle begreb betalingsstandsning.

Det har længe været kendt, at Top-Toy var i problemer. Men at koncernen tabte så mange penge og - vigtigst af alt - ikke længere havde opbakning fra ejere og banker, kom bag på de fleste.

På samme måde er der sikkert lys i kontorerne til langt ud på aftenen hos Jensens Bøfhus, som tidligere på måneden fandt sin nye direktør.

Jensens Bøfhus har nu været i gang med en barsk genrejsning, siden det første underskud viste sig i 2013. Masser af restauranter er lukket, menukortet er ændret - og ændret tilbage igen efter krav fra kunderne.

Den nye direktør, Anders Nikolaisen, har ikke lagt skjult på, at der skal hurtige forandringer til i bøfkæden. Om et år ved vi, om han er lykkedes med en mirakelkur, eller om kædens krise fortsætter.

Med både Jensens Bøfhus og Fætter BR taler vi om klenodier, vi er vant til at se i gadebilledet. Men det er ikke en selvfølge, at den slags overlever.

Tænk bare på Fona, som også havde status som fast inventar på gågader og i storcentre. Kæden gik konkurs i 2016 efter en langvarig dødskamp. Det var grimt at se på, men bagefter kan man rejse spørgsmålet: Hvem savner egentlig Fona-butikkerne?

Alt for længe holdt Fona fast i de endeløse hylder med cd'er og dvd'er, ofte sat ned til spotpris, der stod på den bedste placering ved indgangen til Fonas butikker. Forbrugerne var for længst begyndt at streame både musik og film på nettet - og så var det i øvrigt meget nemmere at købe hovedtelefoner, Spotify-egnede højttalere og fladskærme på nettet, hvor Elgiganten og Power-kæden også dengang udkæmpede en uendelig priskrig.

Men der er håb for de gammeldags virksomheder, der opstod i en anden tid.

Se bare Matas, som i årtier havde gjort de selvstændige materialister stenrige på at sælge stribede produkter, dyre parfumer og cremer.

Matas har også haft det svært i en ny virkelighed, hvor man kunne købe de samme produkter på nettet eller i supermarkederne til en anden pris.

Men Matas står ikke med en fod i graven. Matas' egen netbutik er oprustet gevaldigt, og kunderne elsker at købe varer på nettet, som de bagefter henter i den nærmeste Matas-butik. Og måske køber de lidt mere, hvis de ansatte er vakse.

Hvis de kriseramte virksomheder for alvor skal søge trøst, kan de rette blikket mod SAS. Udskældt som en flyvende dinosaur har det skandinaviske luftfartsselskab set døden i øjnene masser af gange.

Konkurrencen fra de effektive lavprisselskaber synliggjorde, hvor tungt og forkælet SAS var indrettet, og med stærke fagforeninger så det i lang tid ud, som om det mere end 70 år gamle selskab måtte bukke under eller miste sin selvstændighed under andre - måske Lufthansas - vinger.

Men SAS var forleden ude med et stærkt regnskab og passagerrekord. Selskabet har på et år tjent et overskud på knap en halv milliard danske kroner.

Det er da egentlig utroligt, hvad en dygtig ledelse og medarbejdere kan udrette.

Matas har også haft det svært i en ny virkelighed, hvor man kunne købe de samme produkter på nettet eller i supermarkederne til en anden pris. Men Matas står ikke med en fod i graven.

Kunder stå i kø torsdag aften 30. juli 2009 hos Fona på Strøget i København, hvor den nye Iphone blev lanceret ved midnat. Kæden gik konkurs i 2016 efter en langvarig dødskamp. Arkivfoto: Teitur Jonasson/Ritzau Scanpix
Annonce
Horsens For abonnenter

Planer om daginstitution ved Nørrestrand sendt i høring: Placeringen er så langt som muligt fra det første - meget omdiskuterede - bud

Danmark

Tirsdagens coronatal: Der er 6324 nye smittetilfælde med coronavirus

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Rock i Lunden vender hjem med rap, rock og strygere: Se næsten hele plakaten

Sport For abonnenter

En vild rejse og forvandling: I 15 år levede han under de drabelige borgerkrige i Sydsudan – han tog til USA og kunne ikke tælle til ti på engelsk – nu er han profil i Horsens IC

Byens Bedste

Afstemningen er åben: Nu kan du stemme på Byens Bedste 2021

Hedensted

Så mange elever vil blive berørt af nyt klasseloft: Kun få skoler har store klasser i indskolingen

Regeringen holder pressemøde om corona onsdag aften

HH Elite For abonnenter

HH Elite bløder med millionunderskud - men der er ingen krav om overskud: Derfor er der fuld kontrol, og ingen alarmklokker, der ringer hos ledelsen

Erhverv For abonnenter

Stor virksomhed med rødder i Hornsyld har forladt byen helt: - Det var tid for barnet til at flytte hjemmefra

Horsens

Coronasmitten sætter flere ny rekorder i Horsens: Aldrig har der været så mange smittede på én uge eller på ét døgn

Medie: Epidemikommission vil sende skoleelever hjem

Odder

Mariehønen Evigglads far boede i Hou

Erhverv For abonnenter

Her vil Hybel bygge og bo: Se planerne for Hybels ny domicil, der ikke blev som først planlagt

Hedensted

Juelsminde Lægehus sikrer bemandingen: 35-årig læge er klar til at tage over efter Frandsen

Annonce