Annonce
Horsens

Hedensted har scoringsproblemer

Mikkel Thisgaard havde Hedensteds største chance mod Viby. Foto: Charlotte Adsbøl.
Hedensted testede nye spillere i træningskampen mod Viby, der lavede drømmemål på frispark.
Annonce

Hedensted: Hedensteds danmarksseriehold afslørede store scoringsproblemer på hjemmebane i træningskampen mod Viby, der vandt kampen med 2-0.

Hedensted spillede pænt og var velorganiseret, men det kneb gevaldigt med at udnytte chancerne.

- Vi skabte en del chancer i kampens start, men da dommeren sendte spillerne ud for at drikke vand i varmen efter 25 minutter, gik vi i stå, sagde Hedensteds træner Kasper Adelfred.

- Vi spillede pænt, men vi havde store problemer på den forreste tredjedel. Vi fik ikke slutproduktet med, sagde Kasper Adelfred.

Hedensteds hold

Hedensted-Viby 0-2 (0-1)

Mål: 0-1 (43), 0-2 (48.)

Hedensteds hold mod Viby:

Kenneth Quist - Nikolaj Søgaard, Victor Westborg, Victor Kubel, André Givskov - Jeppe Hansen, Mathias Kubel, Mathias Kahr Christensen - David Chilvers, Mirsad Suljic, Mikkel Thisgaard - Martin Damsbo, Mikkel Ahle, Mathias Friis, Lasse Rode.

Dommer: Frank Clemmensen

Mikel Thisgaard fik en kæmpechance, som han selv opsnappede efter et kvarters spil.

Mirsad Suljic fik en stor chance efter 22 minutter, og Mathias Kubel fik chancen efter 25 minutter. Det var tre chancer, der burde have været udnytttet. Når det ikke sker, koster det i den anden ende af banen.

Viby scorede et brag af et frisparksmål efter 43 minutter, og tre minutter efter pausen scorede Viby til 2-0.

Hedensted testede tre nye spillere Victor Westborg fra Skanderborg i midterforsvaret, David Chilvers fra Otterup, og Mathias Friis fra FC Horsens og Kjellerup.

- Jeg var meget tilfreds med Mathias Friis. Han fandt fint ind i spillet og er en klar forstærkning. Victor Westborg faldt fint ind i forsvaret, selv om han kostede det andet mål, mens David Chilvers ikke nåede samme gode takter som i sin første kamp i Lyseng, sagde Kasper Adelfred.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Østjylland

Krav om mundbind i bus og tog indføres i flere østjyske kommuner

Coronavirus

Live: Mette Frederiksen: Det er ikke nødvendigt med en ny nedlukning af Danmark

Horsens

HIC henter stor amerikaner

Horsens For abonnenter

Egebjerg stod til et fald i indbyggertal: Derfor endte det med en stigning på 44 procent

Annonce