Annonce
Hedensted

Hedensted-borgere er vilde med deres trailere: Den er helt uundværlig

Borgerne i Hedensted Kommune er rigtig glade for jydekroge og trailere. Hele 79 procent - hvilket er et pænt stykke over landsgennemsnittet - har en trailer viser nye tal fra Index Danmark/Gallup. Arkivfoto Michael Svenningsen
Hedensted Kommunes genbrugsstationer er populære destinationer, når der skal ryddes op på loftet, i kælderen eller i haven med videre. Rigtig mange af kommunens borgere har nemlig en trailer.
Annonce

Hornsyld: 36 procent af den bilkørende del af den danske befolkning har en trailer, men indbyggerne i Hedensted Kommune ligger et godt stykke over landsgennemsnittet. Her har hele 79 procent en trailer fremgår det af en rundspørge fra Index Danmark/Gallup.

Avisen tog forleden ud for at tage temperaturen på de meget trailer-glade borgere i Hedensted Kommune på Hornsyld Genbrugsstation på Industrivænget i Hornsyld.

Annonce

Den fjerde trailer

Den første avisen render ind i er den 56-årige Flemming Petersen fra Stouby. Hans trailer var blandt andet læsset med en masse pap foruden en seng og en madras. Han har meget svært ved at forestille sig en tilværelse uden en trailer.

- Med både hus, have og campingplads, så er det at have en trailer et must. Den bliver med andre ord flittigt brugt, og det her er faktisk den fjerde trailer, jeg slider op, siger Flemming Petersen, der typisk bruger traileren, når der skal køres haveaffald eller affald fra bygningsrenoveringer.

Annonce

Rigtig god som ølhenter

- Vi skal til at renovere en del af vores hus, så næste gang jeg kommer forbi denne her genbrugsstation, så bliver det med gipsplader og træ. Og så er traileren i øvrigt også rigtig god, når der skal hentes øl i Tyskland, siger Flemming Petersen med et smil.

56-årige Flemming Petersen fra Stouby har meget svært ved at forestille sig en tilværelse uden en trailer. Han er da også i gang med at slide sin fjerde trailer op. Foto: Henrik Dolmer

55-årige Flemming Johansen fra Stouby var også forbi genbrugsstationen i Hornsyld med bil og trailer denne grå, råkolde og våde vinterdag.

- Vi fik en trailer samtidig med, at vi købte hus tilbage i 1993, og den er altså svær at undvære, når man har hus og have. Det være sig i forhold til at få fjernet haveaffald og affald fra ombygninger af huset med videre, siger Flemming Johansen, der denne dag havde fyldt traileren med et juletræ, juleindpakningspapir, pap og glas.

Annonce

27 år gammel trailer

Og det må siges, at der er tale om en særdeles stabil trailer, idet den efterhånden har 27 år på bagen.

- Ja, den har holdt godt, men der er også blevet passet godt på den. Den er dog ved at være så tilpas slidt, at den godt snart må blive skiftet ud med en ny, siger Flemming Johansen, der også bruger traileren, når der skal flyttes for børnene eller ved større indkøb såsom en vaskemaskine eller havemøbler.

60-årige Tommy Petersen fra Hornsyld ankommer til genbrugsstationen med en stopfyldt trailer.

- Det er sådan lidt en blandet landhandel i form af noget juleskrammel og ting og sager fra en loftsoprydning, siger Tommy Petersen, der har haft trailer i 25 år efterhånden.

Annonce

Blev træt af at låne

- Jeg blev træt af det bøvl, der er forbundet med hele tiden at låne en trailer af andre. Men det er nu ikke fordi, jeg har så meget fornøjelse af at have en selv, for den er stort set hele tiden på udlån til svigersønnerne. Så når jeg endelig selv råder over den, så skal det udnyttes, siger Tommy Petersen, der bor i et hus med have i Hornsyld.


Vi fik en trailer samtidig med, at vi købte hus tilbage i 1993, og den er altså svær at undvære når man har hus og have.

Flemming Johansen, hus-, bil- og trailer-ejer fra Stouby


- Når man står med en ordentlig bunke hækaffald eller en masse skrammel, man gerne vil af med, så er det altså rart at have en trailer. Det gælder selvfølgelig også, når fruen i huset mener vi er nødt til at købe noget, der fylder lidt, siger Tommy Petersen, der har haft den samme trailer i alle 25 år.

- Der er lige kommet ny bund i den, så jeg tænker den godt kan holde nogle år endnu, siger Tommy Petersen, der er en af de mange trailer-glade borgere i Hedensted Kommune.

55-årige Flemming Johansen fra Stouby har ejet den samme trailer siden 1993. Den blev købt samtidig med, at familien købte hus og har været en uundværlig del af husstanden lige siden. Foto: Henrik Dolmer
60-årige Tommy Petersen fra Hornsyld har 25 års jubilæum som trailer-ejer. Han var forbi genbrugsstationen i Hornsyld med hvad han kaldte juleskrammel og ting og sager fra en lofts-oprydning. Foto: Henrik Dolmer

Om biler og trailere i Danmark

Der er cirka 2,6 millioner biler og omkring 900.000 trailere i Danmark.

I Østjylland er der 100 trailere pr. 1.000 indbyggere. Til sammenligning er der kun 17 trailere pr. 1.000 indbyggere i København.

61,3 procent af alle familier i Danmark råder over en bil. I Hedensted Kommune er tallet 79,1 procent.

Den skæve vinkel

Baseret på en rundspørge fra Index Danmark/Gallup er Folkebladet dykket ned i de lidt mere kuriøse statistikker om borgerne i Hedensted Kommune.

Tallene tager udgangspunkt i borgere på minimum 12 år.

162 personer er blevet spurgt, hvorfor rundspørgen er i den lave ende til at kunne konkludere noget med matematisk sikkerhed.

Når avisen alligevel laver en serie på baggrund af tallene, skyldes det, at der er tale om uskyldige og underfundige historier.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
USA

Nu er Biden USA's præsident: Se hans tale her

Horsens

Bekymret SF'er om muligt svigt på børne- og familieområdet: Byrådet skal orienteres

Coronavirus

Live: Pfizer kan ikke levere - Danmark får 100.000 færre doser i første kvartal

Horsens

Medarbejder skal for retten - og indtil da afviser Vejles politikere at grave videre i Sofie-sagen

Horsens

Onsdagens coronatal i Horsens Kommune: En ud af 200 blev testet positiv det seneste døgn

Annonce