Annonce
Danmark

Må jeg grille eller tænde bål i haven: Ny hjemmeside giver gode råd i varmen

Den knastørre sommer sidste år var skyld i rekordmange naturbrande. I Odder åd flammerne blandt andet en høstmaskine. Privatfoto
Brandfare.dk giver borgerne ét samlet sted at finde god råd til at undgå naturbrande.

Sidste lå varmen tungt over landet fra maj til september, og det betød rekord mange naturbrande i løbet af den knastørre sommer, og samtlige kommuner indførte afbrændingsforbud.

Nu melder meteorologerne, at en ny hedebølge er på vej, og det kan igen blive aktuelt at være ekstra påpasselig i den danske natur, og for at skabe et samlet overblik har Beredskabsstyrelsen, Danske Beredskaber, som repræsenterer fra landets kommunale redningsberedskaber, og Kommunernes Landsforening skabt en ny fælles hjemmeside med information om brandfare i naturen, status på afbrændingsforbud og gode råd.

Siden hedder brandfare.dk, og her kan man bandt andet finde gode råd om, hvordan man undgår naturbrande, et brandfareindeks, der viser brandfaren i naturen over de kommende døgn, og en oversigt over, hvor i landet der eventuelt er indført afbrændingsforbud og hvad forbuddene betyder.

Annonce

Om brandfare.dk

Brandfare.dk indeholder bl.a.:

-Gode råd til at undgå naturbrande

-Brandfareindekset, der er en aktuel status og en prognose for risikoen for naturbrande de kommende fem døgn. Brandfareindekset bygger på data fra DMI

-En samlet oversigt over, hvor i landet der er udstedt afbrændingsforbud

Knastør natur

- De mange naturbrande sidste sommer gav travlhed for redningsberedskabet og gjorde formentlig også nogle borgere utrygge. Brandfare.dk kan være med til at sætte fokus på, hvordan man skal opføre sig i naturen, og hvor i landet man enten bør tænke sig om en ekstra gang eller helt lade være med for eksempel at tænde bål eller grille, siger forebyggelsesekspert i Beredskabsstyrelsen Mads Dalgaard.

Hos Danske Beredskaber glæder sekretariatschef Bjarne Nigaard sig blandt andet over, at der nu er et enkelt sted, borgerne kan søge information om brandfare i naturen, og om gældende afbrændingsforbud, mens brandfareindekset kan være nyttigt for både borgere og beredskaber:

- Med brandfareindekset vil de kommunale redningsberedskaber få et endnu bedre grundlag for at træffe beslutning om et eventuelt forbud lokalt. Samtidig er for eksempel havefolk og landmænd også meget velkomne til at tjekke brandfareindekset, så de er ekstra opmærksomme, hvis de overvejer at give terrassen en tur med ukrudtsbrænderen eller køre maskinerne i marken, siger Bjarne Nigaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Indland

Henriette Zobel er død 

Debat

Debat: Små samfund har bæredygtige løsninger med solceller og delebiler

Vi hædrer dem gang på gang. De små lokalsamfund, der med genistreger ommøblerer tankegangen og finder innovative løsninger på lokale problemer. Når det kommer til den bæredygtig omstilling, kan landdistrikternes ildsjæle og virksomheder levere en del af svarene. Det er efterhånden dagligt, at vi hører om klimakatastrofens snarlige komme. Sideløbende stiger efterspørgslen efter konkrete bæredygtige løsninger dag for dag. Jeg hører det i kommunekontorerne, på Christiansborgs gange og i landsbyer, som gerne vil sikre en bæredygtig omstilling af deres lokalsamfund. Så nej, den grønne dagsorden er ikke gået landdistrikterne forbi. Vi satte den grønne omstilling i fokus med prisen Årets Landsby 2019, som Landdistrikternes Fællesråd og Landsbyerne i Danmark uddelte i samarbejde med Forenet Kredit, foreningen bag Nykredit og Totalkredit tilbage i september. Og hædrede lokalsamfundet i vinderlandsbyen Torup, der både har solceller, delebiler og egen spildevandsrensning. Det var også under den grønne overskrift: ”Hvordan kan landdistrikterne bidrage til en grøn og bæredygtig fremtid?”, at jeg sammen med resten af landdistrikternes aktører - ildsjæle, virksomheder og kommuner i slutningen af oktober deltog i Erhvervsministeriets årlige Landdistriktskonference. Et af konferencens højdepunkter er uddelingen af Landdistriktsprisen, som hylder ildsjæle, der gør en forskel for landdistrikterne. Helt i tråd med temaet vandt virksomheden Strandet. Virksomheden har base i Thy og har bygget sin forretning op omkring det havplast, som skyller ind på de vestjyske strande. Kort fortalt indsamler Strandet havplasten, kværner den og omdanner den til granulat, som efterfølgende kan støbes eller 3D-printes til nye produkter. Strandet er et godt eksempel på det helt særlige ved landdistrikternes virksomheder. Ved uddelingen af prisen gav erhvervsminister Simon Kollerup følgende ord med på vejen til virksomheden: ”Virksomheden Strandet er et mønstereksempel på, hvordan det lokale erhvervsliv kan bidrage til gavn for både miljøet og lokalsamfundet. Strandet arbejder med én af tidens store udfordringer og er med til at uddanne de fremtidige generationer.” Erhvervsministeren har gentaget flere gange, at befolkningen i landdistrikterne er en vigtig del af arbejdet med at finde løsninger på klimaudfordringerne, bl.a. i det interview, Landdistrikternes Fællesråd lavede med ham i september. De gode, grønne takter har udmøntet sig i en ny grøn overskrift for en del af projektmidlerne i Landdistriktspuljen. Og med tilbagerulningen af besparelserne på LAG-midlerne er ekstra 30 millioner blevet øremærket til lokale projekter, der fremmer bæredygtig udvikling og grøn omstilling i landdistrikterne. Erhvervsministeren har forstået, at der i landdistrikterne er kort fra tanke til handling. I det helt nære udtænkes geniale løsninger , som ofte kan skaleres op og implementeres på nationalt plan. Strandet er et godt eksempel. Og jeg ved, at virksomheden ikke står alene. Der findes flere virksomheder i landdistrikterne der arbejder med plastgenanvendelse på højeste niveau. Til Landdistriktskonferencen hyldede vi de bæredygtige projekter med en pris og et skulderklap, men løsningen kan vi alle blive en del af. Man behøver ikke opfinde den dybe tallerken, hvis nabobyen allerede har gjort det. Lokalsamfund over hele landet kan bygge videre på nabobyens idéer, så vi til sidst har en masse små brikker, der samlet er én stor løsning. Klimaproblemerne bevæger sig kun i én retning, og det er mere end på tide, at vi handler på dem. Lokalt baserede, grønne udviklingsprojekter kan meget vel levere svar på efterspørgslen efter bæredygtige løsninger til hele landet. Det kræver ikke altid statsstyrede beslutninger at vende en udvikling i et lille lokalsamfund. Men vi må sikre, at der er den fornødne økonomi til rådighed for at udvikle bæredygtige løsninger. Derfor håber jeg, at regeringen og dens støttepartier i finanslovsforhandlingerne samt i arbejdet med den kommende klimalov vil tænke på landdistrikterne og sikre økonomien under udviklingen af grønne løsninger. Erhvervsministeren har allerede taget det første skridt. Næste skridt må være at sikre LAG-midlerne i næste programperiode. For helt ærligt, det gavner ikke alene landdistrikterne, det gavner hele landet.

Annonce