Annonce
Horsens

Heavybandet gav den gas, mens publikum sad pænt på deres faste pladser

Mercenary leverede fredag aften heavy metal-koncert for 50 siddende publikummer i Kulisselageret. Foto: Jeppe Vind
Kulisselageret har atter gang i koncertlivet, som er styret stramt for at overholde de mange restriktioner, som corona har affødt.
Annonce

Horsens: Kan man gå til heavy metal-koncert, hvor koncertgæsterne sidder på hver sin stol under hele koncerten, mens musikerne flår i deres instrumenter og kaster heavyenergi ud over scenekanten, og den vildeste bevægelse fra tilhørerne er en dunkende arm, der bliver rakt i vejret?

Svaret er et buldrende JA.

Fredag aften gav det nordjyske heavy metalband Mercenary koncert på Kulisselageret - det lille, intime spillested i midtbyen. Og denne gang tilføjet alskens coronarestriktioner. Meldingen fra spillestedets leder, Jeppe Vind er, at det var en succes.

- Vi får tit gode kommentarer fra publikum og musikere, men hvor var der bare mange varme tilkendegivelser fredag aften. Det var en glædelig oplevelse af, at der sker noget. At alt ikke er lukket ned efter lang tids afsavn. Og det er så fedt at konstatere, at alle er med på de nye præmisser. Var det ikke tilfældet, kunne det heller ikke lade sig at holde koncerterne, siger Jeppe Vind, efter at have lukket gæster ind til levende musik i Kulisselagerets lokaler to gange efter den store corona-nedlukning.

I onsdags med Frekvens Tour og fredag med Mercenary i samarbejde med Hard Rock Horsens.

Annonce

Alle bliver siddende

Nye præmisser i Kulisselageret betyder højest 50 koncertgæster. At al bevægelse i lokalet foregår med mundbind på. At man får sin plads anvist og bliver siddende, til koncerten er forbi - med mindre man lige skal ryge eller tisse, så er det på med mundbindet, før man rejser sig op.

Hvor man tidligere selv hentede drikkevarer i baren, bliver man nu serviceret ved sin plads, hvor man kan få serveret dåseøl- og vand.


Det er så fedt at konstatere, at alle er med på de nye præmisser. Var det ikke tilfældet, kunne det heller ikke lade sig at holde koncerterne.

Jeppe Vind


- Der er total styring på, og da koncerten sluttede, skulle alle blive siddende og vente på at få lov til at gå ud i mindre grupper.

En anderledes oplevelse bestemt. Men alle accepterede præmisserne.

- Folk smiler. Lidt overbærende, lyder det fra Jeppe Vind.

For sådan er vilkårene.

Og selv om det er en styret og en mindre social koncertform, har den måske også et plus, funderer spillestedets leder.

- Folk er måske mere fokuserede på musikken og tager den måske mere rent ind.

Annonce

Støttepulje

En afgørende årsag til, at spillestedet overhovedet kan holde koncerter for så få gæster og med et begrænset salg fra baren, er, at der kan søges støtte fra en statslig aktivitetspulje. I første  omgang er der sat penge af til september og oktober. Hvordan det ser ud herefter, er der ikke afklaring på i forhold til netop den pulje.

Allerede lørdag aften var Kulisselageret klar med endnu en siddende, intim koncert i lokalerne under Horsens Ny Teater.Denne gang med det fremadstormende, danske band Joyce, som er nomineret til P3's talentpris. Alt sammen efter samme opskrift.

Annonce
Annonce
Horsens

Flot comeback blev ikke belønnet

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce