Annonce
Indland

Heartland præsenterer første hovednavn for festival i 2021

Heartland har første hovednavn klar til 2021. Arkivfoto: Robert Wengler
The National skulle have optrådt på sommerens festival, der er aflyst. Amerikanerne kommer i stedet i 2021.
Annonce

Festivalen Heartland har onsdag offentliggjort det amerikanske indieband The National som det første navn på programmet for 2021.

Det oplyser Heartland i en pressemeddelelse.

The National skulle også have optrådt på festivalen i 2020, der dog er aflyst på grund af coronaudbruddet.

Det ligger allerede fast, at næste års festival vil løbe af stablen på Egeskov Slot fra den 27. til den 29. maj 2021.

2020-udgaven af Heartland skulle have fundet sted i den kommende weekend. Ligesom alle andre sommerfestivaler blev Heartland 2020 dog aflyst, efter at store dele af Danmark blev lukket ned for at bremse smittespredning af coronavirus.

Billetsalget til næste års festival åbner sidst på sommeren.

Indehavere af billetter til årets festival kan dog automatisk overføre billetten til 2021, oplyser Heartland.

Alternativt kan man få udgiften til billetten refunderet frem til og med 31. maj.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce