Annonce
Erhverv

Hay lægger 100 millioner til omsætningen: Men resultatet skrumpede

Hay har flere gang hold lagersalg i Horsens, altid med stort rykind. Det kendte design fra Horsens sælger godt verden over, og et regnskab med rekordstor milliard-omsætning er netop lagt for dagen. Arkivfoto: Mette Mørk
Design-brandet Hay sælger som aldrig før. Sidste år rundede omsætningen en milliard, og nu er der lagt godt 100 millioner kroner oveni.
Annonce

Horsens: Designgiganten Hay, der har hovedkontor på Havnen i Horsens, lagde sidste år mere end 100 millioner kroner til den solide omsætning.

Det viser et netop aflagt årsregnskab for perioden 1. august 2018 til 31. juli 2019.

Koncernens omsætning er i runde tal opgjort til 1,15 milliarder kroner. Det er godt 101 millioner kroner mere end året før, svarende til en stigning på 9,6 procent.

- En tilfredsstillende udvikling, som følger forventningerne, konstaterer ledelsen i rapporten. Forventningerne, der blev fastlagt sidste år, lød på en vækst i omsætningen på en til 10 procent.

Hay Aps

  • Blev stiftet i 2002 i Horsens af Rolf Hay og Troels Holch Povlsen.
  • I de første år hed selskabet BS Studio A/S. I 2013 skiftede det navn til Nine United Denmark A/S, og 1. april 2019 til Hay A/S. Senest - i oktober 2019 - blev det til Hay ApS.
  • Indtil 2017 var selskabet privatejet af Mette og Rolf Hay samt Troels Holch Povlsen. I 2017 købte det amerikanske møbelselskab Herman Miller 33 procent af Hay. Rolf Hay ejer andre 33 procent, og Troels Holch Povlsen 34 procent. Troels Holch Povlsen har dog netop solgt sin andel til Herman Miller. Overtagelsen forventes at træde i kraft 2. december 2019.
  • Herman Miller betalte 66 millioner dollars for den første bid af Hay og 78 millioner dollars for den seneste. Det svarer samlet til cirka 973 millioner danske kroner. Desuden betalte Herman Miller, hvad der svarer til knap 32 millioner danske kroner for rettighederne til Hay-mærket i Nordamerika.
  • Henrik Ellebæk Steensgaard er adm. direktør i selskabet, som har hovedkontor på Havnen 1 i Horsens.
  • Antallet af ansatte er ikke oplyst i seneste årsregnskab. Året forinden var der i gennemsnit 155 fuldtidsansatte.
  • Egenkapitalen i selskabet var ved regnskabsårets slutning i runde tal på 180,8 millioner kroner.

Annonce

Resultatet skrumpede med 32 millioner

På trods af fremgangen i omsætningen, blev der mindre tilbage på bundlinjen.

Resultatet før skat beløb sig til cirka 101,6 millioner kroner mod 133,7 millioner kroner året før.

Det rekordhøje resultat i foregående regnskab var dog positivt påvirket af et ekstraordinært salg af licensrettigheder i Nordamerika for cirka 45 millioner kroner. Da det amerikanske selskab Herman Miller i sommeren 2018 købte 33 procent af aktierne, købte Herman Miller også rettighederne til Hay-navnet i Nordamerika. Det betyder desuden, at salget i den del af verden fremover kun påvirker indtjeningen i Danmark med et licensgebyr.

I det indeværende regnskabsår forventer ledelsen, at koncernomsætningen fortsat vokser - igen i et leje mellem en og 10 procent. Indtjeningen på driften forventes samtidig at stige otte til 11 procent, fremgår det af ledelsens beretning.

Annonce

Fokus på Europa

Omsætningsfremgangen er fortrinsvis hentet ved salg på det europæiske marked.

Til dagbladet Børsen fortæller adm. direktør Henrik Steesgaard, at Hay var godt i gang med det amerikanske marked, før aftalen med Herman Miller kom i hus, men at selskabet var nået til et niveau, hvor der skulle en stærk partner til for at løfte det yderligt. Aftalen med Herman Miller betyder desuden, at Hay kan styrke fokus på det europæiske marked.

- Vi skal naturligvis være en god partner for vores licenspartnere, men vi har nu bedre mulighed for at fokusere på først og fremmest Europa. Her har vi i regnskabsåret haft en vækst på 12 procent, siger direktøren til Børsen.

Han vurderer, at Hay sagtens kan vokse endnu mere i Europa, men han erkender også, at det er sværere at nå en høj vækstrate, når man har passeret en milliard i omsætning.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Brand på Søndergade blev seværdighed: Der har været tilskuere nok, men de kom ikke for tæt på

Horsens

Borgmester: Smittetallet stiger i Horsens - husk nu corona-retningslinjerne

Danmark For abonnenter

Bekymret statsminister vil udsætte åbning af nattelivet og varsler mundbinds-påbud

Annonce