Annonce
Læserbrev

Havvindmøller. Red de indre danske farvande og kyster fra gigantmøller

Læserbrev: I Danmark blev loven om store vindmøllers afstand til kysten ændret i 2012, så der nu skal være mindst ni km afstand fra kysten til en havvindmølle.

I 2018 blev den kommunale indsigelsesret forøget fra otte km grænse til 20km.

Hvorfor nu denne ændring ?

Fordi de meget store havvindmøller skæmmer Danmarks smukke kystlandskaber og skaber et teknisk landskab ved kysterne, hvor der før var ren natur. Med blinkende lys døgnet rundt hvor der før kun var sol, måne, stjernehimmel og sort nat.

Med støj og kunstige lyde hvor der før var havets bølger naturens lyde eller stilhed.

Imidlertid er der flere store vindmølleprojekter, der stadig spøger og truer tæt på de danske kyster.

Det skyldes, at der blev søgt Energiministeriet om tilsagn til at arbejde videre med disse gigantprojekter inden 2012.

De fem projekter hvoraf tre er i de indre danske farvande og to er i Vesterhavet ligger kun sølle ca. fire km fra kysten. Meget glædeligt har vindmølleinvestoren Wattenfald for ganske nylig indvilliget i at flytte to projekter ved Vesterhavet længere ud på havet, da de ikke ønsker at påføre borgerne noget, de vil være så meget imod.

Man vil give tilladelse til havvindmøller i vores bælter - og ikke forlange dem langt ud på havet hvor de hører hjemme.

Jeg stiftede bekendtskab med det første projekt´, da jeg med min familie for ca. fem år siden besøgte halvøen Reersø. En skøn plet på Vestsjælland. På den dejligste strand på nordsiden var en illustration af det kommende vindmølleprojekt. Det var massivt og altødelæggende for dette smukke og rekreative sted.

Et andet projekt er ved Orø i Storebælt og et tredie som er særlig ødelæggende er i Lillebælt ud for halvøen Helnæs.

Folk der kender Helnæsområdet ryster på hovedet. I dette smukke hjørne af Vestfyn, hvor fiskeriministeriet også samtidig vil poste 35millioner i et landsdækkende besøgscenter for lystfiskeri, arbejder Sønderborg Kommune og Sønderborg Forsyning på at forpeste med gigantvindmøller i 150-200 m højde. Helt klods op af et Natura 2000 område der beskytter Lillebælts marsvin, der er yderst følsomme for lyde.

Et landskab der er så unikt, så urgammelt og i dyb harmoni med sig selv - og som turistmæssigt har så stort et potentiale? Skal en forældet lovgivning virkelig gøre det muligt at få dette projekt realiseret via en kattelem? Et projekt Sønderborg kommune vil trumfe ned over Assens Kommune, som ikke ønsker projektet ?

Synes politikerne det er fair? Kræver det ikke enighed mellem de kommuner, der skal glo på kæmpevindmøllerne?

Kom i gang regering og lad fornuften og retfærdigheden råde over de unikke danske kyster!

Lav en ny lov der siger at de kommuner der skal kigge på vindmøllerne skal være enige, og der skal være flertalt for det lokalt.

Miljøpolitik er andet end energipolitik- det er også at værne om det unikke kystmiljø som vi har.

Ud på havet med havvindmøllerne !

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Pant på fyrværkeri er en farlig fuser

Vi skal passe på miljøet, og vi skal indsamle affald. Ingen tvivl om det. Der er heller ingen tvivl om, at fyrværkeri skaber masser af affald, når batterier og raketter 1. januar fylder gader og veje. Fyrværkeribranchen vil gerne gøre noget ved problemet, og det er al ære værd, men løsningen ligner en farlig fuser. Flere fyrværkeri-forhandlere tilbyder nemlig rabat på næste års køb, hvis man afleverer sit affyrede krudt, som en form for pantordning. Men lige som brug af sikkerhedsbriller heldigvis efterhånden er standardudstyr hos børn og voksne, når nytåret skal markeres med farvestrålende batterier og bragende kanonslag, lige så klart er det slået fast, at man aldrig må gå tilbage til en fuser. Og så foreslår man, at vi skal tjene penge på at samle krudt og kanel ind igen. Hvis der kommer pant på nytårskrudt, vil der også gå sport i at samle ind og tjene mest muligt, og i det spil gælder det om at være hurtigst. Sådan er det også, når børnene samler flasker til en byfest eller et lignende arrangement. Vi skal altså ikke have børn og for den sags skyld voksne til at fare rundt for at samle nytårskrudt for at tjene pant nytårsaften. Det er godt for miljøet, men synes fyrværkeribranchen mon også, at det er godt, når lille Peter har fået ødelagt sin hånd eller er kommet endnu værre til skade, fordi han har været ude for at samle brugte batterier op, som sprænger i hånden på ham? Nej vel. Tanken om indsamling er god, men pant duer ikke. Det er for farligt. Alt for farligt. Fyrværkeri skal samles ind på forsvarlig vis og ikke med pant-kroner som et incitament til at få tjent penge. Vi må appellere til hinanden om at få ryddet op. De fleste har brug for lidt frisk luft dagen derpå, og hvis du giver et ekstra nap med 1. januar i år, så lad os håbe på, at din nabo gør gengæld om et år. Affaldet skal væk. Ingen tvivl om det, men det skal ikke være med risiko for, at børn og fulde folk kommer til skade, fordi de vil samle et ikke-affyret batteri eller raket op.

Horsens

Ny café slår dørene op i Horsens

Annonce