Annonce
Læserbrev

Havneudvikling. Bevar Cafeen Hou Havn

Læserbrev: Der er en rigtig god grund til, at såvel lokale som sommergæster - i bil, cykel eller på skib - sætter stor pris på Cafeen Hou Havn. Sådan har det været i alle de 20 år, vi har været faste sommergæster på Cafeen.

Det er fordi den er anderledes end alle andre havnerestauranter og cafeer.

Men hvordan anderledes? Holdbart anderledes!

Det er den også set i relation til den udvikling, der generelt er sket med spisesteder og cafefeer på stort set alle havneområder og lystbådehavne i alle disse år, hvor de fleste af disse nu er landet i en metermålsagtig ensformig elegance, som faktisk keder de fleste. Selv ejeren af en megadyr lystyacht foretrækker Cafeen Hou Havn - for den er anderledes på den gode måde.

Overskueligt men altid lækkert menukort, som på hovedrettens område skifter fra dag til dag. Friske råvarer og lækker kvalitetsmad, sand på gulvet og råhygge, fantastisk venlig betjening og dejlig uformel. Også kulturelt har Cafeen sin egen stil: Der har været utallige fine musikaftener i teltet.

Men nok allervigtigst: Fra starten 30 år tilbage lagde Folke Sørensen grunden. Der har altid været et stærkt kollektivt sammenhold/fællesskab blandt de til enhver tid ansatte. Og dette er fortsat meget smukt under Martin Jørgensens ledelse.

Det er vores inderlige håb, at køberen af havnearealet også vil købe Cafe Hou Havn og ansætte Martin Jørgensen som forpagter. Når vi så når til lejemålets ophør i 2032, vil den aktuelle ejer ikke for noget opgive Caféen Hou Havn!

Fordi alt er i hurtig bevægelse og forandring omkring os. En ny trend er gammel og i forandring, før alle overhovedet aner, at den eksisterede. Caféen Hou Havn kan noget. Den rører ikke bare ved 'maven', den rører hele mennesket på den gode måde. Her kommer man hjem i sig selv.

Det er derfor den er så populær. Pas godt på Cafeen Hou Havn.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Byplan brutalisme - vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt i Horsens

Læserbrev: Det omfattende byggeri i den centrale del af Horsens kan ikke undgå at påvirke byens visuelle identitet. Men det bliver desværre ikke til det bedre. Specielt hovedfærdselsåren fra Sønderbrogade via Kvicklygrunden og Niels Gyldings Gade til Stark på Strandpromenaden vil ændre karakter. Det bliver brutalt. Men det er positivt, at byen vokser. Det er også positivt, at både interne og eksterne investorer har kastet deres kærlige blik på Horsens. Det er heller ikke nødvendigvis de enkelte bygninger, der er noget galt med. Men det er helheden: Det bliver for højt, for tæt, for mørkt og for ensformigt. Jeg tør næsten ikke tænke på, hvis også Godsbane-arealerne bebygges på samme måde og med samme altovervejende fokus på at vride maksimale bebyggelsesprocenter ud af de enkelte jordlodder. Det lokalplanforslag og kommuneplantillæg, som p.t. er i høring vedrørende Torvekarreen (Torvet, Borgergade, Kattesund, Havnealle), tegner i hvert fald ikke godt for den fremtidige byudvikling. Bebyggelsesprocenten foreslås hævet til 300. Det vil betyde en så ekstrem og massiv bebyggelse, at det vil medføre manglende bokvaliteter i forhold til dagslys, udearealer og indbliksgener. En forslumning af området er næsten uundgåelig. Til sammenligning har Nordhavn og Ørestad i København bebyggelsesprocenter mellem 100 og 180. Vi skal modtage både interne og eksterne investorer og projektudviklere med åbne arme. Selvfølgelig skal vi det. Men vi skal også som kommune stille krav om variation i arkitektur, hensyn til det historiske bymiljø, skala, grønne rum, sollys og friarealer. Konsekvenserne af en manglende stadsarkitekt, i en for Horsens meget følsom vækstperiode, må vi desværre leve med i rigtig mange år fremover. Men det betyder jo ikke, at vi bare skal fortsætte ud af samme triste spor. Vi har brug for en ny arkitekturpolitik og en stadsarkitekt, der med stærk faglighed kan navigere byens udvikling uden om særinteresser og suboptimeringer.

Danmark For abonnenter

Rygere om højere cigaretpriser: Grænsehandel og smugler-smøger er vejen frem

Sport

Sportschef: Renault-test er et seriøst skridt mod Formel 1 for lokalt racer-talent

Annonce