Annonce
Horsens

Havnefoged og lystfiskere mødes om fiskeriforbud: Bedst hvis parterne selv finder løsning

Politikerne i plan- og miljøudvalget har bedt havnefogeden og Horsens og Omegns Sportsfiskerforening om at mødes for at komme med et udspil til, hvordan reglerne for fiskeri i inderhavnen i Horsens skal se ud fremover. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Forbuddet mod fiskeri i inderhavnen i Horsens skal tages op på et møde. Politikerne i plan- og miljøudvalget lægger op til at lade parterne selv komme med et udspil til nye regler.

Horsens: Havnefogeden og lystfiskerne må mødes og finde en løsning, så der er plads til alle på havnen i Horsens.

Sådan lyder det fra politikerne i plan- og miljøudvalget, som på sit møde mandag drøftede sagen om forbud mod fiskeri i inderhavnen i Horsens.

Forbuddet har været gældende siden 2015, men det er først nu, det bliver håndhævet, efter havnefogeden har sat nye skilte op, der påpeger, at fiskeri er forbudt i havnebassinet. Problemet med fiskeri er bl.a. risikoen for, at fiskernes forgang rammer bådene eller sidder fast i fortøjningerne.

Og det ærgrer flere lystfiskere. Bl.a. Johnny Hagstrøm, der i Horsens Folkeblad har luftet sin utilfredshed med, at han nu ikke længere må hive sild og makreller i land i den inderste del af Horsens Marina.

Det konservative byrådsmedlem Esben Hedeager er enig med Johnny Hagstrøm. Han frygter en død havn, hvis der ikke er mulighed for fiskeri, og derfor havde han bedt plan- og miljøudvalget drøfte sagen.

Vi vil allesammen gerne have liv på havnen. Vi frygter en død havn. Det er helt sikkert sjovest, hvis der er aktivitet på havnen, men det skal selvfølgelig kunne fungere for alle, og derfor skal vi have kigget på reglerne.

Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget Horsens Kommune

Vil have liv på havnen

Og ifølge udvalgsformand Martin Ravn (V) blev politikerne enige om i første omgang at bede parterne selv løse udfordringerne.

- Jeg talte før mødet med havnefogeden og formanden for Horsens og Omegns Sportsfiskerforening om problemet. I udvalget synes vi, det er bedst, hvis havnefogeden og lystfiskerne mødes og finder en løsning. Det er trods alt dem, der ved mest om forholdene på havnen, og om hvad der kan lade sig gøre. Derfor har vi aftalt, at de kommer med et udspil til, hvordan reglerne skal være på havnen fremover, siger Martin Ravn, der understreger, at det for ham og resten af udvalget er vigtigt, at der er plads til alle, der gerne vil bruge havnen.

- Vi vil allesammen gerne have liv på havnen. Vi frygter en død havn. Det er helt sikkert sjovest, hvis der er aktivitet, men det skal selvfølgelig kunne fungere for alle, og derfor skal vi have kigget på reglerne, siger udvalgsformanden.

Han afventer nu, at parterne mødes og kommer med et udspil til en løsning.

- Og når udspillet kommer, må vi kigge på, hvad der skal gøres. Der er flere muligheder. Det er ikke sikkert, der skal være forbud mod fiskeri i hele inderhavnen. Der kan være strækninger, hvor der kan åbnes op for fiskeri. Det er også en mulighed at gøre forbuddet årstidsbestemt, så der kan fiskes, når der ikke ligger så mange både. Det er noget af det, parterne skal snakke om, siger Martin Ravn.

Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Læserbrev

Korshærsleder: Hjemløsetallet i Horsens stiger igen - der bør være flere 'skæve boliger'

Læserbrev: Mens hjemløsetallet i Danmark stort set er uændret, er der ifølge den seneste landsdækkende hjemløsetælling nu 181 hjemløse i Horsens. Det er en stigning på 45 personer i forhold til 2017. Det betyder, at der er 181 borgere, der på optællingstidspunktet ikke havde en fast adresse. Det er mennesker, der f.eks. sover hos en ven eller bor i et kolonihavehus, en garage, en forladt bygning eller i telt. 30 horsensianere bor på herberger (§ 110) rundt omkring i landet. Det koster ca. 30.000 kr. pr. måned for hver person, hvoraf Horsens Kommune betaler halvdelen. Staten betaler den anden halvdel. En udgift for Horsens Kommune på ca. 5,5 mio. kr. At være hjemløs er en ulykkelig situation, det er flovt og skamfuldt ikke at have et sted at bo. At have en bolig er en basal ting, som alle vi andre tager for givet. Vi møder dem på Kirkens Korshærs varmestue i Borgergade, hvor de kommer for at få morgenmad, et bad og et måltid varm mad. Vi møder dem, når de kommer direkte udskrevet fra psykiatrisk hospital eller løsladt fra fængslet uden en funktionel bolig. Vi sender dem på gaden igen, når varmestuen lukker kl. 13.30, velvidende at nogen af dem ikke har et sted at gå hen, før vi åbner igen næste morgen. Gæstfriheden er dog stor hos varmestuens øvrige brugere, som ofte inviterer de hjemløse hjem til sig. En nødløsning, som der desværre sjældent kommer noget godt ud af. Hjemløshed er et komplekst problem, fordi det ikke blot handler om at få en billig bolig. Det er komplekst, fordi man sjældent bare er hjemløs. Ofte er man også plaget af misbrug og stor gæld forårsaget af kviklån, narko og spil. Har man så også en psykiatrisk lidelse, så er det meget svært at få hverdagen til at fungere. Får man endelig en bolig, varer det ikke længe, før man ender på gaden igen. Som hjemløs er man truet på sin eksistens, og det er en ond cirkel, der starter. Man er i ekstrem fare for at blive involveret i vold, kriminalitet, afpresning og prostitution, og gentagne gange møder de hjemløse op på varmestuen og har mistet alt, og varmestuens medarbejdere må hjælpe dem med at få bragt orden i kaos igen. Mange af varmestuens brugere har fået gentagne tilbud om bolig og misbrugsbehandling i løbet af deres liv, men det har ikke fungeret. De passer ikke ind nogen steder, og misbruget fortsætter. Derfor bør der bl.a. være flere "skæve boliger" med en social vicevært tilknyttet, hvor de kan bo og leve i fred og have deres misbrug uden at genere nogen naboer. Desuden bør der være en fokuseret og forebyggende hjemløseindsats, hvor alle kommunens instanser og samarbejdspartnere arbejder sammen om konkrete løsninger for den enkelte hjemløse.

Annonce