Annonce
Horsens

Haveejere skal skrue ned for giftsprøjten

Godt gammeldaws knofedt er et af de våben haveejerne kan tage i brug, når ukrudtet skal bekæmpes. Arkivfoto: Simon Knudsen, Ritzau Scanpix
Det er ikke kun landmændene, der skal holde for, når uønskede vækster skal væk. Ny kampagne skal gøre os klogere på pesticidernes miljøvenlige alternativer.

Horsens: Det er ikke kun landmænd og store virksomheder, der skal tage ansvar for et godt jord- og vandmiljø i Danmark. Haveejerne, der her i foråret pibler frem, skal også på banen og skrue ned for giftsprøjten i kampen mod uønskede vækster.

Nogenlunde sådan lyder et nyt udspil fra Miljø- og Fødevareministeriet, der for få dagen siden lancerede kampagnen "Sammen gør vi haven grøn". Den skal gøre danskerne mere bevidste om de miljøkonsekvenser, der kan være ved brug af pesticider.

- Regeringen stiller mange krav til landbruget om at begrænse brugen af pesticider, for eksempel skal det nu være slut med at sprøjte i områder tæt ved drikkevandsboringer. Men haveejerne kan også yde deres bidrag ved at vælge grønne løsninger, som både er gode for vores dyrebare drikkevand og for livet i haven, sagde Jakob Ellemann-Jensen i forbindelse med lanceringen af "Sammen gør vi haven grøn".

Ud over at øge havefolkets bevidsthed om brugen af pesticider skal kampagnen, der supplerer "Pesticidstrategi 2017-2021", gøre det let at vælge miljøvenlige alternativer til kemiske havevåben.

Samtidig skal den oplyse om, at hvis man vælger at sprøjte, så er såkaldte klar til brug-midler den bedste løsning, skriver ministeriet i en pressemeddelelse, hvor man også får inspiration til, hvad man kan gøre, hvis man vil droppe og eller mindske brugen af kemikalier i haven.

Annonce

Gode råd der kan sikre mindre kemi i din have

- Brug en fugerenser mellem fliser og sten

- Fej fliser og belægning, så nye planter ikke spirer frem.

- Lug ukrudt med hakkejern eller skuffejern.

- Læg et lag sand på fliserne mod alger, og fej det af et par dage senere.

- Hold græsset i god vækst med næring og lys, så mosset konkurreres væk. Dvs. giv gødning og beskær lave grene.

- Fjern mos med en rive eller en motoriseret mosfjerner.

- Giv gode forhold til nyttedyr, så de holder skadedyr nede og hjælper med bestøvning. Lad gamle stubbe og brændestabler stå til insekter og sæt redekasser op til fuglene.

- Fjern syge og angrebne grene og blade.

- Vælg robuste plantesorter og brug for eksempel insektnet.

Kilde: Miljø- og Fødevareministeriet

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Folkedomstolen i aktion

Skulle hun have været dømt for uagtsomt manddrab, den 28-årige kvinde, der i maj måned sidste år overtrådte færdselsloven og som konsekvens af det kørte ind midt i et cykelløb og ramte en 18-årig cykelrytter, der et døgn senere døde af sine kvæstelser? Nej, mente retten i Aarhus, der mandag middag idømte den 28-årige kvinde fra Odder en bøde på 1500 kroner. Det er samme bøde, som man får, hvis man taler i mobiltelefon, mens man kører. I den situation får man også et klip i kørekortet. Det koster også en bøde på 1500 kroner at køre imod ensretningen uden at ramme nogen, eller at køre mellem 84 og 90 kilometer i timen i en 70 kilometers zone. Hvis der er vejarbejde, bliver bøden fordoblet. Ikke overraskende har dommen i cykelløb-sagen affødt mange kommentarer på diverse Facebook-sider. Ikke mindst kommentarer, der udtrykker undren over, at det kun koster 1500 kroner at køre et andet menneske ihjel. Retsfølelsen er krænket, er overskriften for mange af de kommentarer, der vælter ind på de sociale medier, hvor folkedomstolen peger på alt fra lang fængselsstraf til fratagelse af kørekort. Dommerne i folkedomstolen har talt. Dommen er for mild, retssystemet en hån og retsfølelsen sat ud af spil. Men god gammeldags forargelse er heldigvis ikke nok til at afgøre en passende dom. For hvilken straf er egentlig den rigtige, når man ved et uheld tager et andet menneskes liv? Vil en fængselsstraf overhovedet give mening? Hun gjorde det helt sikkert ikke med vilje, og hun har formentlig straffet sig selv hvert eneste sekund siden den fatale dag i maj sidste år. Forældrene får ikke deres søn tilbage, og man må formode, at den 28-årige uanset straffens størrelse vil undgå at gentage fejlen resten af livet. Og er straffen ved at skulle leve resten af livet med bevidstheden om, at hun har taget et andet menneskes liv, måske ikke straf nok. Og at hun ved, at hun i nogles øjne slet ikke burde gå frit rundt.

Annonce