Horsens: Så står vi her igen. Midt i en nedlukning, som bliver fuldbyrdet julenat.
Her på redaktionen har vi sendt så mange journalister som muligt hjem for at arbejde, men det forhindrer os ikke i at være på pletten, når der er nyheder. Hverken når det gælder konsekvenserne af statsministerens pressemøde, eller når Horsens Byråd løfter sløret for, hvad det var for en mystisk personalesag, der førte til et ekstraordinært byrådsmøde i november, kun fire dage efter et ordinært møde.
Det viste sig at være kommunaldirektørens habilitet, der var på spil. Har du ikke fulgt sagen dag for dag, får du chancen for at blive opdateret nedenfor.
Du kan også læse om Louise Hein, som mindede os alle sammen om, hvor enormt hurtigt covid-19 kan smitte, når uheldet er ude. Måske noget, lidt for mange af os har overset eller glemt?
Under alle omstændigheder er restriktionerne haglet ned over os i ugens løb. Hjemme hos os har vi bid for bid skåret julens gæstebud ned til et minimum på to gæster, nemlig husets døtre.
Tilbage er kun at ønske jer, kære læsere, en rigtig glædelig jul. Også selv der ikke er meget "vi plejer" over den.
Corona var med som usynlig gæst til middag hos Louise
- Skal vi samles i år, som vi plejer? Fem veninder besluttede sig for et ja, mødtes til middag hos Louise Hein - og få dage senere var de alle smittet med corona. Værtinden er chokeret over, hvor smitsom sygdommen er.
Kommunaldirektør udelukket fra forhandlinger med Michael Mortensen
Kommunaldirektøren i Horsens er kæreste med Casa-stifter Michael Mortensens svigerinde, og det har ført til en borgerhenvendelse om inhabilitet. Mandag besluttede byrådet at udelukke Peter Sinding Poulsen fra alle kommende forhandlinger og handler med Michael Mortensen og hans selskaber.
Kommunaldirektør ramt af anklage om inhabilitet
Man skal ikke fraskrive sig muligheden for at have et arbejde, fordi man bliver forelsket
Bytorv Horsens-butikker fik kort frist til at lukke
Corona-nedlukningen af storcentre gav travlhed i Bytorv Horsens onsdag aften.
Politiaftale er godt nyt for Odder og Hedensted
Det store politiforlig på Christiansborg er godt nyt for Odder og Hedensted kommuner. De får begge en nærpolitistation med fem betjente. Odder har i forvejen en lille lokalstation, ligesom der er tre af slagsen i Hedensted Kommune. Hvordan de nye midler præcist bliver udmøntet, er ikke fastsat.
En træner i gave, tak
Det er tid for julegaver, og AC Horsens har brug for en i skikkelse af en ny cheftræner, men det bliver ikke nogen let opgave at finde den rette til at redde klubben fra en truende nedrykning fra superligaen.