Annonce
Østjylland

Havde hash, kniv og totenschlæger i boks på scooter: 50-årig mand flygtede fra politiet og kørte galt

Har man kniv, hash og totenschlæger gemt i en boks på scooteren, så gør man dumt i at køre ind i politibilen, man forsøger at flygte fra. Foto: Kim Haugaard
Blev anholdt og sigtet for blandt andet sprit- og narkokørsel, besiddelse af euforiserende stoffer og overtrædelse af kniv- og våbenloven.
Annonce

AARHUS: En 50-årig mand endte med en anholdelse og en lang række sigtelser, efter at han onsdag eftermiddag klokken 15.55 kørte galt, da han forsøgte at flygte fra politiet på sin scooter. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

En patrulje fra Østjyllands Politi blev kontaktet af en borger på Holme Byvej i Højbjerg. Hun fortalte, at en mand havde skabt uro og utryghed i Føtex lidt længere nede ad vejen.

Betjentene blev peget i retning af den 50-årige mand, som sad på en bænk i nærheden ved siden af sin scooter. Da han så politiet, skyndte han sig op på scooteren og kørte i høj fart fra stedet. Patruljen satte efter i politibilen, satte udrykningen til og nåede kort efter op på siden af manden, som de råbte til ud gennem vinduet. Trods sirener og råb fortsatte manden dog – indtil han ramte ind i politibilen og væltede.

Annonce

Mandens hjem blev ransaget

Den 50-årige kom ikke til skade, og han blev anholdt og sigtet for ikke at efterkomme politiets anvisninger. Da han virkede påvirket af narko og alkohol, blev han også sigtet for sprit- og narkokørsel.


Da han så politiet, skyndte han sig op på scooteren og kørte i høj fart fra stedet. Patruljen satte efter i politibilen, satte udrykningen til og nåede kort efter op på siden af manden, som de råbte til ud gennem vinduet.

Østjyllands Politi


I en boks på scooteren fandt betjentene en kniv, noget hash og en totenschlæger, og det gav ham sigtelser for besiddelse af euforiserende stoffer og overtrædelse af kniv- og våbenloven. Derudover blev han sigtet for at køre uden hjelm.

Fundene fik politiet til også at ransage mandens hjem. Dér fandt man mere hash og effekter, der tydede på, han solgte af det. Han fik derfor også en sigtelse for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Horsens

Tyve afsløret af overvågningskamera, mens de planlagde indbrud

AC Horsens

God vilje, men ingen garanti for flere penge til indkøb i AC Horsens

Annonce